Jeg må sige jeg hælder til Jesper Hansens side på nuværende tidspunkt 
Den juridiske vejledning 2013-2 nævner, at der ikke kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til selvstændig erhvervsdrivende. Det skal efter min opfattelse ligeså meget læses som at 3. mand ikke kan
udbetale skattefri befordringsgodtgørelse til en selvstændig erhvervsdrivende. Så nej den selvstændige kan ikke give sig selv skattefri befordringsgodtgørelse.
Selvstændig erhvervsdrivende kan derimod foretage fradrag for erhvervsmæssig befordring i den personlige indkomst, forudsat at der er afholdt udgifter hertil.
Hvis den selvstændig erhvervsdrivende bliver beskattet efter personskattelovens bestemmelser, deltager i kapitalafkastordningen eller deltager i virksomhedsskatteordningen(VSO) med bilen uden for VSO, kan den selvstændige efter eget valg foretage fradrag enten med de faktiske biludgifter (herunder afskrivninger) eller med statens satser for den del, der kan henføres til den erhvervsmæssige kørsel.
Jeg er af den opfattelse, at uanset valget om anvendelse af statens takster eller fradrag af faktiske udgifter så fragår det i virksomhedens resultat altså rubrik 111 eller 112. Jeg er ikke overbevist om at såfremt metodenefter statens takster anvendes så skal udgiften fratrækkes særskilt i rubrik 29
Det med bogføringen er vel en smagssag. Og om den selvstændige er uden for VSO eller anvender VSO betyder efter min opfattelse ikke at der nødvendigvis behøves at være forskel i måden at bogføre på. Og såfremt VSO anvendes er vi vel enige om at bogføre den erhvervsmæssige befordring. Og at private hævninger behandles i relation til VSO og uden for VSO er vel en anden sag.
Og netop den erhvervsmæssige befordring kan være en ret stor post og jeg har det bedst med at sidde med en rimelig driftsøkonomisk balance.
Jeg er enig med Jespers måde at bogføre på og opfattelse af private udtræk mv.
Og det med at bogføre skattemæssige dispositioner såsom private andele… hvad med handledes forbrug af egne varer? Bogføres det ikke… Hvorer grænsen?