Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Julen er hjerternes fest - her er mit juleønske til dig.

Side 2 ud af 3 (22 indlæg)
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Maj.

Jeg skriver også, at der findes enkelte steder, der behandler dyrene ordentligt, og det har du helt ret i. Men det er de færreste, og det er ikke de dyr, vi finder i Matadormixen, Tulippølserne eller 3 kyllinger for hundrede kroner.

Og uanset hvor godt de har det, er vores meget store forbrug af dem med til at skabe en masse dårligdomme, som beskrevet; forurening, regnskove osv - det handler ikke kun om dyrevelfærd, men også om konsekvenserne for kloden. Og de er desværre ret voldsomme. Derfor er der god grund til at kigge på omfanget af forbruget - uanset hvor godt dyrene har det :)

Fra Haslev
Tilmeldt 26. Jul 07
Indlæg ialt: 1525
Fra  Billigt Speak Uforklarbar v/Anja Lysholm Skrevet kl. 10:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Maj:

gider man undersøge sagerne, er det ikke svært at finde kød fra dyr, der har levet et værdigt og godt liv.

Desværre er det de færreste der gider det - og de færreste der har forældre med en lille gård. De allerfleste langer bare ned i køledisken. Måske efter det der hedder noget med "frilands-", men det er så også det. 

Jeg kender også mange der bryster sig af (ment på en god måde) at spise økoæg, for eksempel, men så er skabene fyldt med produkter der indeholder buræg. Det er skidesvært at undgå hvis man ikke er på stikkerne.

~

Anja

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak Anja! <3 Ja, det kan virkelig være skide svært, for som jeg også skriver, er der dyr i næsten alting - så man må oppe sig, især i starten. Og til sociale sammenkomster er det ikke altid fedt at være hende eller ham den besværlige. Jeg har kæmpe forståelse for, at det tager tid og kan føles svært. Da jeg valgte at droppe produkter med dyr, stod jeg nogle gange i supermarkedet og var ved at tude af frustration, fordi det var så svært at finde noget mad uden dyr i - og jeg var sulten! ;)Men når man så først lærer det - hold da op! Har aldrig i mit liv fået så lækker mad - der findes så utroligt mange lækre grøntsagsretter, som slår en kedelig rullepølsemad med så mange længder! Som man så oven i købet kan nyde med god samvittighed :-D

Fra Ringe
Tilmeldt 5. Jul 14
Indlæg ialt: 217
Skrevet kl. 10:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Foretrækker du en verden uden dyr? Eller skal der kun være vilde dyr? Eller kun kæledyr? Hvor skal grænsen gå?

Hvis mennesker ikke var skabt til at spise kød, ville vi med garanti ikke gøre det. Jeg kan følge, at der kan være logik i at holde sig fra sukker og forarbejdede fødevarer, men at man skal holde sig fra kød - den hopper jeg altså ikke på. Der er masser af planteædende arter her på kloden, mennesket er ikke en af dem - og så længe dyrene har haft det godt, har jeg ingen problemer med at spise dem. Og jeg har ingen form for dårlig samvittighed hverken overfor dyr eller regnskove i den forbindelse.

Det er helt rigtig at det kan være svært at gennemskue hvilke dyr, der har haft gode vilkår, men det kan lade sig gøre. Og forhåbentlig vil det blive lettere i fremtiden.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg foretrækker en verden, hvor vi behandler hinanden, dyrene og kloden ordentligt. Det er desværre langt fra tilfældet. Og selvom vi måske er designet til at spise dyr (hvilket jeg i øvrigt ikke tror på, at vi er, og i hvert fald slet ikke i det omfang, vi gør, det er helt almindelig videnskab), behøver vi ikke gøre det. Og jeg har ikke tænkt mig at vente på, at det måske-måske ikke bliver nemmere at gennemskue engang i fremtiden. Jeg vil ikke være årsag til forurening og mishandlede dyr i mellemtiden. Og det undrer mig på daglig basis, at så mange vil :)

Fra Ringe
Tilmeldt 5. Jul 14
Indlæg ialt: 217
Skrevet kl. 11:25
Hvor mange stjerner giver du? :

KiraM:
Jeg vil ikke være årsag til forurening og mishandlede dyr

Og det er helt fint. Det er dit valg og dit liv. Men jeg synes du skulle bruge dine juleønsker på noget mere værdifuldt end at pådutte andre dine holdninger til livet. Hver har sin holdning, men når du bliver ved med at fastholde, at vi andre er årsag til mishandling af dyr - uanset hvilke dyr vi spiser - så er debatniveauet for lavt til min smag, og du får mig i hvert fald ikke overbevist om ret meget.

Rigtig glædelig jul :)

Fra Haslev
Tilmeldt 26. Jul 07
Indlæg ialt: 1525
Fra  Billigt Speak Uforklarbar v/Anja Lysholm Skrevet kl. 11:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Maj:

Hvis mennesker ikke var skabt til at spise kød, ville vi med garanti ikke gøre det. 

Det er muligt vi er skabt til at spise dyr - det aner jeg ikke noget om. Men vi er stensikkert ikke skabt til at "producere" dyr. Og det kunne jo være et sted at starte. Eller rettere stoppe. :-)

Og det er jo også det du har gjort Maj, ved kun at spise de dyr fra dine forældres gård som du ved har haft et godt dyreliv. Problemet er bare at der ikke er den slags dyr nok til alle dem der gerne vil spise kød, så vi slipper ikke for som minimum at skære ned samlet set. 

~
Anja 

Fra Haslev
Tilmeldt 26. Jul 07
Indlæg ialt: 1525
Fra  Billigt Speak Uforklarbar v/Anja Lysholm Skrevet kl. 11:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Maj:

Men jeg synes du skulle bruge dine juleønsker på noget mere værdifuldt end at pådutte andre dine holdninger til livet. 

Pådutte. Hm. Så - sat på spidsen - hvis jeg skrev et indlæg om at pædofile skulle tage at lade være med at have sex med børn, så ville jeg også "pådutte" dem min livsholdning, og det skulle jeg så lade være med at blande mig i?

Når man er vidne til voldsom mishandling af andre levende væsner, er det så ikke okay at man råber op om at det foregår, og at vi faktisk kan standse det? Jeg kan ikke rigtig se problemet. Men jeg er selvfølgelig også enig med Kira.

~
Anja 

Fra Ringe
Tilmeldt 5. Jul 14
Indlæg ialt: 217
Skrevet kl. 11:50
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Anja, jeg synes ikke man kan sammenligne de to ting. Du kan ikke udøve pædofili uden at gøre alvorlig skade på et menneske - og forøvrigt er det også strafbart - men du kan godt spise en bøf uden at medvirke til mishandling af et dyr. Nuvel, koen må dø, det er klart, men jeg kan sagtens sikre mig, at koen har haft det godt, mens den var i live.

Og når man gør det til sin mission at fortælle andre, hvad de skal spise, uden at tage hensyn til nogen form for argumenter, så synes jeg det er at pådutte.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 13:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er uenig med dig, Maj. Det er ikke bare mit valg og mit liv. Ligesom det heller ikke bare er dit valg og dit liv. Vi er ikke små øer, og vores handlinger, valg og forbrug påvirker andre - mennesker, dyr og klode.

De fleste mennesker vælger at spise animalske produkter i stort set alle måltider. Efterspørgslen medfører intensive dyrehold, hvor dyrene bliver mishandlet, for det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre at behandle så mange milliarder dyr i så store besætninger ordentligt. Man kan godt finde en ko eller en gris, der har haft det godt, men det er ikke let og kræver en temmelig massiv indsats, som de fleste hverken har tid eller overskud til. Og hvordan er dyret så blevet slagtet? På de store slagterier i Danmark slagtes 500 grise i timen (og på slagterierne skelnes der ikke mellem konventionelle, øko- og frilandsgrise) - det kan ikke gøres med omtanke for det enkelte dyr. Slagteriarbejdere fortæller, at mange dyr ikke bliver bedøvet ordentligt, og derfor får skåret halsen over og/eller lemmer af, mens de stadig er ved fuld bevidsthed. Min påstand er stadig - og det er en veldokumenteret påstand - at når man vælger at spise dyr eller ting fra dyr, medvirker man til mishandling af dem. Medmindre man gør en massiv indsats, som før nævnt, for at finde ud af, hvor dyret eller ingredienserne i den mad, man spiser, kommer fra. Og det er der ikke særlig mange, der gør.

Men lad os glemme dyrene et øjeblik. Når andre mennesker vælger at spise dyr i så stort omfang, kræver det store, intensive dyrehold. Det medfører en masse sygdomme, f.eks. MRSA, som jeg kan blive smittet med, hvis jeg ikke allerede er det. Andres valg om at spise dyr medfører penicillinresistens, så jeg kan risikere at dø af en eller anden resistent bakterie. Når andre vælger at spise så mange dyr, bliver det vand, jeg drikker, fyldt med pesticider, gylle og penicillin. Den klode, jeg bor på, bliver forurenet, og det klima, jeg skal leve i, bliver fyldt med drivhusgasser.

Det er ikke bare mit valg, mit liv eller dit valg, dit liv. For vores valg påvirker i næsten alle tilfælde nogle andre. Og jeg er faktisk træt af og ked af, at så mange mennesker tager valg, som påvirker mig negativt, og at jeg dermed ikke har noget valg og i den grad bliver påduttet en masse ikke særlig fede ting. Og derfor forsøger jeg at råbe op, men ved selvfølgelig godt, at jeg ikke kan nå alle. Men det skal ikke forhindre mig i at forsøge ;) Hvis du synes, det er lavt debatniveau, er der ikke så meget, jeg kan gøre ved det. :)

Glædelig jul til dig også, forresten :)

Side 2 ud af 3 (22 indlæg)