Jeg har desværre selv oplevet meget graverende eksempler på at selv med anerkendte revisorer, er selv den mest basale gode praksis tilsidesat, så der bør holdes mindst lige så meget øje med reviderede virksomheder. |
Revisornævnets bøder er nu ganske store. Der skal ikke meget til at før en bøde ligger på 25.000 til 50.000 kr. - og bøder over 100.000 kr. forekommer således også.
Selv om jeg både i egen blog og trykte medier har udtrykt min skepsis overfor revisorbranchen må jeg dog indrømme at de gør meget for at sikre kvaliteten i arbejdet. Men ja - naturligvis skal de kikkes i kortene.
Der er i dag allerede mulighed for at gøre revisorer eller skatterådgivere ansvarlige for deres rådgivning, men desværre tror jeg ofte at myndighederne opgiver dette da det formentlig vil gøre sagen mod skatteborgeren mere besværligt.
Lad os endelig få fokus på det etiske. Naturligvis skal lov følges og man kunne jo overveje om man burde fratage autorisationer for revisorer som ikke spiller med efter bogen. De er offentlighedens tillidsrepræsentanter og lever de ikke op til det - jamen så må man fratage dem autorisationen.