Verden har brug for børn

En klumme jeg skrev til Penge og Privatøkonomi for nogle år siden.

Kan du huske, da du var barn?

Det kan du sikkert, og en af de ting du sikkert husker godt, var at du opførte dig meget anderledes, end du gør i dag.

Da du var lille, så elskede du, når det var din tur til at komme ind i rundkredsen og danse for de andre børn.
Du var stolt, hvis du fik lov til at spille Joseph i krybbespillet, eller du ærgrede dig over dit hverv som æsel.
Du elskede at synge og gerne højere end de andre, og der var ikke noget bedre end at sidde på gulvet sammen med alle de andre børn og hygge.

Du drømte om at blive brandmand som voksen, altså sådan en med stor hjelm, kæmpe brandbil, en hverdagens helt der reddede folk ud fra brændende
bygninger.

Du græd, når for meget gik dig imod, og du skraldgrinede når der var gang i gaden.

Så kom du i skole, og dér ændrede tingene sig.
Din stemme gik i overgang, og de andre grinede, når du sang.
Lige pludselig var det cool ikke at blive valgt først, og du gemte dig på bagerste række, hvor du kedede dig, men var i skjul.

Der var en klokke, der ringede når du skulle ind og én der ringede, når du skulle ud.
Du fik lektier for, og du fik gode karakterer, når du lavede det, du fik besked på, hverken mere eller mindre.

Du blev belønnet for at sidde stille og fik ballade for at sige imod.
Du fik venner, når du gik i det samme tøj som alle andre og blev gjort til grin, når du stak ud.

Langsomt men sikkert lærte du, hvordan man skulle opføre sig for at blive accepteret, undgå ballade og få et ok job.

I dag tager du bussen ind til kontoret, og du finder næsten altid en plads med to ledige sæder, hvor du sørger for at sætte din taske på det ene.

På kontoret klaprer du løs på PC’en og det er faktisk et ok job, med en ok løn, chefen er flink og det går nok alt sammen, for du har lige været en uge på ferie i Spanien, hvor du boede på et helt ok hotel, dog lidt langt fra vandet.

Er du glad? Altså sådan rigtig glad?

Hmmm, tænkte det nok, for du har fået taget røven….

Vores samfund havde brug for arbejdere, for uden dem, så drejede hjulene ikke. Derfor var skolesystemet sådan.

Kontrakten var, at du var stabil, lydig og indordnede dig under fælles regler og normer.


For dét fik du fast arbejde, pension og 5 ugers ferie.
For mange en god deal, måske…

Men verden har flyttet sig og Danmark, og resten af verden for den sags skyld, står i en situation, hvor dét der er mangel på, er vilde tanker, innovation, fandenivoldskhed, ægte lederskab og evnen til at tænke ud af boksen.
Alt det andet sætter vi robotter til i dag, eller i morgen og de få lydige, stabile arbejdere, der måske vil være brug for i fremtiden, vil få en løn som selv en kineser vil tude over.

Og tror du mig ikke, så prøv at se hvilke typer, der får succes i øjeblikket. 
Det er ikke dem, der har siddet stille i skolen…

Hvad kan du så gøre?

Du kan tage et AOF kursus i folkedans, købe et fint kostume og stille dig ned på Langelinie og danse for de kinesiske krydstogtsgæster. De skal nok smide lidt mønter i din retning.

Du kan også rejse dig op og sige fra over for alt den ligegyldighed dit liv indeholder og få passionen, glæden og legen fra barndommen tilbage.

Der er ingen tvivl om, at der skal bankes noget rust, og der er ingen, der siger, det bliver let. Men du havde det i dig engang, og du kan få det tilbage igen, hvis du tør og gider.

Så væk med alt det kalorieløse tv, væk med ligegyldige rejser, væk med ugeblade og andet skrammel. Udvid din horisont, gør ting du ikke plejer, tag en ny uddannelse, start som iværksætter, rejs jorden rundt, skriv en bog, sig ja hvor du før sagde nej, gå i tøj du ikke troede, du kunne lide, gå på museer og se på kunst der provokerer dig. Kort sagt, lev dit liv, i stedet for at leve det gennem andre…

Chancen for, at du på sigt vil blive rigere og få et sjovere liv er stor.
Worst case, så går du fattig i graven, med et smil på læben :-)

Martin Thorborg:

Chancen for, at du på sigt vil blive rigere og få et sjovere liv er stor.
Worst case, så går du fattig i graven, med et smil på læben :-)

Det er famne cool sagt :-) Respekt herfra, for du har ret!Jeg har besluttet mig for at hjælpe andre mennesker med samme lidelse som mig og jeg er så lykkelig :-)

Super indlæg! Kan ikke være mere enig!

godt sagt og jeg kan gå med på det meste ,men alt i alt så har vi vel også brug for de almindelige arbejder som kan tage slæbet efter de vilde tænkere og idemagere ,sådan er naturen nu engang indrettet, kig bare i dyreverdenen der er nogen som må få hjulene til at køre rundt ,vi kan jo ikke alle sammen gå rundt og få vilde ideer for så bliver der jo ikke produceret noget.

Oog nu tænker jeg også rent praktisk ,der er tøjvask ,madlavning,rengøring osv osv (især når man har 4 børn ,15 vaske om ugen ,det tager tid!!)

Men hvis der er en derude der kan opfinde en robot som laver alt det kedelige så kunne det være jeg havde lidt mere overskud til at være kreativ !!

Men til gengæld opdrager jeg mine børn ret frit ,netop med henblik på at de skal tænke selv og jeg må sige det lykkes ret godt efter min mening,

NU kan du tage for en ½ time siden skulle jeg rulle dej ud til kanelsnegle og jeg har ingen kagerulle og kunne ikke finde noget at bruge andet end en stor uhandig bøtte som ikke rullede skide godt og hvad gør min 5 årige hun går direkte hen til skuffen med stanniol og madfimsruller og tager madfilmen ud og siger her mor den her kan bruges og hun havde jo ret for dej hænger ikke fast i film og sådan er det tit med hende, og tro mig det bliver opmuntret her hjemme at tænke selv fra en tidlig alder 

Men det eneste jeg også har er at de skal lære  at hjælpe til i familien ,for jeg gider ski ik hænge på alt det kedelige og slå min egen passion i livet ihjel.

Og så skal det siges at jeg ikke har været den som har gjort som der blev sagt da jeg var barn ,har en hel del kontakt bøger fyldt med lærens beklagelser over min manglende interesse og envished.

Og mine 4 børn har det samme plus temp. for 10 børn samlet i et .

jeg ved det er en rodet besvarelse håber i bærer over med mig ,har ondt om tid

Dejlig klumme.

Det er godt at blive mindet om, at en af de største fælder i livet er statusræset. Men det kræver mod at gå imod og i stedet gå efter at udleve sine drømme.

Nogen har modet til at blive iværksættere, nogen vil hellere trygheden i et fast arbejde. Begge dele er ok. I hvert fald set fra mit synspunkt.

Det jeg især synes, man skal passe på er ikke at leve efter uskrevne regler om, at man kun er noget værd, hvis man har dit og dat. Og man skal også passe på med fordomme overfor andre.

Ikke alene skal man give sig selv fri til at gå efter drømmene. Vi skal også give hinanden fri!

Det er jo ikke så mærkeligt at de fleste gør som der bliver sagt, vi har jo ikke lært andet. Hele vejen i folkeskolen bliver alt trukket ned til laveste fællesnævner, og ingen motiveres til at for alvor give den gas. Der må jo helst ikke gøres forskel i skolen, og dem der ikke har forældre der mener noget andet, skal ud på noget af en omvej for at komme i mål.

Det er trist at der ikke er mange flere som kan stå derhjemme søndag aften og glæde sig til mandag morgen hvor en ny arbejdsuge begynder. Så betyder det ikke spor at der kun er én uges ferie om året og sygedage er noget man holder i weekenden.

Tak, Martin!