Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Rundrejse i USA - Hvad må man ikke gå glip af?

Side 3 ud af 4 (35 indlæg)
Tilmeldt 27. Jul 12
Indlæg ialt: 379
Fra  Dansk Linkbuilding Skrevet kl. 21:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

de gange jeg har været i USA har jeg booket billetten derover

og så første og sidste nat hotel

plus en bil

og i mellem har jeg bare kørt rundt på egen hånd

men kommer du til LA skal du da opleve

Universal studios

Og Warner bros

 

Fra Silkeborg
Tilmeldt 5. Jul 11
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 21:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Poul, jep....det er Nashville jeg mener Big Smile

Downtown Nashville hvor Brodway møder 2nd Street......kan specielt anbefale Leyla's bluegrass inn hvor bl.a. Hank W III jævnligt optræder. Min favorit var dog nok bandet Jipsy, som sjovt nok har været i Silkeborg hvor jeg bor. Deres forsanger, Lilie Mae, har en helt fantastisk stemme.

Beale Street i Memphis er også fed nok, men dobbelt så turistet som Brodway i Nashville.

Jeg havde forøvrigt fornøjelsen af at se Tennessee Titans vs Baltimore Ravens i Nashville. Og selvom man ikke er interesseret i NFL, var det stadig en kæmpe oplevelse at være på stadion med 60.000 amerikanere, og opleve dem synge "the star spangled banner", som bliver afsluttet med en overflyvning af 6 stk. F-18 jagerfly.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 07:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er nogle super gode svar i alle sammen er kommet med, og jeg er virkelig blevet inspireret. Big Smile

Du skal jeg bare finde ud af hvornår det skal være og have planlagt turen.

Jeg tror desværre kun at turen kommer til at vare 14 dage. Men der kan man jo også nå at opleve en del.

Fra Copenhagen
Tilmeldt 31. Oct 07
Indlæg ialt: 3545
Fra  Volt & Volume Skrevet kl. 08:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Lars:
The bourbon trail i Kentucky: kør rundt omkring Bardstown, og besøg whiskeydestillerierne.....de er ikke nærige!

Bil og whiskey? Hehe, lyder ikke som en helt betryggende kombination! Wink

Tekstforfatter - Jeg har 16 års erfaring fra reklamebureauer og som selvstændig. Ring: 2252 3381.

Fra Herlev
Tilmeldt 26. Nov 09
Indlæg ialt: 798
Fra  Bergmark Copenhagen Skrevet kl. 09:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Henrik B.S.:
Jeg tror desværre kun at turen kommer til at vare 14 dage. Men der kan man jo også nå at opleve en del.

Uha... jeg er hos min familie i Miami stort set hvert år og selvom de bor langs hele østkysten Miami til NY så er jeg altid faldet tilbage syd på.

Noget af det jeg gerne gør når jeg besøger Miami er vi lejer en lækker lille Sebring cabriolet :) og så fiser vi til Ocean Drive (søg i billeder på google så ser du hvorfor) syd for Miami Beach. Hér er det glade dage og om aftenen emmer strandsiden af liv i ALLE former. Nu er jeg ikke selv strandtypen og synes at det at gå på stranden kan gøres alle steder - sand og vand - same, same!!!! Men hér er det altså andeledes. Her går folk ikke på stranden for at sole, men for at lufte de dyre biler, damer og guldtænder for ikke at snakke om hjemløse der laver smukke roser af palmeblade, spåkoner på trappestene, kvælerslanger, drags og meget mere - cirkus USA!

Hér er også Holocoust museum (et meget interessant og samtidigt ganske frygteligt, museum der har alt om jødeforfølgelsen. Nu er Miami meget mere end det men det er jo umuligt at opleve på kun 14 dage.

ET MUST.... Key West! En køretur fra eks. Miami og sydpå ad motorvejen indtil du rammer den første "key" og så bare derudaf i langsomt tempo. Stoppe på Holliday Isle for en overnatning i god amerikansk stil... og videre til fantastiske Key West. Her er så meget historie og der er guidede ture for dem der ikke har familie der kan fortælle... 

Også Everglades er en oplevelse... tag på alligator safari i lynhurtige airboats på vandet og oplev det vilde. Gigantiske alligatorer, sumpskildpadder og slager for ikke at tale om manatees - varmt men en oplevelse værd.

Kan ikke sige det er det bedste i USA - har ikke været alle steder, men jeg elsker Florida og bedst syd.

:O)

Go tur - where ever you go!

Fra Birkerød
Tilmeldt 20. Feb 12
Indlæg ialt: 28
Fra  Best Bagel Skrevet kl. 11:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Mht. flyselskab kan jeg kun sige at United Airlines IKKE er fantastisk, så prøv at undgå dem. 

Bestil hotel til den første overnatning, eller hvor lang tid du nu vil være på dit første stop.

Derefter kan du faktisk bruge hotels.com fra dag til dag. Det har jeg gjort mange gange og det virker super! Du kan sagtens få hotel til den efterfølgende dag, og ofte er der mange penge at spare via hotels.com, de har tit gode tilbud. Vi fik 5-stjernet hotel i San Fran til halv pris, hvor vi havde booket dagen før. Og hvis du ikke bruger din mobil til nettet kan du gøre det på en netcafe eller lign. Gør du det på denne måde er du meget mere fleksibel på din rejse og sparer mange penge i forhold til, hvis du bestiller det hele hjemmefra. 

Har også mange gange gået efter Motel6 som ligger i hele usa, det er udemærkede moteller til en overnantning eller to. Jeg har aldrig oplevet at de er fuldt bookede, og der får du virkelig fornemmelsen af usa i modsætning til de mere fine hoteller synes jeg. Forstået på den måde at du ikke finder den samme motel stil herhjemme. Og det er gode priser!

Fra Viby J
Tilmeldt 24. Feb 07
Indlæg ialt: 604
Fra  HelpSoft ApS Skrevet kl. 11:24
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

USA - min yndlings feriedestination. Jeg har en masse at fortælle men jeg skal forsøge at holde det nogenlunde kort :) 

Flyveturen

Der er mange der gerne vil sælge dig en billet. Jeg oplever som regel at finde billetter med de bedste priser hos Momondo og Skyscanner. Når du skal ind og købe dine billetter så gør det i incognito mode (porn mode) eller slet dine cookies inden. Ikke for at være efter affiliate folk men fordi de kan finde på at analysere din adfærd, således at priserne er meget billigere, jo oftere du checker så vil priserne stille og roligt give sig til at stige, fordi det skal trigger at du får dem købt i en fart inden de bliver alt for dyre.  Så altid sørg for at clear cookies inden du går ind og leder efter flybilletter :) 

Jeg har gode erfaringer med: American Airlines, Delta, British Airways
Jeg har dårlige erfaringer med: KLM (Der er ingen benplads. Der er normalt ikke meget benplads på monkey class, men i KLM fly er det helt skidt. Jeg er 195 cm så det er problematisk for mig. Hvis du ikke er så stor, så er det nok fint.). Air France - jeg har været i Air France fly 2 gange, begge gange var man nervøs for om flyveren ville holde sammen hele turen over atlanten og de er ikke specielt service mindede. 

Husk at holde øje med regler for baggage hos det enkelte flyselskab inden du booker! 

Rejseforsikring

Hvis du ikke har en rejseforsikring, så har jeg oplevet helt fantastisk service hos Gouda. Jeg har rent faktisk haft behov for min forsikring til at blive transporteret hjem til et døende familiemedlem og jeg tror aldrig jeg har oplevet en behandling så god, af noget andet firma. Jeg ringede til dem kl. 6 om morgenen, kl 11 sad jeg i en flyver.

Indrejse til USA

Husk ESTA og API.   ESTA skal du udfylde på https://esta.cbp.dhs.gov/esta/ og API (Advanced Passenger Information) skal du udfylde hos flyselskabet.

Læs i øvrigt http://www.tripadvisor.com/Travel-g191-s606/United-States:Tipping.And.Etiquette.html 

Fedt nok.. Hvad med oplevelser?

14 dage i New York er længe. Hvis du har 14 dage, så ville jeg tage til vestkysten. Een af mine fedeste ture til USA foregik ved, at vi tog en tur til San Francisco og lejede en bil. Vi lavede en fornuftig plan inden afgang - men lad være med at blive alt for præcis, for der kan nemt komme afstikkere. 

Du får lige de highlights jeg umiddelbart kan huske i hovedet: 

San Francisco must sees: Pier 39, Bay Area, Golden Gate, Alcatraz, Cable cars. 

Las Vegas (jeg elsker Las Vegas!)

Stratosphere tårnet og forlystelserne, hotel-sightseeing (hotellerne er fantastiske) - hvis du kan lide at shoppe, så pas på, det bliver dyrt. 

Man kan køre en tur ud til Grand Canyon - og det er da et fint stort hul i jorden men når man har været derude i en halv time, så har man set det - og man kører i flere timer for at komme derud. Derfor vil jeg anbefale en helikoptertur derud i stedet, det afhænger selvfølgelig af budget men regn med 1500-2000 kroner for en helikoptertur fra Vegas, ud over Grand Canyon og retur. 

Vi tog også en tur rundt på the strip i en limo og vi kørte med http://www.presidentiallimolv.com/las-vegas-limo-ultra-strip-tour/ - en god oplevelse og klart pengene værd. Igen, det afhænger af budget :)  Hvis man er på budgetrejse så kan man i stedet gå rundt på The Strip. 

Er det en herretur så kan jeg anbefale et besøg på http://www.spearmintrhinolv.com som er en gentlemen's club med topløse damer. Det er ikke en vulgær og nasty stripklub. 

Shows! Man skal se et show når man er i Vegas - der er mange muligheder og concierges på hotellerne har som regel styr på hvad der er nyt og hot.

...jeg kunne skrive meget mere om Vegas. Jeg har været der flere gange og har endnu ikke fået nok. Det er endda på trods af, at jeg ikke gambler ;)

LA: Lad være med at køre ud i Beverly Hills med en starmap i håb om at kunne se nogle celebrity boliger. Det eneste du kan se er 4 meter høje hække og skilte hvor der står "No Trespassing" og en masse reklamer for sikkerhedsfirmaer. 

LA generelt siger mig ikke noget. Hollywood var lidt "meh".. det var sjovt at se walk of fame men det er så vist også det. 

Ved Hollywood ligger også Universal City og Universal Studios - et must. Sørg for at købe billetten i god tid og bestil front-of-line VIP pass, køerne er umenneskeligt lange medmindre man betaler lidt ekstra for at springe dem over. 

Vi kørte nogle lange ture og besøgte en masse småting, det kommer meget an på hvad man er til men i blandt de ting vi så var: Laws ghost town, Monterey (sejltur ud og kigge på hvaler), palm springs (og tram ride op i bjergene), Solvang (dansk by i Californien.. hvor de har misforstået noget for en del af det er hollandsk. Men det er jo deres store problem - danish/dutch er svært at kende forskel på). Hvis de skal udtale æbleskiver i flertal, så siger de "Æbleskiwers". Deres æbleskiver er ikke som vor moder laver. 

Vi overnattede i mange små flækker rundt omkring på divere moteller. Generelt er standarden fin og priserne lave så snart man er lidt uden for store byer.

... det blev alligevel rimelig langt så jeg må hellere stoppe. Helt generelt, så kig efter hvad der findes i de områder du vil besøge og læg en løs plan, men sørg for der er plads til afvigelser. 

/Frands - HelpSoft ApS

Mangler du et SSL Certifikat? Vi sælger billige SSL certifikater 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 20:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Frands:

USA - min yndlings feriedestination. Jeg har en masse at fortælle men jeg skal forsøge at holde det nogenlunde kort :) 

... det blev alligevel rimelig langt så jeg må hellere stoppe. Helt generelt, så kig efter hvad der findes i de områder du vil besøge og læg en løs plan, men sørg for der er plads til afvigelser. 

Hold da helt ferie en godt indlæg...Yes

Tusind tak Frands :-) For min skyld måtte du gerne have blevet ved med at fortælle Smile

Tilmeldt 16. Jul 11
Indlæg ialt: 36
Skrevet kl. 01:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Enig med Frands. Meget løs plan og så bare kør. Landet er bygget til at køre i. Overnatning er nemt alle steder er der moteller og et visa kort kommer man langt med :-)

Hvis det er første tur derover vil jeg foreslå vestkysten. LA, SF, ned til Vegas og evt. San Diego.

Ellers bare kør.....men husk og stop og nyde det hele - fantastisk rejse land.

God tur

Tilmeldt 29. Mar 05
Indlæg ialt: 74
Fra  christianhvid.dk Skrevet kl. 20:07
Hvor mange stjerner giver du? :
Hvordan med billeje? Nogen tips der? Avis og Hertz bliver hurtigt dyrt, hvis man er afsted i længere tid.
Side 3 ud af 4 (35 indlæg)