Hej Malene
Ligesom Jan arbejder jeg også hos e-conomic og ville lige give mit besyv med her.
Som du rigtig nok skriver, så er e-conomics abonnementer skruet sammen på den måde, at overskrider man 2.000 posteringer, så fordobles abonnementsprisen. Det er for nogle en prisstigning, som betyder, at man kigger sig om efter billigere alternativer. Helt forståeligt.
Jeg synes dog, at der er nogle forskellige ting, man skal tage med i sine overvejelser, før man skifter regnskabsprogram. For eksempel - er det anstrengelserne værd? I e-conomic kan du nemt importere og eksportere data, og jeg tror også (uden at være helt sikker), at C5 tilbyder indlæsning af forskellige filer, sådan at du kan arbejde videre i samme regnskab og ikke skal indtaste alle dine data og oprette det hele på ny.
Det kræver dog alligevel lidt tid at skifte. Og derefter tid til at vænne sig til at arbejde i et andet system.
Der er også hele online vs. offline tingen at være opmærksom på. Nogle foretrækker at installere programmer direkte på computeren, hvor andre foretrækker muligheden for at tilgå diverse programmer uanset, hvor man befinder sig. Det er smag og behag.
Jeg er fortaler for online-løsninger - det indrømmer jeg gerne
Her er jeg ikke afhængig af at være på kontoret eller at skulle have min egen computer med mig overalt. Opdateringer af online programmer er som regel også gratis for online programmer. Med e-conomic som eksempel sker opdateringer af systemet og funktioner helt automatisk.
Det var lige mine umiddelbare tanker til dig og andre, som står og overvejer at skifte regnskabsprogram - eller andre programmer for den sags skyld. Håber det kan bruges 
Jan fortalte mig i øvrigt, at han har aftalt med en af vores kolleger, at du får et kald på telefonen i løbet af i dag. Jeg håber, at du ender med at finde en løsning, du bliver glad for.
Mange hilsener fra Sisse