Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Forvaltning af likvid formue

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Tilmeldt 29. Dec 13
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 01:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Aminoer

Håber at jeg kan få lidt uvildig råd og vejledning.
Min situation er således : Jeg er pt 27 år, aner ingenting om formue forvaltning. Har fået investerings råd og tips fra flere forskellige banker, (som alle ) naturligvis anbefaler egne investeringsprodukter.
Jeg har en landbrugsejendom i udlandet, som jeg udstykker til boligudbygging.  For nogle år siden solgte jeg noget jord til ca 28 mio danske kroner, og efter skattefar i begge lande tog deres del, sad jeg tilbage med ca små 10 mio.
Idag har jeg ca 3-4 mio tilbage. Jeg har brugt en del af den oprindelige sum på skæg og ballade, biler, rejser, lejlighed og sommerhus.  Har kun brugt så  meget fordi jeg ved at der kommer et yderligere salg indenfor de næste 2 år.
Iløbet af de næste 2 år vil jeg  have frasolgt den resterende del af ejendommen, hvilket efter skat vil give ca 25-30 mio på kontoen.
Hvad gør man når man er forsigtig af natur, og ikke kun vil lytte til de "råd" som banksælgerne kommer med, og vil have at pengene skal række resten af livet??
Glæder mig til at høre jeres input
(ps, vidste ikke helt hvor jeg skulle poste indlægget, så det blev bare herinde)
Tilmeldt 8. Feb 12
Indlæg ialt: 1147
Skrevet kl. 03:11
Hvor mange stjerner giver du? :

her er mine egne investeringsråd, NB! jeg giver på ingen måde nogen garantier

1. lav en liste over firmaer du godt kunne tænke dig at investere i.

2. find deres net income fra wikipedia og derefter tager du så markedsværdien og dividerer med netto indkomsten (hvis tallet du får ud ikke overstiger 15 og det ikke er i en døende branche så overvej kraftigt at købe op)

3. Du kan også finde firmaer der har fremtidens teknologi og investere i dem det er dog lidt Risky bizz, så derfor anbefaler jeg en 50/40/10 løsning. altså dvs du sætter 50% af dine penge i obligationer/lader dem stå som kontanter, 40% investerer du i firmaer som du finder interessante ift. ovenstående model og de sidste 10% investerer du i ipo fresh companies (altså dvs firmaer som har patentet på fremtidens teknologi).

Nb! grunden til at jeg foreslår en 50/40/10 model er fordi ingen kan spå, og lige en sidste ting hold dig langt væk fra Europæiske og nordamerikanske obligationer køb hellere i chile, brasilien og kina.

Fra Nordsjælland
Tilmeldt 7. Oct 08
Indlæg ialt: 134
Skrevet kl. 10:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej KK26,

Jeg vil umiddelbart mene, at det bedste du kan gøre - både med din restererende formue - og den kommende - er at investere i små/mellemstore virksomheder med potentiale til at blive større...

Ikke så meget for at du selv skal være med i virksomhederne, men som regulær investering.

Obligationer, aktiepuljer, mv., er desværre utroligt usikkert i disse tider, og jeg tror ikke at vi har set de sidste krak ovenpå den store globale finansielle krise. Så derfor er du nødt til at investere i noget der på sigt vil kaste lidt af sig (forhåbentlig). Og der vil jeg mene at nogle småvirksomheder hvor du skyder en million ind hist og pist - vil være en væsentlig mere farbar vej - og iøvrigt med god chance for at få rigtigt meget retur.

Bankfolk er - desværre - sig selv og banken nærmest, og de råd man får fra bankfolk, er indimellem dybt groteske (har selv været det igennem - og har idag fravalgt alt der har med banker at gøre, udover naturligvis de obligatoriske bankkonti til mine virksomheder. Ingen lån, ingen kassekreditter, mv mv. og det er jeg utroligt glad for.

Så - find dig nogle virksomheder som du kan skyde nogle penge i - og gem så nogle millioner på en ganske regulær bankkonto - så du har lidt at hygge dig for fremover....

Går alt vel - kommer der årlige afkast fra dine investeringer i nogle virksomheder - og der skal faktisk ikke så meget til, før det så bliver en fornuftig/god forretning, resten af livet...

Så - find nogle virksomheder, og har du problemer med at finde sådanne virksomheder som kunne være interessante, så skriv gerne tilbage (evt. som personlig besked). Jeg har et stort netværk og kender mange hist og pist - og nogle med vældig store potentialer..

Fra cebu
Tilmeldt 7. Jul 11
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 10:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej KK,

Er det ikke vidunderligt at få en masse råd til hvad du skal gøre - uden at der bliver sagt noget som helst!

De beløb du taler om, er naturligvist rare, men som du selv har set får en million altså ben at gå på - også uden at være alt for ekstravagant.

Jeg siger ikke at vi har den rigtige løsning, men jeg tror du har brug for en seriøs snak hvor du finder ud af hvad du vil - passiv indkomst, aktiv indkomst, "spille mønter" eller måske lancere et drømme projekt som selv med dine kommende spareskillinger bare ikke er nok.

Jeg foreslår at du giver mig et kald så vi sammen kan snakke strategi og tænkning i stedet for de løsninger som alle andre har prøvet - og nogen endda med held.

Du kan altid fange mig på 36957966 eller sende en mail på hn@valhalla-group.com

Fra Bedsted
Tilmeldt 20. Jan 10
Indlæg ialt: 207
Fra  TP CON Skrevet kl. 11:34
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Måske er det tiden den gamle smed fra Vestjylland osse giver sit besyv med, jeg kan se der begynder at komme lidt indlæg fra nogen der gerne vil hjælpe (mod et beskedent honorar formodentligt) og ikke mener andres råd er meget værd..... Jeg har IKKE udpræget meget forstand på hvad og hvor meget og hvordan og om der er Kina og Brasilien o.s.v, du skal proppe "alle millionerne" i. Men jeg bilder mig ind at have lidt fornuft og erfaring:

1: Det undrer mig en kende, at hvis du kan tjene så mange millioner på ejendomsprojekter, at du ikke mener at det er noget for dig at fortsætte med.? Det kan der selvfølgelig være andre grunde til, men set udefra er din succes med fast ejendom da OK og hvorfor så ikke fortsætte med det, med en del af pengene?.

2: Jo, jeg ved godt at bankerne bliver punket og det er der da sikkert osse i adskillige tilfælde god grund til. Men banker er osse forretning og der er forskel på banker,
stor forskel. De seriøse har rigtig god grund til at rådgive rigtigt og gør det. Vend den på hovedet, hvor uvildig er en "uafhængig" rådgiver, mig bekendt "smasker de heller ikke med tørre kæber" i forhold til at tage en bid af kagen?

3: Det er en gammel sandhed, at jo mere afkast du vil have, jo større risiko løber du. Sådan er det. Du siger du vil have til resten af livet, men hvad forventer du så af livet? Vil du sidde på din flade r.. og bare se der triller penge ind? Eller vil du have et liv, hvor du med din egen aktivitet osse bidrager til indtjeningen? Eller måske en blanding, altså en del af formuen placeres i noget "sten"sikkert (og så taler vi jo nok obligationer/ejendomme) og en del i aktiviteter, hvor du selv kan påvirke din indtjening? (Aktier, aktiv investering i andres eller egen virksomhed).

Som sagt, jeg er bestemt ikke investerings-ekspert, men jeg vil (kraftigt!) råde dig til allerførst at sætte dig på førnævnte flade og skrive et par linier til dig selv om hvilket liv du gerne vil have? DET er det vigtigste, når du er klar på det, så er du personligt rustet til at tage mod råd fra både bankfolk, uafhængige investeringsrådgivere og alle andre, du må ikke glemme, det er dine penge og sålænge det kun er råd, er det (forhåbentlig!) gratis.  
Om du følger dem eller ej, det er udelukkende dit valg, men altså, for at bruge billedsprog, du skal få strikket dig en redningskrans, i form af en formulering med dine ønsker, for det er hajfyldt farvand du kommer ud i med de professionelle.

Vi andre her på Amino, vi pipper bare med vores bette næb og give dig en succesopskrift på hvordan du lige bruger alle millionerne, det er nok at stille forventningerne lidt højt til os.  

Pøj pøj med det.

   

      

Fra kbh
Tilmeldt 20. Jul 13
Indlæg ialt: 368
Skrevet kl. 11:41
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Pas på aminoer

mange af den her type indlæg er snyd og bedrag

og handler kun om at stjæle jeres gode ideer

Dansk linkbuilding
Seo Ekspert Lars Andersen

Fra Nordsjælland
Tilmeldt 7. Oct 08
Indlæg ialt: 134
Skrevet kl. 12:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Det har bestemt også været med i mine betragtninger. For selve historien lyder lidt mærkværdig, og som den gamle smed skriver, hvis successen er der med boligprojekter, hvorfor så ikke bare fortsætte.

Det kan der selvfølgelig være mange grunde til - jeg forestiller mig at KK måske har arvet et stykke jord, som hen ad vejen bliver realiseret for mange penge. Og så er det selvfølgelig rart at have til resten af livet, fremfor bare at ødsle det hele bort...

Men  der findes desværre mange mennesker uden ordentlig moral, og derfor skal man selvfølgelig altid passe på. Men med lidt omløb i hovedet (det kræver faktisk ikke så meget), er det heller ikke så svært.

Godt nytår til alle...

Fra Bedsted
Tilmeldt 20. Jan 10
Indlæg ialt: 207
Fra  TP CON Skrevet kl. 12:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Joe... det kan da godt være et "stunt", ved nærmere eftertanke, nu kom jeg lige til at se at profilen KK osse er oprettet for ganske nylig.....Nå, det værste der er sket indtil nu er jo at vi har spildt vores tid en smule. Nu må KK så komme ud af busken og melde ud jo, indtil da må vi lade "sagen" ligge.

Osse godt nytår til alle herude fra det vilde vesten Big Smile   

Tilmeldt 19. Oct 08
Indlæg ialt: 1822
Skrevet kl. 12:50
Hvor mange stjerner giver du? :

En mand, der i den grad har taget de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt, men som siger, at:

kk26:
Jeg er pt 27 år, aner ingenting om formue forvaltning.

kan godt få mig til at tvivle på sin egen seriøsitet...

Tilmeldt 29. Dec 13
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 13:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 2 person

Tak til jer der har givet inputs.
Ja kan godt forstå og se at det måske er suspekt.

Jeg oprettede profilen igår, da jeg først
Fik ideen der.

Min far gik bort for en del år siden, og de penge jeg arvede af ham brugte jeg til købe en landbrugsejendom der har været i familien siden 1920 erne. Den jord der er tilbage af ejendommen er nu som er under kommunal regulering og forventes solgt indenfor de næste 1-2 år.

Så de penge jeg har kommer udelukkende fra salg af jord.

Mit problem er nok at jeg ikke helt ved hvad jeg vil med livet. Men i udgangspunktet har jeg inde sidste par år levet af de penge jeg har.
Jeg arbejder til daglig som fitness træner, dvs lønnen der er ikke noget at råbe hurra for.

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)