Jeg arbejder i en delikatesse butik, der er omkring lidt over et år gammel. Jeg har været der lige fra starten af og føler mig sikker i at arbejde der.
Jeg kunne egentlig godt bare tænke mig, at høre nogle forslag på, hvordan man imødekommer kunderne bedst ifølge jer?
Jeg ved selvfølgelig godt det er en god ting, at være imødekommende og høflig, men jeg tænker mere på, hvad man skal sige til kunden, når personen kommer ind ad døren og skal vælge noget mad.
Der er de klassiske:
"Hej, hvad skulle det være" og "Hej kunne jeg hjælpe med noget",
Men jeg kunne godt tænke mig, at høre nogle andre foreslag til, hvordan man imødekommer sine kunder.
Du skal fokusere på kunden, og hvad kunden kikker på.Aflæsnign af kunden, har aldrig brugt mig om at blive spurgt om hjælp, men kan godt lide når ekspedienter ser hvad jeg kikker på og tilbyder mig varen:)
Jeg vil sige at det kommer lidt an på butikkens indretning. Det er svært at forklare.
Men som udgangspunkt skal du aldrig give kunden mulighed for at afvise din hjælp.
F.x. så ville jeg undgå "kan jeg hjælpe med noget?", hvorimod jeg ikke kan se noget galt i "hvad kan jeg hjælpe med?"
Ellers bliver det for nemt at sige "jeg kigger bare" eller "nej tak"
Det handler også om noget med selvtillid og udstråling. De er kommet ind i din forretning, det kan være for at kigge, men man burde kunne gå ud fra at du kan hjælpe dem, da de er der for at købe noget.
Som kunde holder jeg meget af, hvis jeg kan få lov til at gå og kigge i ro og mag, selvfølgelig afhængig af hvilken forretning det er. Siger selvfølgelig altid pænt goddag, og så at jeg lige kigger lidt. Det er dejligt hvis man kan spørge om råd, hvis behovet opstår, men de steder hvor man bliver fulgt rundt i butikken, der går jeg fra igen, det får jeg ganske enkelt stress af.
Håber du kunne bruge det til noget, selvom det var sådan lidt den anden vej rundt
Enig med Allan. Jeg får også bare mest lyst til at forlade butikken i protest hvis personalet render i røven af mig :-) Hvis folk har brug for hjælp eller har spørgsmål så går de jo selv til ekspedienten. Så mit råd er som udgangspunkt at nøjes med et "hej/goddag, velkommen til".
Jeg har det på helt samme måde - men vi er åbenbart et fåtal har jeg kunne læse mig til. Men i en delikatesse - sådan som jeg ser den inde i hovedet - skal man ikke så meget rundt og kigge jo, så der ville det ikke gøre mig noget at det var lige til sagen. Men i en hvilken som helst anden butik giver jeg dig ret.
Vær fræk med et glimt i øjet… og det gælder for begge køn.
Hej, hvordan kan jeg gøre din dag bedre? Jeg brugte den selv meget da jeg arbejde i Bog & Ide (Silkeborg) - og reaktionerne er meget forskellige, men alle sammen positive og man finder lynhurtigt ud af, hvilken form for humor kunden har
I selve delikatesse butikken står jeg primært kun bag disken og tager mod bestillinger.
Jeg kender godt til det personale der render rundt efter en i tøj butikker mm. - træls!!
Tak for svar alle!
Men som nogle af jer er inde på leder jeg efter nogle imødekommende måder at byde mine kunder velkommen på og fortælle dem jeg står klar til at hjælpe, men på en indbydende måde ;-)
Kan godt lide dit foreslag, jeg vil helt sikkert prøve at vende det til lidt humor i ny og næ, efter vi har mange stam kunder, kan man godt tilføje lidt ekstra!