Kurators beføjelser

Hej Frank,

Som Pedersen skriver, så er kurators beføjelser i forhold til at lænse dit bo for penge ret vidtrækkende. Jeg har en teori om at årsagen til at det ikke bliver lavet om er, at fallenter sjældent har energi til at være "politikere" eller sjældent har lyst til at stå frem offentligt og fortælle deres historie. Kuratorer er ofte certificerede landevejsrøvere, og når først man er nået dertil, så er der ganske få veje ud af suppedasen. Kuratoren tager ALLE de penge han kan. Det er et valg han tog da han valgte at blive konkursadvokat.

Imidlertid er der mange måder at klare sagen på bagefter. For selvom en grådig kurator snupper 50.000 nu, så er det ikke ensbetydende med at du ender med at betale mere end ellers. Dit fokus skal derfor være på din kone, og dit/jeres liv (jeres frihed fremover). Gældssanering og akkord er en hel tråd for sig selv, hvor i har masser af muligheder for at slippe ud af øretæverne over tid.

Først skal i afklare jere situation. Du er jo konkurs, så glem det et øjeblik. Hvad med jeres hus?

1- Hvad er det værd i fri handel kontra hvad er det værd ved en tvangsrealisering (auktion)

2- Hvad er jeres gæld i huset.

3- Hvad er jeres omkostninger ved at bo i huset.

4- kunne i bo et andet sted? Flytte?

Svar vedr. 4 : Jeg må starte med 4'eren. En klassiker i konkurs er, at man kæmper så meget for huset (stoltheden/trygheden) at man glemmer at i det lange løb har konen ikke råd til at løfte opgaven. Dvs en konkurs ofte efterfølges af konens tvangsauktion og evt. konkurs. Lad det IKKE ske for jer. Hvis i ikke kan løfte opgaven, så se realiteterne i øjnene og kom ud og videre med jeres liv. Der er altid "et hjem til" (ref. "en pige og en sporvogn til").

Svar vedr. 3 : Ofte har man situationer hvor man har råd til at bo i huset, uden at banken/realkreditten nogen sinde ville låne jer til huset, hvis i f.eks. skulle have købt det i dag. Det er lidt en paradoks, fordi har man råd til at sidde i huset, så bør banken vel låne én pengene? Nix. Den tid er forbi. Det skaber det problem, at selvom din kone har afdraget hele gælden (betalt huslejen), så er det ikke det samme som at hun kan få lov at låne alle pengene. Det betyder at det kan være svært for din kone at købe "din" ejerhalvdel af huset ud af konkursboet, hvilket ellers er den bedste løsning.

Svar vedr. 1 & 2 : Der er stor forskel på hvad et hus kan hjemtage i fri handel, kontra ved en tvangsauktion. Tvangsauktionen kan godt bruges til at få din halvdel solgt, og en fri handel evt. senere kan sælge hele huset. På den måde får din kone "friværdien" og du selv løfter tabet ud i dit konkursbo. Man ser ofte at man lader din halvdel gå på tvangsauktion, og at det er din kone som køber halvdelen på auktionen. Imidlertid kræver det at hun kan godkendes som debitor på lånene, og det kan jf. svar 3 være lidt vanskeligt. Er der ingen friværdi selv i fri handel, så er det jo meget svært at finansiere ejendommen i det hele taget.

Imidlertid kan alternativet for banken ofte være ret ubehageligt = tab. For sælges HELE ejendommen på tvang, så skal banken realisere tabet. Det bryder de sig sjældent om. Derfor hvis du kan dokumentere at din kone gennem lang tid har betalt af på hele lånet, så kan du dokumentere dette overfor banken/realkreditten som så måske kan lokkes til at bevilge at din kone kan købe din halvdel. PRoblemet er at banker ofte skal have kniven HELT op på struben før de ser realiteterne i øjnene. Ret ofte så kan sådan en løsning nås ved at første tvangsauktion er gennemført. Der sker ret mange ting i kulissen når der er tvangsauktioner, særligt mellem første og anden tvangssauktion (man kan kræve en 2. auktion). Alle som har pant forhandler på kryds og tværs for at slippe for øretæven. Det kan fallenten bruge i sin favør til at forhandle en aftale på plads. Husk at det er panthaverne som i sidste ende bestemmer hvordan festen slutter.

Mit råd er først og fremmest, at i skal ikke "skrive til banken". I skal heller ikke tale med den "grønne rådgiver". I skal have fat i én som er chef og har km i benene. Én som kan tage sin telefon og tale med dem som bestemmer, herunder tvangsinddrivningsfolkene i realkreditten som kan indstille til kreditfolkene at en gældsovertagelse er mere fordelagtig end en tvangsauktion. Hvis du/i ikke selv har energi til at tage tyren ved hornene og tale aktivt med "de store" så skal i købe en personlig rådgiver, som kan gøre dette for jer/sammen med jer. Ellers bliver i bare efterladt på perronen mens toget kører væk. Advokater kan være ret grådige i den sammenhæng, men en økonom/økonomisk rådgiver kan være et alternativ. De findes til under 1.000/time.

Spørg altid flere banker. Læg kortene på bordet, og allerhelst de kort at din kone kan betale og har betalt længe. Foreslå dem evt. at hun køber halvdelen ud, og at i så bagefter sælger huset stille og roligt i fri handel. Så får i tid og ro til at finde balancen igen, og hvis du så selv i mellemtiden får et job og en lønindtægt, så er alting jo godt. Så kan du betale til din "kones hus" og dermed må i måske blive boende? Din konkurs forhindrer dig jo ikke i at tjene penge/få løn.