Kunne man forestille sig forum bruge crowd løsning på overskrifter. F.eks de mange med Dinero som kommer i andet end dineros egne support forum, så hvis Dinero var i emnelinje, så flyttede indlægget sig automatisk til Dinero support forum så alt var samlet der? Jeg læser godt nok i alle fald de fleste, men for folk uden den interesse og for helheden var det vel godt hvis alt Dinero så vidt det var muligt, røg i support forum Venlig hilsen John H |
Pu ha, det var en længere smøre :-)
peter4576:Jeg er selv ny i iværksætteriet, og havde jeg startet min forretning tidligere, havde jeg måske fået en indsigt i dit engagement og dine gode intentioner. Jeg forstår godt at det er træls kun at høre på brok, brok, brok, hvis man har forsøgt at skabe noget til glæde for andre. Det kender jeg, bedre end nogen anden. Uanset hvor professionel og iskold business mand man er, vil man gerne have et klap på skulderen og noget ros en gang imellem. Og med et fornyet syn på dig og dit engagement i Amino, så forstår jeg nu din reaktion og din frustration.
Ros har jeg sådan set ikke det store brug for, det får jeg rigeligt af. Men ja, det er nogle gange irriterende at folk kun fokuserer på de negative ting og ikke forstår, at bare fordi de har et behov, ikke betyder at andre har det samme. Alle tror at lige netop det de gerne vil have, er det hele verden vil have og det er svært at løse.
peter4576:2. Jeg ser en fremtidig udfordring for Amino, da annoncørerne ønsker at tjene penge på deres visninger (ROI), og de mange unge - som endnu har 5-10 år før deres drømme reelt set begynder at røre på sig - ikke er potentielle kunder. Og lad os være ærlige, de fleste annoncører bruger ikke annoncerne til at opnå en usikker gevinst om 5-10 år.
Du skal ikke være bekymret. Vi har aldrig solgt mere end nu og annoncørerne er så glade, at de fleste gentegner deres annoncer. I alle medier vil der altid være en smule spild og sådan er det også på Amino. Men da vi har så mange relevante brugere, opvejes det rigeligt af dem.
peter4576:3. Jeg kom med et helt konkret forslag: Lav en afdeling for Amino-brugere U21. Med så mange brugere og den store succes du har skabt, er der brug for segmentering. Du kan ikke skabe en natklub på strøget, hvor du forventer at alle gæster kommer fra nær og fjern, i alle aldersgrupper og alle sociale lag. Der kommer måske mange gæster den første tid for at se hvad det er for noget. Men efterhånden vil gæsterne i natklubben søge hen hvor de føler, at de møder flere ligesindede, eller hvor de har bedre chance for at nedlægge et bytte. Dette er ikke en social adfærd jeg har opfundet i en hashrus. Jeg synes at denne fremstilling af situationen er helt reel og på sin plads.
Den er forlængst lavet, men da du er ældre, kan du ikke se den. Men du kan ændre din alder til under 25 år og følge med i "De unge helte" her:
http://www.amino.dk/forums/16324.aspx
peter4576:Jeg tror, at det jeg reagerer så stærkt på, Martin, er at jeg ser så meget mere potentiale i Amino, og at jeg ser at AMINO kunne være endnu mere, end det er i dag. Og hvis der er et hul i det Europæiske marked, hvorfor så begrænse Amino til lille forkølede Danmark?
Fordi min passion ikke er at hjælpe iværksættere i udlandet og derfor ønsker jeg ikke Amino ud i andre lande. Det lyder måske mærkeligt, men sådan kan jeg lide det.
peter4576:Flere brugere i debatten her har ytret, at det er svært at selektere i blog-indlæggene. Lad dette inspirere dig til at man fx kan skabe et "stream" eller et dashboard, hvor man kun fx ser emner som indeholder XXXX metatag. Når jeg vælger rullegardinet kommer jeg hen på en ny side, som er langt mere uoverskuelig. Jeg kan godt lide det "feed" jeg får på forsiden og den måde feedene er præsenteret. Problemet er bare, at der er for meget rod.
Lad dig inspirere af alt fra LinkedIN, Facebook og Twitter - "hvordan gør man en masse indlæg, data og information så let overskuelig for brugeren som mulig".
Det er også noget vi rigtig gerne vil blive bedre til, men de fleste undervurderer hvor svært det er at lave.
Jeg kan sagtens forstå at man som udefrakommende, tror at det bare er noget man laver. Men der er en grund til at Facebook, LinedIn og Twitter, har brugt milliarder af kroner på at lave deres løsninger, for det er virkelig svært og meget, meget ressourcekrævende at få lave den slags og få det til at virke. Men jeg ved godt at det preller af, for det lyder som en let opgave...
peter4576:At jeg søger mere "seriøs" kontakt betyder ikke døden for min hjælp til nystartere. Det betyder, at jeg vil få mere gavn af Amino, og givet vis også bruge Amino mere aktivt. Endda vil jeg synes at det er mere spændende og sjovere, hvis jeg følte at jeg rent faktisk KUNNE bidrage. Jeg mener - jeg vil SUPER gerne hjælpe nystartere.
Hvis jeg var dig, ville jeg sætte alerts op på nogle ord, så du fik en mail når de blev nævnt. På den måde ville du få mails, når dine kompetencer kunne komme i spil. Det kan du gøre i din profil under "Amino Alert Direct" og var du Plus'er ville du få dem med det samme ( Igen en fordel for de 99 kr. :-)
peter4576:Selvom du opfatter dem som enkeltstående og få, så har de useriøse indlæg åbenbart en stor irritation på brugerne og dermed skader de også din forretning. Og derfor bør du tage problemet op og måske selv tage initiativet til at oprette en tråd med overskriften:Martin og Amino søger konkret inspiration til hvordan vi får gjort Amino mere målrettet, og mindsker mængden er useriøse tiltag.
Den øvelse har vi lavet mange gange og på baggrund af alt den feedback, er Amino som den er i dag. Vi har lavet uendelig mange ting på baggrund af brugernes ønsker og det tror jeg de fleste der har fulgt med de sidste 9 år vil give mig ret i. Men alt kan ikke laves og alle kan ikke gøres tilfredse, desværre og det uanset hvad vi gør.
Tak for kampen, jeg har også lidt at se til i dag.
Jeg håber du har fået en større forståelse for Amino og det arbejde vi laver. Hvis ikke, så er jeg bare ikke dygtig nok til at kommunikere og må så finde mig et relevant kursus :-)
Martin