Kære Amino'er Jeg har et par uafklarede spørgsmål omkring finansieringstruktur, ejerskabsfordeling, og investorsom jeg håber nogle af jer med viden og erfaring kan give mig lidt input omkring. Kort baggrund: Jeg er i øjeblikket ved at lave indledende manøvre til opstart af niche onlinevirksomhed. Siden 1999 har jeg været selvstændig men er ny ud i skulle have ansatte, partnerskaber, investorer, samarbejdsmodeller, nethandel, mikromarkedsføring. Jeg ønsker at starte virksomheden på så simpel en måde som overhovedet muligt og har en yderst begrænset mulighed for vanlige finansieringsmåder. Derfor er mit opstartsbudget også langt mindre end man kunne ønske sig. Men sådan er det jo nok uanset beløb. Ud fra den research jeg indtil nu har lavet, er mit opstartsbehov på ca. 180.000.-. Jeg kan selv fremskaffe kr. 90.000 I form af opsparing på kr. 30.000 og forventning om bevilget lån på kr. 60.000). Således mangler jeg kr. 90.000. Jeg arbejder p.t. med 3 forskellige partner/investor-modeller, som er som følger i prioriteret rækkefølge: 1: Finde en partner der går med i projektet på med halvdelen af pengene og aktiv deltagelse (fordi jeg er bedst når der er nogen at spille bold op af) 2: Finde en eller flere investorer i mit netværk (folk der kender min troværdighed, integritet og loyalitet), som kan rejse de manglende 90.000.- og evt. med aktiv deltagelse/sparring 3: Finde en udefrakommende helt eller delvist passiv (hvis man kan sige det) investor/businessangel - evt. via Amino Finans Jeg vil meget gerne undgå kæmpe omkostninger på omfattende samarbejdsaftaler, dyre juridiske dokumenter, selskabsdannelse m.v. Dette skyldes ikke at jeg ikke forstår vigtigheden af, at have styr på sine aftaler, have papir på det og tage det alvorligt. Men da jeg selv har en vis juridisk indsigt og der er tale om (relativt) små beløb, ville det komme til at æde en alt for stor del af budgettet - og det vil jeg ikke før jeg ved om "skibet kan flyde". Disse ting har været en del af det jeg har levet de sidste 12 år, så jeg er MEGET bevist om at det er når uenighederne opstår at man skal have styr på tingene og er så absolut ikke en "det går nok det hele"-type - tværtimod. I forlængelse af dette er det også værd at nævne, at en af mine visioner med virksomheden er at undersøge/tilstræbe hvor enkelt det kan gøres med godt forarbejde, analyse og planlægning. (hvor en af mine største styrker ligger). Ligeledes er det en vision at have usædvanligt skarpt fokus på nedbringelse af omkostninger. ...Så nu kommer jeg omsider til spørgsmålene: - Hvordan ser en fair aftale ud når jeg lægger 50% (og er den drivende kraft) mens 1 (eller flere) investorer lægger de øvrige 50% + sparring? - Er det realistisk at finde en halvparts partner, som man ikke kender på forhånd, men som man skal være enig om alt med? - Bør jeg budgettere med en løn til mig selv når nu jeg er den der skal bruge tid og ressourcer mens investorer "kun" skal lægge penge? - Hvad betydning har det i.f.t. banklån om hvorvidt det er investorer eller en partner jeg team'er op med? - Er det muligt at lave aftaler om halvpartnerskab, delvist partnerskab og investorer, men samtidigt bibeholde status af enmandsfirma (jeg har ikke den økonomiske mulighed for at starte op med selskabsdannelse) Så altså, mine spørgsmål handler meget om hvad der fair, hvad er rimeligt, hvad skal jeg tilbyde folk, hvad er interessant for en investor. Og jeg er godt klar over at der er lige så mange svar på disse ting som der er mennesker i verden. Jeg håber alligevel at i vil byde ind med inputs, forslag, erfaringer fra egne aftaler eller anden relevant input til mine spørgsmål. Gode hilsner Anders |
- Hvordan ser en fair aftale ud når jeg lægger 50% (og er den drivende kraft) mens 1 (eller flere) investorer lægger de øvrige 50% + sparring?
Aftale om hvad? Det er altid nemmere at finde en investor, når du selv stiller med en væsenlig del af pengene (og ikke bare en luftig projektplan som din del og kroner fra en investor). Så har du lige så meget i klemme som investoren.
- Er det realistisk at finde en halvparts partner, som man ikke kender på forhånd, men som man skal være enig om alt med?
Nej, det er ikke realistisk. Der vil altid være forskelle, og det jo være godt! - det kan jo sagtens være til det bedre. Det handler om at starte med at blive enige om det store linier og så skal man arbejde mere med detaljerne.
- Bør jeg budgettere med en løn til mig selv når nu jeg er den der skal bruge tid og ressourcer mens investorer "kun" skal lægge penge?
Hvis du skal leve af det skal du jo have løn. Hvis du står med et ufærdigt projekt, vil en investor måske først være med til det når der begynder at være nogle indtægtsgivende aktiviteter, hvor du også er din løn værd i forhold til den værdiforøgelse, der sker i firmaet ved salg. Men det kan være forskelligt fra investor til investor. Det må i tale om.
- Hvad betydning har det i.f.t. banklån om hvorvidt det er investorer eller en partner jeg team'er op med?
Banken vil låne dig pengene som privatperson, så det har ingen betydning. Banken kikker bare på om du kan tilbagebetale og om du også er villig til det.
- Er det muligt at lave aftaler om halvpartnerskab, delvist partnerskab og investorer, men samtidigt bibeholde status af enmandsfirma (jeg har ikke den økonomiske mulighed for at starte op med selskabsdannelse)
Egentlig ikke. Du kan starte et I/S du kan bare få investor til at låne dig penge. Så har investor dog intet at skulle have sagt. Men så skylder du pengene uanset hvad der sker med projektet. Hvis du og en partner eller investor skal indskyde 180.000 kr. forstår jeg ikke hvorfor du skriver om manglende økonomisk mulighed for selskabsdannelse. Det kræver kun 80.000 kr. for et ApS.