Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Webshop CMS - Har jeg valgt rigtigt? Dårlige pageranks

Side 2 ud af 3 (21 indlæg)
Fra Aalborg
Tilmeldt 14. Jan 08
Indlæg ialt: 669
Fra  GreenWeb ApS Skrevet kl. 08:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej NorenDK,

Du har valgt det helt rigtige CMS til webshop. Det er nemt at bruge, nemt at arbejde med og meget SEO venligt uden du skal vide en masse om teknik. Samtidig med at det er billigt.

Jeg vil råde dig til at gå struktureret til værks med din SEO. Har du en liste af søgeord du gerne vil op på? Hvis ikke skal du lave en liste af ord som du gerne vil få en bedre placering på og så finde ud af om der faktisk er nogen som søger på de ord. Der kan sagtens være (og er det typisk) forskel på hvad du gerne vil findes på og på hvad dine kunder søger på. Dette kan være et stort arbejde.

Ud af de ord udvælger du måske er par stykker som du vil give en skalle. Nu laver du de sider som skal vises når der søges på de ord super optimeret. Det betyder, gode titler, overksrifter og en masse god tekst som hjælper google og dine kunder med at forstå hvad denne side handler om.

Det næste du gør er at få nogle links ind til de sider og den vej rundt hjælpe dem på vej med at rangere i søgemaskinen. Den her øvelse skal du så gøre for alle de ord osv. du gerne vil findes på. Du skal også huske på at du kun skal have EEN side til hvert ord - ellers bliver frøken Google helt rundtosset (ja, det er en pige - hun er jo ikke til at blive klog på :-) )

Prøv evt. at få nogle billige links rundt omkring på nettet, de hurtige og lette links er heller ikke så gode - der skal gerne autoritet bag dem. Men nogle stykker af de hurtige links er gode nok til at komme i gang. Prøv evt. at finde ud af hvor din målgruppe er henne, babysider og lignende er måske oplagte at se om du ikke kan hjælpe nogen ved at smide et link ind der.

Et sidste ord er at du har valgt en knald-hård branche og det er hamrende svært at nå op på ord som "babyudstyr" og lignende, så du skal måske kigge efter at arbejde på nogle lidt mere specielle ord som der stadig bliver søgt på, men hvor konkurrencen ikke er så hård.

Jeg laver rådgivning, software, integrationer og softwarerrobotter. Se mere på median.dk

Fra Hinnerup
Tilmeldt 16. Jun 11
Indlæg ialt: 26
Fra  Littleones.dk Skrevet kl. 09:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej B.

Jeg har lavet en søgeordsanlyse og ved hvilke ord jeg gerne vil ranke godt på. Og har også styr på hvor mange der søger på det etc.

Lad os tage et eksempel. Jeg vil gerne ranke på ordet "sengerand". Vi dukker slet ikke op på det søgeord. Ihvertfald ikke top100. Vi har lavet en side der hedder: http://littleones.dk/k/sengerande/ som har alle vores sengerand produkter. Samt vi har lavet en beskrivelse af siden. Er det ikke den rigtige måde at gøre det på? 

Nu ved jeg godt at jeg skal begynde at få noget linkbuilding til den side for at komme op på google. Men er det ikke mærkeligt at google ikke kan finde lige præcis den side? Den er er da godt beskrevet og med godt indhold. Eller hvad?

Jacob Norengaard
Ejer af webshop LittleOnes.dk - Forhandler af baby- og børneudstyr

http://LittleOnes.dk

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 31. Aug 11
Indlæg ialt: 587
Fra  Eos Web I/S Skrevet kl. 14:40
Hvor mange stjerner giver du? :

NorenDK:
Men er det ikke mærkeligt at google ikke kan finde lige præcis den side? Den er er da godt beskrevet og med godt indhold.

Google har fundet lige præcis den side: https://www.google.dk/#safe=off&q=site:littleones.dk+sengerande 

Hvis den ikke dukker op er det fordi Google ikke finder den mere relevant end de andre sider, der handler om det samme. Du må derfor igang med søgemaskineoptimering som de andre siger.

Men siden er fundet af Google. Nu skal du så bare have Google overbevist om, at det er den mest relevante side, de kan vise.

Fra Hinnerup
Tilmeldt 16. Jun 11
Indlæg ialt: 26
Fra  Littleones.dk Skrevet kl. 15:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Emil:

Google har fundet lige præcis den side: https://www.google.dk/#safe=off&q=site:littleones.dk+sengerande 

Hvis den ikke dukker op er det fordi Google ikke finder den mere relevant end de andre sider, der handler om det samme. Du må derfor igang med søgemaskineoptimering som de andre siger.

Men siden er fundet af Google. Nu skal du så bare have Google overbevist om, at det er den mest relevante side, de kan vise.

Ja, tror det meste af min webshop er indekseret. Så ja, google kan se mine sider. Men bare i ikke i top100.

Nogen der har nogle forslag til hvad jeg kan gøre for at google finder denne side mere interessant? Bruger jeg søgeordet for lidt i title og description? Og skal der være mere tekst på selve siden?

Og skal jeg måske få G+ til at linke til denne side med et indlæg

Har besluttet mig for at jeg vil finde ud af hvordan jeg får denne side op i rank. Så kan jeg bruge det som "guide" til de andre søgeord.

Forslag modtages gerne...

Jacob Norengaard
Ejer af webshop LittleOnes.dk - Forhandler af baby- og børneudstyr

http://LittleOnes.dk

Fra København N
Tilmeldt 5. Mar 09
Indlæg ialt: 639
Skrevet kl. 11:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej op

Din side er rigtigt flot, og jeg har kigget måske 5 minutter på den og har følgende umiddelbare kommentar.

Du har totalt 34 indkommende links til et domæne der kun er 6mdr gammelt, og har en struktur der er noget forvirrende.
Dine konkurrenters sider er x år gamle og tæller deres links i tusinder, samt har arbejdet med deres struktur, tekster og lignende for at skabe resultater.

Flere af dine titles (måske mange/alle) er genbrug fra tekster på siderne, og dine titler indenfor eksempelvis sengerande er næsten identiske.

Der er rigtigt meget at arbejde med, men du har valgt en svær branche, så hvis du vil have gode serps, så skab en bedre struktur en robot nemt kan finde rundt i, varier dine titles og descriptions, og skaf en ordentlig røvfuld links, og ryd op i din kode.

Det første år efter oprindelig indeksering kan du ikke rigtigt regne med ret meget, det tager tid før en ny side falder på plads i serps.

Jeg har ikke arbejdet med seo i et par år, så jeg er måske lidt rusten, men du har 295 sider google finder relevante for det søgeord, og den side du nævner er ikke den de finder mest relevant. Interne links kan hjælpe her.

Den er faktisk kun nr. 8 af de 295 sider, for det er ikke tydeligt på din side hvad der er vigtigst for netop dette søgeord.

En anden ting er at det virker som om at du ikke forstår hvor vigtigt links er for seo, uden links, særligt i den branche du har valgt kommer du ikke langt.

Din side er rigtigt flot, og jeg kan rigtigt godt lide den, men din seo er yderst mangelfuld, og du skal lytte til de råd du har fået omkring java/css/struktur/links/titles/descriptions alle steder hvor det virker for mig som du har sprunget over hvor gærdet er lavest.

Held og lykke med det, der er potentiale. men du har stor konkurrence og meget arbejde at gøre før det blir rigtigt godt.

Læs om de 3 rygestop faser på www.endeligikkeryger.dk og lær om hypnose på www.hypnose1.dk

Fra Hinnerup
Tilmeldt 16. Jun 11
Indlæg ialt: 26
Fra  Littleones.dk Skrevet kl. 12:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for dit fyldige svar Janno!

Hvordan har du fundet ud af at det med de 34 indkommende links samt de 295 sider? 

Jeg ved godt at links er utrolig vigtige og det er også noget som jeg arbejder med. Men som du nok ved så tager det tid.

Jeg er lidt bekymret over at du siger at vores site er dårligt struktureret og SEO er mangelfuld. Er det fordi det er WP med Woocommerce eller er det måden vi har sat vores struktur op (menuer, undermenuer etc.) Jeg mener også selv at vi har skrevet gode unikke produktbeskrivelser til stort set alle vores produkter. Og fulgt en guideline til hvordan SEO skulle være (yoast).

Hvis jeg nu skulle fokusere på titles er det så kritisk nødvendigt at alle vores sengerande produkter er så forskellige som muligt? Det kan jeg bare ikke se at mange af vores konkurrenter gør? De laver faktisk dårligere titles, meta descriptions og korte produktbeskrivelser end vi gør. De har selvfølgelig været på markedet længere det er jeg klar over. 

Men jeg har bare en mistanke at google straffer os for et eller andet vi har overset. Men det kan måske være nogle af de ting som du nævner med java/css og struktur? Hvilket også var derfor jeg startede denne tråd for at høre om jeg havde valgt forkert CMS i Wordpress...

På forhånd tak for alle jeres svar!

Jacob Norengaard
Ejer af webshop LittleOnes.dk - Forhandler af baby- og børneudstyr

http://LittleOnes.dk

Fra København N
Tilmeldt 5. Mar 09
Indlæg ialt: 639
Skrevet kl. 12:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Links ser jeg her: https://majestic.com/reports/site-explorer?folder=&IndexDataSource=F&q=littleones.dk

Og din konkurrent så du kan fornemme hvad du er oppe imod: https://majestic.com/reports/site-explorer?folder=&IndexDataSource=F&q=babyshower.dk

Jeg har aldrig decideret arbejdet med webshops, så det vil jeg ikke udtale mig om, men 90% af din kode er netop kun det - kode...
Derudover plejer wordpress bare at spille meget bedre end de fleste, så uden at vide det, tror jeg ikke problemet ligger der, der er masser af værre løsninger.

Din java og css behøver ikke at ligge i kildekoden, men kan kaldes fra eksterne scripts og alene det vil nok fjerne 60-70% måske mere, så robotten ikke har så meget irrelevant at tygge sig igennem.

Den ene title jeg kiggede på var en direkte copy/paste fra en del af teksten på en mærkeside, og det er en no-no, så det må du ikke gøre hvis du vil have google love, det skal være unikt, for google vil ikke give deres brugere identiske sider, da det skræmmer søgende bort.

Du skal ikke blot fokusere på titles, det er hele vejen rundt hvis du vil noget med G, alt andet er sjusket, og resultaterne vil være derefter.
Det er ikke min mening der tæller her, det er bare sådan en robot/maskine opfatter det.

Din side er under et år gammel, så kald det straf eller hvad du vil, men hvis google skal ranke dig godt, skal de først stole på dig så at sige, og tid er en vigtig faktor i starten af en sides liv, så lav arbejdet, og sørg for at få mange flere links.

Med struktur mener jeg at det skal være logisk at følge for en robot, noget i retning af dinside.dk/prod.kategori/produkt-i-nævnte-kategori/

Din struktur er for et mærke 1 folder, for en kategori en anden folder, og for et produkt en tredie folder.

Jeg ved godt at det kan være svært at variere enslydende produkttitler, men jo mere varieret des bedre er reglen, det er som du kan se hos andre muligt at ranke uden, men så kræves der mere trust, og flere links.

SEO er ikke nemt selvom nogen af os der har arbejdet en del år med det får det til at lyde sådan nogen gange fordi vi har svarene på rede hånd, men det tager tid at lære, så fortvivl ikke, sålænge du laver/lærer lidt dagligt, så vil du også opleve fremskridt med tiden.

Men som du nok ved blev hverken rom eller google's algoritme bygget på en dag. :)

Læs om de 3 rygestop faser på www.endeligikkeryger.dk og lær om hypnose på www.hypnose1.dk

Fra Hinnerup
Tilmeldt 16. Jun 11
Indlæg ialt: 26
Fra  Littleones.dk Skrevet kl. 15:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Igen tak for svar! :-)

Jeg må vist bare i gang med at arbejde noget mere med vores SEO.

Nu har jeg et andet godt spørgsmål. Jeg holder selvfølgelig øje med mine konkurrenter og jeg kan se at at specielt en af vores konkurrenter LUKSUSBABY DOT DK der faktisk startede samme tid som os (omkring 1½-2 måneder siden) allerede er på side 1 i flere søgninger. Endda som nr. 1 i enkelte søgninger.

Hvad har de gjort som har virket så godt?? De er endda trådt ind på et marked hvor der er endnu mere konkurrence vil jeg mene. Jeg syntes at kunne finde flere fejl i deres SEO.

HVad er det som de har gjort så P***E godt! :-) Alt mulig respekt for dem for det er sku godt gået.

Er der nogen der kan give en god forklaring på hvordan de har gjort det?

Jacob Norengaard
Ejer af webshop LittleOnes.dk - Forhandler af baby- og børneudstyr

http://LittleOnes.dk

Tilmeldt 25. Dec 06
Indlæg ialt: 396
Fra  NDXmedia Skrevet kl. 18:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej NorenDK

Der er en del issues med din webshop sådan seomæssigt - beklager for de "dårlige nyheder"Smile

Jeg kan kort prøve at skitsere nogle af dem.

- Alt tekst og title tekst på billeder

Som en anden skriver så mangler dine billeder alt tekst og title tekst - dette er vigtigt da Google ikke kan læse billeder. Ved at give et billede en alt tekst, fortæller man Google hvad der er på billedet. Som jeg kan se det, er det alle dine billeder der mangler dette.

En god ide vil være, at installere SEO by yoast til wordpress - fantastisk plugin til SEO og godt til at lære lidt mere grundlæggende om SEO

- Duplicate content

Jeg kan se at mange af dine sider har duplicate content - dette betyder at den samme sidetekst går igen på flere sider. Fandt to eksempler på det her:

http://littleones.dk/p/baby-sengetoej-navy-fra-smallstuff/

http://littleones.dk/p/junior-sengetoej-navy-fra-smallstuff/

Ud fra hvad jeg kan se er det samme produktbeskrivelse bortset fra en linie. Nu har jeg ikke lige tjekket producenten, men mange webshops tager produktbeskrivelsen fra producenten og copy paster den ind - dette er en fejl da Google så ser det samme indhold på 2 domæner. Så konklusionen på disse to ting er, at du skal skrive dine egne unikke produktbeskrivelser.

- Sider med 404 response(Sider som Google tidligere har indekseret, men ikke kan finde)

http://littleones.dk/k/lagen/

http://littleones.dk/k/knageraekke/

http://littleones.dk/k/sengetoej/

http://littleones.dk/k/ammepude/

Disse bør 301 redirectes til de nye URL'er/katorisider.(dette findes der også et plugin til i wordpressSmile)

Sig til hvis noget af ovenstående er uforståeligt - så skal jeg prøve at uddybe det.

God aften.

Leger med  affiliate på Tilhusoghave.dk.

Fra København N
Tilmeldt 5. Mar 09
Indlæg ialt: 639
Skrevet kl. 18:55
Hvor mange stjerner giver du? :

De har bl.a 10 gange så mange links, og domænet er 1 år ældre end dit... det er en klar fordel...

Der er mange ting de kan have gjort, måske ting der booster nu, men ikke holder... jeg ved det ikke, men ovenstående er en god begyndelse.
Og seo analyse tager tid, som jeg skal bruge andre steder... Sorry!
Jeg skal jo heller ikke gøre alt arbejdet for dig, så lærer du ikke noget.

Du har iøvrigt også rigeligt at gå igang med allerede, så brug lidt energi på din egen side i stedet for at prøve at analysere hvad de andre har gjort.
Som endnu en skriver så er der kopierede tekster mere end 1 sted, og det er unikt content der ranker bedst.

Men et godt råd, hvis du vælger at få hjælp til seo, så vælg med omhu, der er brådne kar i alle brancher, og ryger du først i unåde hos google kan det ødelægge hele din forretning.

Læs om de 3 rygestop faser på www.endeligikkeryger.dk og lær om hypnose på www.hypnose1.dk

Side 2 ud af 3 (21 indlæg)