Hej med jer. Jeg har et brændende ønske om at producere og videresælge kosttilskudsprodukter i form af energi- og proteinprodukter specielt målrettet til cykelryttere. Jeg har en rigtig god opskrift på 'hjemmelavet' energipulver, som jeg selv bruger og er meget tilfreds med, når jeg cykeltræner, og derfor kunne jeg godt tænke mig at sælge det videre. På sigt kunne jeg også godt tænke mig at producere og videresælge flere produkter som fx proteinpulver, riskiks og kaffe. Men jeg har opdaget, at det ikke bare er 'lige til'. Jeg har derfor de seneste uger forsøgt at danne mig et overblik over regler mv. på Fødevarestyrelsens hjemmeside, men det kan virke som lidt af en jungle (selv for en jurastuderende som mig). Så hvilke krav er der til selv at producere og videresælge kosttilskudsprodukter? Som jeg har forstået det indtil videre skal jeg: - have virksomheden registreret i Fødevarestyrelsen inden markedsføring Er der noget, jeg har glemt eller taget fejl af? Erfaringer og råd modtages meget gerne. Tak.
|
Hej,
Hvis det folkeskole køkken er et undervisningslokale, er det typisk ikke et registreret køkken.
Kig på www.findsmiley.dk og se om det bliver kontrolleret.
Du skal også have egenkontrolprogram.
Hvis du modtager ingredienser fra EU til produkterne skal du være registreret som samhandel og sikre dig at ingredienserne er lovlige i DK.
Da der endnu ikke er udarbejdet en EU forordning for kosttilskud og særlig ernæring, er det op til de enkelte lande ar fastsætte regler.
Det emballage du benytter skal være godkendt til det type produkt du putter i ( materiale og genstande).
Endvidere skal du tænke på hvordan du markedsfører dit produkt i forhold til anprisning.
Håber det hjalp dig lidt på vej.
Mvh Kristina