Hej Jesper Jeg forstår ikke, at du fortsætter på denne måde, når du nu i flere omgange dels med lovhenvisninger m.v. har fået bekræftet de gældende regler for skattefri befordringsgodtgørelse i enkeltmandsvirksomheder udenfor Virksomhedsskatteordningen.
Du skal overhovedet ikke anvende rubrik 29 på selvangivelsen, når vi taler om enkeltmandsvirksomhed med registrering. Fradraget for den skattefrie befordringsgodtgørelse indgår i det skattemæssige resultat, som skal anføres i hhv. rubrik 111 eller 112 ved underskud. Hvis du fortsætter din praksis, tjahhh så er det dit valg, men det er så absolut ikke i overensstemmelse med de gældende bestemmelse jvf. skattelovgivningen.
Selvfølgelig er der ikke nogen, der snyder i SKAT, men dette vil så stå i skærende kontrast til din udmelding om at fortsætte med din praksis for den skattefrie befordringsgodtgørelse, når du nu er blevet bekendt med de gældende bestemmelser. Tonny |
Primært til John
Jeg synes du misforstår mig ret så meget. Eller jeg formulerer mig dårligt. Så jeg prøver igen :-)
Vi er enige i at de erhvervsmæssige befordringsudgifter er en fradragsret den selvstændige udenfor virksomhedsskatteordningen(VSO) har. Den selvstændige kan jo ikke modtage skattefrie kørselsgodtgørelser fra kunderne, da det ikke er et lønmodtagerforhold og der kan ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse til selvstændige erhvervsdrivende.
Når der er afholdt erhvervsmæssige befordringsudgifter for at opnå en indtægt hos kunderne kan der i stedet gives fradrag herfor. Fradraget kan efter eget valg af den selvstændige foretages efter de faktiske udgifter eller efter skatterådets sats.
Vi er vel også efterhånden enige i at fradraget skal fragå virksomhedens resultat og medtages i rubrik 111 eller 112.
Det der så ikke giver mening for mig endnu er at fradraget skal særskilt på selvangivelsen når det er rubrik 111 og 112 der skal anvendes… Hvordan? Og jeg kan ikke se kontrolmuligheder for SKAT vedr. den erhvervsmæssige kørsel ved brug af disse rubrikker?
Og efter min opfattelse giver det heller ingen mening at snakke om ”Udbetaling af skattefrit kørselsgodtgørelse” til indehaveren i en virksomhed udenfor VSO. Uanset hvor mange gange der rent fysisk overføres et beløb svarende til den opgjorte erhvervsmæssige kørselsgodtgørelse fra virksomhedens bankkonto til privat bankkontoen, vil det overhovedet ikke påvirke virksomhedens skattepligtige resultat(såfremt det bliver bogført korrekt). Så indehaveren har stadig kun fået fradragsværdien af den erhvervsmæssige kørsel. Og det må da være sådan uanset om det bliver bogført eller ej.
Så er der ikke en venlig person som vil fortælle mig hvordan en indehaver i en virksomhed udenfor VSO
”skattefrit” kan hæve kørselsgodtgørelse? Således indehaveren både får fradraget og har fået noget skattefrit (af sig selv) Undskyld jeg kan ikke se det for mig………..
Det giver så god eller bedre mening at snakke om ”Udbetaling af skattefrit kørselsgodtgørelse” til indehaveren i en virksomhed som anvenderVSO. Her kan indehaveren jo hæve beløbet uden at det får betydning for hvad der kommer til personlig- og virksomhedsbeskatning(opsparing i virksomheden). Det
vil jeg betragte som noget mere ”skattefrit” i hvert fald her og nu..
Så John jeg håber jeg har formuleret mig således, at du ikke har den opfattelse at jeg mener at en selvstændig udenfor VSO kan få fradrag og samtidig ”Udbetale skattefrit kørselsgodtgørelse”. Svarende til at en lønmodtager får skattefrit kørselsgodtgørelse af sin arbejdsgiver og samtidig foretager fradrag. Det kan jeg godt nok ikke se jeg har skrevet.
Men som sagt om vi gør det på din eller min metode - vi kommer til det samme skattepligtige resultat og skat.