Hej Amino Situationen er den at..... Min veninde, der har en lille massage og wellness klinik har solgt nogle massager gennem dealspot.dk Det foregår ved at kunden køber og betaler på nettet til dealspot, hvor kunderne så får et værdibevis de kan printe. Det var så meningen at min veninde skulle modtage pengene fra dealspot når hun giver massagen og derved får værdibeviset fra kunden. Nu hvor hun har masseret ca. 50 dealspot kunder, har hun stadig ikke modtaget nogle penge :( Hun er derfor begyndt at afvise kunderne med dealspot beviser, da økonomien ikke kan løbe rundt, hvis hun skal blive ved med at arbejde gratis. I dag har der så været endnu en vred kunde i butikken, der ville have massage for de 2 værdibeviser han havde tilbage (han har haft købt 5 beviser). Han sagde en masse vrede ord om at man ikke bare kunne afvise ham og det var ulovligt, og at han havde betalt, osv. Vi har brug for lidt råd. Hvad gør man i sådan en situation? Giver man gratis massager til alle dem, der har købt? eller er hun i sin gode ret til at stå fast og afvise dealspot kunderne?? Det er en rigtig lorte situation, sure kunder og manglende indtægt. Alt input er velkommen. På forhånd tak. |
Det er super ærgerligt, at i endnu ikke har modtaget betaling for dealspot, men dette må altså ikke komme kunderne til last.
De har købt en serviceydelse som i selv har oprettet via dealspot, og forventer naturligvis at få den vare/ydelse de har betalt for.
Det er en meget dårlig idé at afvise kunderne, da det vil give forretningen et dårligt image der koster kunder og dermed omsætning.
Tag kontakt til dealspot, og bed om at få en redegørelse samt dato for forventet udbetaling. Kontakt dem skriftligt, da i altid vil kunne dokumentere dialogen.
Håber i finder en løsning..