Der er godt nok mange i denne debat, som helt har glemt, hvor de selv kommer fra, og hvilke spørgsmål de selv har stået med en gang. Men som det reality samfund, som vi desværre lever i, så er det altid sjovere at grine af andre, især hvis man kan udstille dem...
En klog mand sagde en gang:"Der findes ikke dumme spørgsmål, kun dumme svar", og denne debat er vist et klasseeksempel på dette!
Folk unge som gamle på Amino eller andre forums, spørger ud fra den viden og den erfaring, som de har. Dvs det der for nogle virker som latterlige og ligegyldige spørgmål, de kan være svære for andre.
Hvis jeg skulle spørge på et forum og kernefysik, og der sad professorer mm, som skulle svare, så ville mit spørgsmål nok ramme samme lave niveau, som nogle af de unges herinde. Ik fordi jeg selv synes, at jeg er dum, men fordi min viden om kernefysik er yderst begrænset, og mine spørgsmål vil derfor starte i begynder niveauet... Dermed ik sagt, at jeg aldrig kunne blive ekspert i kernefysik, men man er bare nødtil at starte et sted!
Og det har flere tydeligvis glemt...
Jeg syntes da det er fantastisk at en på kontanthjælp, vil arbejde sig til en bedre position ved at starte en webshop, det kan du da ikke være bekendt at grine af.
@Lundsby - så har du vist ikke fulgt med i debatten... Vi diskuterede eksempler for indlæg som virkede useriøse. A la "Hvad skal jeg være når jeg bliver stor". Og at du kun kan associere mit navn med en som griner af kontanthjælpsmodtagere, må stå for din egen regning. Hvis du er så god en personkender og kan læse folk på to-tre linjer ud af 2000 og vurdere hvad de står for, så må også DET stå for din egen regning.
Du kunne også vælge at bladre tilbage til side ét og læse forfra. Jeg har ingen intentioner om at grine ad menneskers situation (det ville du forstå hvis du læste noget af det tidligere jeg havde skrevet), og jeg synes du gør det dig for let for dig selv at kaste en masse mudder efter en person, når du tilsyneladende slet ikke har gidet læse det foregående.
Jeg synes indholdet i det nævnte indlæg var sjovt. Lige så sjovt som hvis en skoledreng i 9. klasse spurgte om hvordan man laver et Google2, fordi han havde hørt at der var penge i det, og iøvrigt efterspurgte om der var nogen der kunne give ham en algoritme, så han kunne komme i gang. Eller hvis en person havde skrevet at DBA vist var en god forretning, så vedkommende nu ville lægge sit lørdagsloppemarkede online, og om der var nogen der kunne fortælle ham hvordan man laver sådan en hjemmeside.
Og nu skal jeg passe på, for om lidt er der sikkert en anden Amino'er der citerer mig for at hade alle 9.klasser og alle genbrugssælgere i verden, og at jeg knuser alle drengedrømme. Og hvis jeg hader 9-klasser så hader jeg sikkert også sigøjnere og ukrainske lastbilchauffører. For det kan man jo næsten læse mellem linjerne...
For at være ærlig, selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, så kan jeg ikke andet end at sidde og blive lidt mopset over, at du tillægger mig holdninger, som er det stik modsatte end hvad jeg tidligere har skrevet i denne tråd.
Og nu spørger jeg bare dumt... men hvor præcis er det at du mener, at jeg har fremført mig så tydeligt arrogant, som værende verdensmester i ditten datten dutten? Og hvorfor mener du at det er en så frygtelig menneskeegenskab jeg besidder, blot fordi jeg ytret at Amino burde højne niveauet og seriøsitet på sitet?
Eksempelvis mener jeg jo også at det måske er lige ude på det overdrevne, når Amino reklamerer med at have noget lignende "100.000 iværksættere" på sitet, når halvdelen af brugerne efterspørger hjælp til deres danskstile og hjælp til optimering af deres avisruter? Det er ok hvis du ønsker at tegne et billede af mig som en sur gammel mand med lille sort overskæg under næsen. Jeg mener bare, at virksomhederne der annoncerer på Amino jo ikke er Arla, som annoncerer for Skolemælk og Lillebrorost, men er virksomheder der målretter sig mod iværksættere. Hermed købestærke kunder. Dette var referencen til at jeg tror, at Amino på et tidspunkt vil uddø, hvis annoncørerne i fremtiden ikke længere føler, at de får nok for deres reklamepenge.
Jeg har selv været på A-kasse og alt det der og ved hvilket et helvede det er. Og ja, jeg indrømmer at det måske var en detalje i mit indlæg jeg kunne have udeladt, og som var unødvendigt. Jeg tænkte ikke over det, fordi jeg har været i samme båd, og det er en situation mange af os vil opleve. Og jeg er ked af at "jobsituationen" tog fokus væk fra det, som jeg egentligt syntes var sjovt (også selvom du mener at det gør mig til verdensmester i arrogance). Jeg synes også du bør bemærke, at jeg ikke selv kommenterer på sådanne indlæg som det jeg omtalte.
Helt bortset fra det, så tilbød jeg faktisk Povl K, tidligere i tråden, gratis personlig hjælp og sparring til at komme igang med hans forretning, hvis han måtte ønske det.
Så en anden gang, inden du flyver op i det røde felt og slår tredobbelt flikflak med baglæns dobbeltskru efterfulgt af en saltomortale, så bør du lige stikke en fingeren i jorden og læse det foregående - hvis du ønsker at kommentere...
For jeg synes ærligtalt ikke at det er fair at tillægge nogen en masse dårlige egenskaber, blot basseret på et kort indlæg, oven i købet taget ud af kontekst.
Helt ærligt, så ved jeg ik, hvor jeg skal starte og slutte med dette indlæg. Du snakker om, at Amino er ved at udvikle sig i en negativ retning, og så er du selv en af kræfterne bag denne udvikling! Du finder det ok, at hænge andre ud som useriøse, og endda at latterliggøre dem og grine af dem offentligt! Føj du må have en dårlig smag i munden! Men det viser vel også, hvorfor du aldrig har fået succes med dit eget...
Du sidder og hakker ned på mennesker, som ikke ved bedre. Hvis du virkelig ville skabe et bedre forum, så havde du fattet pennen og skrevet et svar til f.eks ham der søgte investor, men ik ville fortælle sin ide. Svaret kunne lyde:
Kære xxx
Det er helt fint, at du søger en investor og gerne vil beskytte din ide, men der er visse ting, som du åbenbart ikke ved. Ingen seriøse investorer vil spytte penge efter et projekt, med mindre de ved, hva det handler om. Du ville sikkert heller ik give mig 10.000 kr til en ide, med mindre du selv vidste, hva den gik ud på? Derfor skal du prøve at sætte dig i investorens sted, når du søger sådan en, og give de informationer som du selv ville kræve...
Desuden tvivler jeg meget på, at du kan søge patent på din ide. Det er ligeledes dyrt at søge patent, og hvis du ik har pengene, så kan du jo intet søge. Den bider lidt sig selv i halen.
Men du kan læse mere om investorer og patenter på nedenstående links
xxxxx
xxxxx
xxxxx
xxxxx
Se så havde du bidraget med noget, du havde gjort forummet bedre, og du har lært en uvidende person noget om investorer og patenter. Din tilgang derimod er at latterliggøre og grine af brugeren. For så smålig er du åbenbart, yes jeg dømmer dig lige nu, og med alle de tåbeligheder du har skrevet i dette indlæg, så føler jeg mig også berettiget til det!
Jeg kunne blive ved med at skrive om dette indlæg og flere af dine andre, men det tjener næppe noget formål. Dog vil jeg bare vise dig selv, hvor dobbeltmoralsk og smålig du er. Så kan du tænke over det. Kan du se en lighed imellem de to nedenstående citater fra denne debat? Den ene klager du over, den anden skriver du selv. Utroligt hvor identiske de er, synes du ik?
@Lundsby - så har du vist ikke fulgt med i debatten... Vi diskuterede eksempler for indlæg som virkede useriøse. A la "Hvad skal jeg være når jeg bliver stor". Og at du kun kan associere mit navn med en som griner af kontanthjælpsmodtagere, må stå for din egen regning. Hvis du er så god en personkender og kan læse folk på to-tre linjer ud af 2000 og vurdere hvad de står for, så må også DET stå for din egen regning.
Og - min kære navnebror - Det, jeg syntes var så sjovt (hvilket egentligt nok er mere sørgeligt) i det indlæg jeg refererede til, var ambitionen om at skabe en sexshop, baseret på dropshipping.
Ideen om at åbne ENDNU en sexshop, uden nogen ambition om at markedsføre sig anderledes eller at skille sig ud. Intet koncept. Ingen fordele. Ingen dumpingpriser. Ingen anderledes salgsmetoder eller produkter.
Du er efter Lundsby, som dømmer dig på få linjer, mens du selv dømmer andres visioner om en webshop på få linjer... Det er så komisk, at det nærmest er tragisk 
Ikke mere dårlig karma herfra, jeg dropper denne latterlige og meningsløse debat, som åbenbart kun handler om egne behov,samt at svine andre mennesker til. Folk skulle bare en gang prøve, at hjælpe andre og opleve den gode følelse, som man får i kroppen bagefter. Det at smide 100 kr i en hjemløs kop, selvom man ved, at de bare går til øl eller lignende, er fantastisk. Eller det at hjælpe en eller flere på Amino, som sidder med et problem eller en problemstilling, som for dem, virker uoverkommelig... Karma er en bitch, men god karma vender altid tilbage...