jeg tror det er forkert at bagatellisere at der findes en del meget store i flere brancher, som naturligt nok vil kunne bringe små i konkurrencebesvær. Det kan være Zalando, eller i hvidevarer vel typisk Wupti, Whiteaway o.l - elektronik, en lang række, Dustin var vel blandt de tidlige.
El-gianten, Silvan, Coop og flere andre, er lidt anderledes i og med, at man lettere ofte kan se selve varen i en fysik butik - og langt flere fysiske vil fokusere endnu mere på udbygning via netshops.
Andre, som ex Bestseller koncernen der gør det så fremragende, både i Europa OG med en utrolig butiks opbygning i Kina, vil nok stadigt være sene med egentlige net-shops - de satser på mange andre kvaliteter, herunder mulighed for at prøve tøj og det impulskøb af tøj og tilbehør der følger - og vil ikke konkurrere med sig selv, så længe deres butiksopbygning er så succesfuld. Det viser, at butikker stadigt har muligheder. Mad er vel et andet tydeligt område.
Selvfølgeligt kan nogle af de store webshops knække nakken, det gjorde Daells varehus som fysik butik - også de store skal leve op til priser, kvalitet og kunderservice, men det er ud fra min egen brug af mange af dem, også helt klart tilfældet.
Jeg tror ikke fremtiden vil give stor indtjening til en stor mængde små webshops i brancher hvor andre er brudt entydigt igennem.
Der skal nok komme andre nye gode leverandører af tøj, hårde hvidevarer, elektronik m.m. men jeg ser ikke for mig et marked med 5-15 store i hver branche og så hundredevis af mindre der forsøger sig med samme varetyper og kan forsørge større gruppe ud fra det.
Små shops der vil leve af iphone covers, usb stik, kabler, elektronik, eller lidt forskellig t-shits hoodies og caps, ser jeg mere som test butikker der kan give indehaveren et økonomisk tilskud til noget andet i bedste fald OG viden om at drive forretning, men det vil være et fåtal af disse, som efter min bedømmelse vil føre til at kunne forsørge en eller flere familier fuldstændigt. Det vil kræve langt mere fokuseret satsning og langt større kapitalindsats
Nogle af dem vil helt sikkert kunne vokse ud over det første lille stadie, men det vil være få, og de vil skulle komme med løsninger som de helt store ikke byder på, eller varer som ikke er så almindelige hos de store, eller et måske meget bredere sortiment
Hvor mange store der er plads til i hvert vare segment, ud over de som ligger bredt (coop osv) er svært at sige, men jeg tror bestemt ikke meget over 10-20
Jeg skriver det ikke som opfordring til at droppe al energi på små nye shops, men for at sikre realisme omkring, at JA de store er ikke så ligetil at bide skeer med.
Venlig hilsen John Hannover