Som en del af jer nok har bemærket, så er det i de fleste banker muligt at lave øjeblikkelige / instant bankoverførsler, døgnet rundt, fra og med i dag (Nogen først fra på mandag). Det i sig selv, er jo ret fedt for os bankkunder, at bankerne ikke længere tjener renter på at beholde pengene et døgn, eller en weekend. Nok om det. Nu tænker jeg jo så tanken en smule videre. Det vil jo betyde at Swipp og MobilePay bliver endnu mere attraktivt som betalingsmiddel, da der ingen forsinkelse vil være på betalingerne via disse apps længere. Hvis man så sammenligner, med Dankort / VISA / Mastercard m.v., så kan man jo som webshop ejer modtage sine penge endnu hurtigere, via Swipp, MobilePay og direkte bankoverførsel, end man kan ved at bruge en traditionel betalingsgateway, hvor Teller/NETS ofte kun udbetaler transaktionerne en gang ugentligt. (Sådan er det i hvert fald for mange.) Det vil, alt andet lige, betyde at likviditeten vil stige hos webshop ejerne, deres cashflow vil blive bedre og de får mere sikkerhed, end ved kortbetalinger. (Swipp og MobilePay fungerer jo som en bankoverførsel og er derfor nærmest umulig at trække tilbage, hvor der er andre betingelser for f.eks Dankortet.) Hvis man ser på nemheden, hvis der nu fandtes en betalingsgateway, som understøttede Swipp og MobilePay, så vil betalingen for kunden, jo være lige så nem, som med et betalingskort, hvis ikke nemmere. For mig at se, er der store og spændende muligheder, for online betalinger, med det nye tiltag fra bankerne. Hvad mener i andre om det? Jeg ved godt at der går en rum tid, før man kan sige at det giver konkurrence til dankortet. Men jeg tror det vil komme. Som webshop ejer, slipper man jo også for alt bøvlet med indløsningsaftale, gebyr herfor, langsommelig sagsbehandling hos Teller/NETS, og så videre. Er jeg den eneste som kan se nogle rigtig nye og spændende muligheder i ovenstående? |
Mobilepay anvender ikke bankoverførsel, men kortbetaling når der skal overføres til andre, er du sikker på at det også betyder at pengene kommer ASAP i weekenden?