Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Marked for online sko & slips

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 14. Jun 07
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 01:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino

Sikke et fantastisk sted. En stor tak til Martin Thorborg for at oprette dette forum, og en stor tak til alle I fantastiske mennesker der så velvilligt deler ud af jeres erfaring og viden indenfor stort set alle områder. Amino er da en fantastisk ressource.

Nå men nu må jeg jo hellere fortælle hvorfor jeg har oprettet denne tråd.

Jeg har en drøm om at starte en web shop - og domænet er allerede købt (www.metromand.dk) Jeg har sågar fundet et template jeg gerne vil tilpasse designmæssigt og funktionsmæssigt.

Produkterne i shoppen skal baseres på salg af varer jeg selv importerer, og jeg er pt. ved at finde leverandører og bestille vareprøver.

Det er et stort skridt jeg gerne vil tage, og det er selvfølgelig forbundet med en vis risiko - der er jo meget der kan gå galt.

Jeg læser mange steder at det er vigtigt med et ordentligt bredt sortiment. Ulempen er at det vil kræve en - for mig - betragtelig investering, da det vil kræve et stort varelager. Jeg forestiller mig derfor at starte småt og så investere i større varelager som omsætningen stiger. Som planen er nu, så er det min intention at starte med blot 2 produktkategorier, nemlig silkeslips og sko! Det er produkter hvor jeg har fundet producenter, der kan levere til en pris, så der er plads til en fornuftig avance - samtidig med at jeg kan sælge til konkurrencedygtige priser.

En ulempe er at for at kunne bestille hos producenterne så skal der bestilles relativt mange enheder af samme design:

Slips - 60 stk pr design

Lædersko - 100 par pr model.

Jeg har ingen brancheerfaring, så jeg vil gerne spørge Jer, om det er urealistisk at sælge varer i denne kvantitet? Altså 100 sko af samme model og 60 slips af samme design?

I første omgang vil der nok blot blive tale om ca. 10 forskellige slips og 5-10 forskellige par sko. Er det nok til at retfærdiggøre en web shop?

En anden bekymring er hvorvidt der er et marked for ukendte lædersko (god kvalitet og flot design) online? En ulempe er jo at folk ikke kan prøve skoen. Denne ulempe vil jeg prøve at komme i forkøbet ved at tilbyde "størrelsesgaranti". Dvs. får man bestilt et par sko i str. 41, men erfarer at det skulle havde været str. 43, så tilbyder jeg at kunden kan returnere sine sko, og få et nyt par tilsendt gratis (jeg betaler både returfragt, og fragt af de nye sko) Herudover er der gratis levering på alle varer i shoppen. Jeg forestiller at prisen for skoene bliver ca. 500,- pr par. Det er dyrere end sko fra supermarkederne, men billigere end de gængse modesko.

Med hensyn til slipsene, så vil jeg prøve at konkurrere både på produkt og på pris. Jeg vil kunne levere et slips i en god tyk kvalitet inkl. manchetknapper og pynteklud i en flot æske hvor låget er beklædt med samme stof som slipset (godt til opbevaring - og man kan hurtigt se hvad det er for et slips. Og så er det selvfølgeligt oplagt til gaver) til ca kr. 300,-

Jeg beklager at dette oplæg blev så langt. Jeg vil dog være utrolig taknemlig for jeres respons både på mine spørgsmål, ideer til produkter, priser og jeres ærlige vurdering af det marked jeg bevæger mig ind på. Alle gode råd og kommentarer jeg kan få med på vejen vil også blive værdsat.

Med venlig hilsen

Metromand.dk aka Oliver

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 08:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Metromand.dk:

Det er et stort skridt jeg gerne vil tage, og det er selvfølgelig forbundet med en vis risiko - der er jo meget der kan gå galt.

Ja, hvis du køber skoene og slipsene af mafiaen kan meget gå galt. Ellers er det højest penge du taber.Stick out tongue

Jeg lever lidt efter devisen, at jeg hellere vil fortryde noget jeg har gjort, end noget jeg ikke har gjort. Der er ikke noget værre end at sidde og blive bitter over at man ikke havde modet til at give sig i kast med noget man virkelig brændte for. Så hellere tage en øretæve eller to hen ad vejen.

Jeg kunne sagtens finde på at købe slips online. Sko ville jeg dog nok tænke mere over. Især hvis det er noname sko til ca. 500 kr. Man kan ofte være heldig at finde gode sko på tilbud til en plovmand i skoforretninger.

mvh Carsten

Fra Bryrup
Tilmeldt 17. Nov 05
Indlæg ialt: 250
Skrevet kl. 09:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Oliver.

Prøv at tage kontakt til dette firma, kontaktpersonen hedder vistnok Hans Peter ...

Min mand og søn har købt sko af ham og kvaliteten er ok, måske kunne han hjælpe dig videre.

Bedste hilsner.

Heidi

www.visitdk.dk

Peter
Danmarkshop.com

Fra Bryrup
Tilmeldt 17. Nov 05
Indlæg ialt: 250
Skrevet kl. 09:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Underligt, kan ikke finde rettefunktionen?
- og adressen forsvandt pludselig, her kommer den så:

 

www.sellement.com

 

Heidi

Peter
Danmarkshop.com

Tilmeldt 14. Jun 07
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 13:29
Hvor mange stjerner giver du? :

@ Carsten

Ja men skal jo tage nogle chancer. Men det er samtidig familiens økonomi jeg sætter på spil, så jeg tror "lillmor" vil blive skuffet hvis jeg pludseligt har købt 100 par sko til mig selv :)

 Er det vigtigere at skoen er et velkendt brand, fremfor et fedt design?

 

@ Heidi

Ja det er da et interessant koncept - og deres brand har et klingende navn, og jeg har faktisk været i kontakt med dem før. De har vist også været på Amino. Det er dog et helt andetr koncept de kører.

Hvad synes I andre. Kan man sælge sko online?

Tilmeldt 19. Apr 07
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 22:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg håber da så afgjort at der er et marked for salg af slips over nettet, jeg er netop selv lige på nippet til at slå dørene op for butikken :)

Du skal da være velkommen som konkurrent, men forvent ingen nåde eller trøst Devil 

--

www.slipsedreng.dk 

Fra Stenløse
Tilmeldt 23. Jun 06
Indlæg ialt: 3040
Fra  iMARKETING Skrevet kl. 11:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Oliver

Din største bekymring bør være konkurencen på dit marked. Denne er nemlig afgørende for, om du får større udgifter til din markedsføring end indtægter ved dit salg.

Venlig hilsen, Christian

Tilmeldt 14. Jun 07
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 12:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Christian

Tak for dit svar. Det er utrolig positivt med respons fra en erfaren herre som dig.

 Ja selvfølgelig skal markedet - heriblandt konkurrencesituationen - vurderes. Udgifterne til markedsføring kontra salg/indtjening er også noget der skal vurderes i budgettet så min break even bliver realistisk og så jeg har mulighed for at vurdere potentialet.  

Ligeledes er det vigtigt at vurdere hvor vidt konceptet er bæredygtigt, og man skal sikre at salgskanalen er appellerende (læs brugervenligt præsentabel web shop) Den teoretiske tilgang til sådan et projekt er på plads - jeg mangler blot de praktiske detaljer. Ligeledes spiller økonomien i opstartsfasen en væsentligt rolle, og den manglende brancheerfaring er også et minus.

Jeg ved at på markedet for slips så er der rigelig konkurrence. Der er fx www.slipsedreng.dk som har gjort sig til kende herinde, og jeg ved at der også er http://www.wubi.dk/ Et hurtig søgning på google bekræfter ligedeledes en relativ intens konkurrence. Mit konkurrenceparameter er at man får mere for pengene, dvs. priserne matcher niveauet på wubi.dk, men jeg leverer et bedre produkt (subjektiv vurdering) med gaveæske, manchetknapper og pynteklud. Herudover vil jeg kunne lave en bedre online præsentation af produkterne - hvilket forhåbentligt vil øge tilliden til dem.

 Mht. skoenen så tror jeg at de største udfordringer er folks usikkerhed om størrelserne. Dette prøver jeg at komme til livs med min "størrelsesgaranti" - men om det vil være nok i praksis ved jeg ikke. Jeg undersøger også muligheden for at få branded de No name sko jeg har mulighed for at indkøbe. Var det ikke også dig der i en anden tråd foreslog at lave et indre aftryk af skoen som folk kan downloade og printe ud for at sikre sig at størrelsen er korrekt? 

Disse 2 produktgruppper er umiddelbart ikke nogen der supplerer hinanden særlig godt, men de passer godt ind i fremtidsambitionerne for konceptet til www.metromand.dk, der gerne skulle vokse sig til at være en shop med produkter af høj kvalitet til den modebevidste mand til en fair pris. Det skal opnås gennem egen import fra producenterne og fokus på unikke produkter.

Ligeledes skal det undersøges hvorvidt der er et marked for engrossalg af produkterne - ligesom alternative salgskanaler som kræmmermarkeder etc. skal vurderes. Mon det er muligt at lave aftaler med fx. advokatkontorer om at komme forbi en gang i kvartalet med et udvalg af produkter som medarbejderne kan kigge på i frokostpausen? Der er mange potentielle kunder samlet samme sted, og for kunden er det belejligt for det sparer dem tiden til selv at tage ud i butikkerne.   

Har du lyst til at agere mentor eller sparringspartner så skal du være hjertlig velkommen (fedte fedte)  

@ slipsedrengen

Er det en shop du åbner som fuldtidsbeskæftigelse? Jeg glæder mig til du åbner.

Hilsen Oliver

 

 

Fra Stenløse
Tilmeldt 23. Jun 06
Indlæg ialt: 3040
Fra  iMARKETING Skrevet kl. 14:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Oliver.

Tak for rosen Wink

Mht. Mentor, så kommer der snart spændende nyt... så jeg håber, at du har tilmeldt dig mit nyhedsbrev.

Det bliver dog en betalingsmodel, så du behøver slet ikke at fedte Smile

Det er en fair deal, som alle parter vil få en masse ud af.

Som opvarmning kan du læse om mit sidste markedsføring foredrag.

Det bliver vand ved siden af det der kommer til at ske, når vi går rigtig i gang Wink

Mere om det i nyhedsbrevet

Venlig hilsen, Christian

Tilmeldt 14. May 07
Indlæg ialt: 32
Skrevet kl. 21:08
Hvor mange stjerner giver du? :
Side 1 ud af 1 (10 indlæg)