Lock-out og konflikten mellem KL og Danmarks Lærerforening

Natasha:

Det forstår jeg simpelthen ikke. Hvis det er der, der er telefontid, så er det selvfølgelig der, forældrerne ringer. Læger, tandlæger, sundhedsplejesker osv har jo heller ikke åbent om aftenen. Selvfølgelig vil forældre kunne forstå, at der skal ringes i telefontiden og at møder med klasselæreren foregår indenfor normal arbejdstid, ligesom læge/tandlæge besøg, optikker, speciallæger og meget mere. Det er derfor at man har omsorgsdage, flere og flere har flekstider osv. Der er selvfølgelig nogle der ikke har de muligheder, men selv de formår at komme til lægen med deres barn, inden for normal åbningstid, så mon ikke også et enkelt møde på skolen kunne være en mulighed?

Hej Natasha

Udfordringerne er bestemt ikke af samme karaktér, jeg vil mene at udfordringer i skolen med et barn er langt mere omfangsrigt end normale forbigående sygdomme, tandpine osv. Men det er også helt klart at forældrer med normalt fungerende børn ikke belaster "systemet" på samme måde som dem der har børn med udfordringer.  Men for at nå frem til en "normalisering" er det netop også jeg foreslår at alle de opgaver der IKKE har med undervisning at gøre fjernes fra lærerne, og det sker bl.a. ved at man ansætter skolepsykologer på skolerne som efteruddannes til at værelidt mere vidtgående i deres virke og dermed kan aflaste "systemet" og undervisningssituationerne.

Det er kun glædeligt du har svært ved at forstå hvem der har brug for at kime lærerne ned, for det betyder vel et eller andet sted at du ikke har dit barn i en klasse med store udfordringer, for ellers mener jeg du kunne genkende scnenariet.

Forældrer der bruger timevis af samtaler er bl.a. forældrer med adfærdsvanskelige børn, forældrer med vold i hjemmet, forældrer med misbrugsproblemer, forældrer med børn og unge i kriminelle forhold, forældrer der er ultilfredse med indlæringsniveauet m.fl.

Men tro mig der er ikke tale om få tilfælde i Københavns Kommune, og endnu flere sager når aldrig videre, da lærere opgiver.

Jeg er 100% enig med dig i at der er berøringsangst f.s.a. folkeskolen. Og fagforeningen er uhyggelig stærk så det vil altid føre til slagsmål indtil man kan sætte sig ned og lave en reform i fællesskab. Det jeg advokerer i mod er ikke en reform, for den hilser jeg absolut velkommen, men det er den til tider lidet tillid der er til lærerne og den hetz der til tider køres omkring f.eks. arbejdstid. Mange af de ændringer der er indført mener jeg faktisk har ført til en ringene indlæring hos forældrerne, men man skal huske disse ændringer kommer fra de folkevalgte og deres bedrevidenhed i ønsket om at udvikle noget i princippet ganske enkelt, nemlig undervisning, til noget mere omfangsrigt - hvad har jeg dog endnu ikke forstået.

Jeg ser ikke dit opstød som surt overhovedet, og jeg kan ikke være mere enig i dit synspunkt at børnene skal lære mere og det skal være NU!

Jeg vil om lidt eller senere beskrive forskellige scenarier jeg har haft i min tid, det kan så måske give dig en smule indsigt i "behind the scenes" som det også kan foregå.

Michael:

Erik Hamre:

Ja det er da klart at hvis skolerne ikke kan tilbyde tilstrækkelig god undervisning til at folk gider at betale for dem, så må de lukke eller finde en ny ledelse. Det er jo sådan virkeligheden fungerer. Og ja, det er en fin ide at lade børnene konkurrere om at komme ind på de rigtige skoler. Det sikrer motiverede forældre og børn. Forældre til plageånder må så vurdere om de vil stå ved deres ansvar eller ikke. Den nuværende model hvor et par 'møgunger' kan ødelægge det for en hel klasse er jo nærmest børnemishandling.

Man kan tydeligt høre at du ikke har børn i skolealderen. Hvad vil du så stille op med alle de børn der lige pludselig ingen skole har mere ?. Og hvad med de børn som har svært ved det faglige, dem vil du jo åbenbart bare overlade til sig selv. Og så vil du tage deres barndom fra dem. Efter din mening skal de jo starte konkurrence ræset den dag de begynder i skolen. Hvilken slags mennesker tror du der kommer ud i den anden ende af skolen så ?. Det vil være endnu flere egoister, og dem har vi desværre nok af i forvejen.

Erik Hamre:

I forvejen er det jo sådan at privatskoler vurderer hver elev. Det er bestemt ikke kun det faglige der vurderes men i lige høj grad om barnet kan finde ud af at indgå fornuftigt i en klasse. Problemet er jo at der kun skal et par elever til at ødelægge undervisningen for hele klassen og er det fair for dem at et par ballademagere skal ødelægge deres skolegang?

Nu går du så automatisk ud fra at ballademagerne kun findes i folkeskolen og ikke på Privat skoler ?. Jeg har haft børn på begge slags skoler, og kan fortælle dig at det ikke svarer til virkeligheden. Jeg undrer mig også over at du bliver ved med at fokusere på problembørn ?. Er det bare fordi du har set et par uheldige historier i medierne ?. Og det er så blevet dit helhedsindtryk af folkeskolen ?. Jeg tror du skulle prøve at besøge en folkeskole så du kunne få et indtryk af hvad det her drejer sig om.

Natasha:

Så lad os prøve noget andet

Det er som jeg før har beskrevet lettere sagt end gjort. Og som lovet vil jeg nu komme med nogle eksempler, dog ikke helt i dybden da jeg ikke har tiden til at sidder her og skrive hele dagen :)

Eksempel.

Uge 1: En pige fra 5. klasse, normalt velfungerende og ok fagligt, begynder pludselig at få udfordringer med de andre piger i klassen og det kommer til nogle konfrontationer mellem dem. Som klasselærer/lærer har man derfor et ansvar for at bringe disse udfrodringer der er eskaleret en smule til ophør for at undgå udfordringer der følger med i den slags, som pjækninger, manglende fokus på opgaver og indlæring.

Uge 2: Man tager en snak med hver af eleverne og spørger ind til hvad der er galt og hvorfor situationerne opstår, og det er altid de samme historier som er i verden med børn, den gjorde dit og den naden gjorde dat pg det er oftest en andens skyld. Man beder dem afdæmpe det og være søde mod hinanden.

Uge 3: Det fungerer lidt, men så er mønstret ændret til at være lidt mere psykologisk præget med bagsnakkeri og gruppedannelse med udlukning af pigen i frikvaterer og fritid, konflikterne bliver væk fra undervisningstimen og bliver mindre synlig, men har en alvorligere karakter der går over i mobning psykisk.

Uge 4: Pigen søger veninder i andre klasser og det skaber nogle konfrontationer som lærerne, nu mindst 2, skal indvolvere sig i og man beslutter derfor at tage en "alvorlig" snak med pigen og spørge mere ind til hvordan det går med hende og om hun er glad og hvorfor tingene opstår samt man graver lidt i hvordan det går derhjemme. Pigen svarer alt er fint hjemme  og hun ved ikke hvorfor det er som det er.

Uge 5: Fravær og manglende opgaveaflevering tager til og man tager nu konsekvensen og skriver i pigens kontaktbog. Pigens forældrer slår det lidt hen og siger de nok skal snakke med pigen. Man lader dette stå for troende i håb om en forbedring.

Uge 6: Man når nu op på en høj fraværsprocent og man kontakter forældrerne telefonisk som begynder at blive lidt irriteret - da man ikke mener der er noget galt og de dage hvor an mener barnet skulle være i skole har man holdt barnet hjemme uden at meddele dette til skolen.

Uge: 7-8-9 der er mere fravær og man er nødt til at inddrage skoleledelsen og orienterer om at man indkalder forældrerne til samtale og ønsker en bisidder til dette møde.

Uge 10: Møde afholdes og der snakkes med forældrer og pigen og der loves bedring.

Uge 11-12-13: Man ser ingen bedring men mere indelukkethed hos eleven og man tager en snak med skolelederen og overvejer at lave en indberetning, men man er meget påpasselig med dette, da opfattelsen er at en indberetning kan have vidtgående konskvenser, de færreste tænker på at en indberetning også kan være måde hvorpå familier kan få hjælp på forskellige områder for de udfrodringer der nu er i familien udover skolen.

Uge 14-15: Man beslutter at lave en indberetning og man orienterer forældrerne som flyver helt op under taget og møder frem med truende adfærd på skolen eller chikanerer på anden vis.

Så går der nogle uger eller måneder....

Uge 20: Det er tid til at få eleven gennem skolepsykologen og have samtaler og der kan være måneders ventetid...

Som du sikkert kan se, så er lærerne indvolveret hele vejen indtil der er foretaget en indberetning, og så er man principielt ude af sagen, men der er gået mange ressourcer til og timer i sådan en sag alene. Og tanker om det ene eller det andet.

Og dette er kun 1 elev og dem kan der være 3-4 eller mindre eller flere af pr. klasse i en del af de københavnske folkeskoler. I min optik er det alt den slags som man skal fjerne fra lærerne, da det på ingen måde har med undervisningen at gøre.

Man har lagt alt for mange funktioner i hænderne på lærerne, og det forstyrrer på sigt. Fjern disse udfordringer og man er på vej til at lærere kan undervise mere pr. uge. Men det kræver et andet beredskab end man kender det i dag, i f.eks. Københavns Kommune, og man skal derfor være klar til at ansætte ekstra kommunalt mandskab, skolepsykologer med flere timer på skolerne og så kan man sænke antallet af lærere og øge undervisningstimerne. Ansæt fast bibliotekarer, for skolenerne har da det mest latterlige system omkring udlån af oldnordiske utidsvarende bogsamlinger, eller drop skolebiblioteker helt og udvid alm. biblioteker.

Ovenstående er ikke ualmindeligt, men det er ekstremt tidskrævende og til tider trættende.

rigtig god beskrivelse BusinessMaroc - Det som netop kan mangle i debatten er kendskab og empati i forhold til virkeligheden. Spørgsmålet er i virkeligheden nok, om vi prioriterer vores ressourcer godt nok. Jeg kender mere til virkeligheden i børneinstitutioner da min kone er teamleader i en integreret institution, og mit indtryk er, at der givet er ting der kan forbedres på det ledelsesmæssige og i rapportrutiner og administrativt bøvl for de ansatte - men samlet bruger samfundet ikke for mange penge på området, og der er enormt pres på de ansatte og mange der slides ned - og ofte kaos for ungerne. 

Vi må anerkende, at ungerne idag ikke er som ungerne for mange år siden. Vi vil ikke kunne konkurrere med Kina på undervisning heller - da kinesiske børn stadigt er opdraget til at kunne sidde mussestille i mange timer, og laver de balade, så bukker forældrene og siger undskyld, hvor danske forældre idag ofte skyder på læreren og bare støtter ungen i, at han/hun givet har ret.

Det skal vi så bare ikke tage som et problem alene, men udnytte de fordele det kan give at ha mere frie og individuelle unger - vi må bare indse, at det så også koster og ikke nedprioritere området

vh

Natasha:

HOV.

Jeg argumenterer for, at det godt kan være, at der er den slags problemer. Men det er ikke noget alle kender til, og derfor virker differentiering ganske rimelig? At jeg så lige pludseligt åbenbart er degraderet til en ansvarsløs forældrer, der lader min børn sejle i deres egen sø, mens jeg sidder og ryger store cigarer og brokker mig over at andre ikke opdrager på mine børn.....det synes jeg simpelthen ikke er rimeligt. (at jeg tidligere har skrevet, der er dømt privat undervisning og ekstra øvelser er åbenbart noget vi springer let hen over....nu har vi jo vedtaget at jeg har fralagt mig ethvert ansvar for min datters undervisning, at jeg er ude i sanseløst raseri fordi jeg mener, at lavest fællesnævner simpelthen er for lav.)

Tak for kaffe og fortsat god debat.

Fortsat god påske

Natasha

Natasha:

At jeg så lige pludseligt åbenbart er degraderet til en ansvarsløs forældrer, der lader min børn sejle i deres egen sø, mens jeg sidder og ryger store cigarer og brokker mig over at andre ikke opdrager på mine børn.....

Det syntes jeg også var over stregen!