Jeg vil gerne udlåne penge - sparring til koncept søges

Jeg arbejder med at starte en virksomhed der skal udlåne penge til nystartede virksomheder. Jeg tænker beløb i størrelsesordenen kr. 50.000-100.000 per lån. I forhold til dette er der en del problemstillinger/ideer som jeg godt kunne tænke mig at diskutere med jer. De står nedenfor i punktform.

Jeg har talt med en bekendt som er jurist (dog ikke specialist inden for feltet) som har givet mig sparring på hvad der er muligt. Han mener således at nedenstående punkter er lovlige, omend utraditionelle, men har i anden erfaring må I endelig sige til.

Når ideen er helt pudset færdig, forhåbenligt også med jeres hjælp, er planen at jeg får en advokat til at skrive et lånedokument som jeg kan bruge.

Debatemne 1:

Der tages udgangspunkt i et lån på kr. 100.000 fordelt over 10 år. 

Der tilskrives ikke almindelige renter på lånet. Lånet skal betales tilbage med en ydelse på kr. 2500 hvert kvartal. I alt 40 betalinger på i alt kr. 100.000. Min virksomhed skal i stedet for renter tjene penge på at tage en lille del af omsætningen som betaling for lånet. Procentsatsen eller promillen ville være afhængig af risikoprofilen, men for eksemplets skyld regner jeg nedenfor med 1%.  

Bliver der tjent kr. 200.000 i et kvartal hos låneansøger modtager jeg ikke kr. 2.000 som betaling for kvartalet, men kr. 2.500 som er en minimumsydelse i forhold til lånets hovedstol. Bliver der derimod tjent kr. 300.000 i et kvartal hos låneansøger vil jeg modtage kr. 3.000.

Der er altså tale om minimum 40 betalinger af kr. 2.500. Min gevinst kommer fra at virksomheden som jeg udlåner til, har en højere omsætning end hvad der svarer til minimumsbetalingerne.    

Uddybning af koncept: Man kunne også spørge hvorfor jeg ikke valgte en fast rente? Her vil jeg kort sagt konkurrere med bankerne, og vil også lægge et fast loft på min indtjening. Banker har en større portefølje af kunder, og har bedre redskaber til at kreditvurdere og i forhold til tab. Blandt andet har man også mulighed for at trække penge direkte fra debitors konto. Jeg påtager mig alt andet lige en større risiko, og vil formentligt også få kunder som ikke kan blive finansieret i banken. Da jeg ikke vil kunne sælge et produkt med f.eks. 40% i årlig rente, udbyder jeg et produkt hvor ’renter’ evt. først skal betales når der i det mindste er omsætning.

Hvorfor ikke som et venture selskab tage en ejerandel og en del af overskuddet? Jeg kan slet ikke hjælpe på samme måde som et venture selskab som har specialister inden for lovgivning og eksport, og vil ikke fokusere på patenterede produkter. Jeg er interesseret i at finansiere ganske almindelige virksomheder på vej frem med en stabil indtjening eller udsigt til det. Det kunne være en frisør som har brug for at købe inventar eller en webshop som har brug for startkapital til et lager.

Desuden har jeg selv prøvet at stille flere eksempler op hvor jeg kunne være aktionær/business angel i stedet for långiver. De vender alle sammen tilbage til det samme problem. En lille virksomhed kan med god grund investere/udbetale løn så der aldrig kommer overskud i virksomheden, som jeg kan få del af. Det vil også kræve en større kontrol som jeg tidmæssigt ikke har til rådighed. 

Det er meningen at virksomheden som jeg låner til skal styre alt i virksomheden selv. Der er ikke nogen bestyrelsespost eller rådgivning. Det er ren långivning. 

Hvad synes I om selve konceptet hvor jeg lægger mig ind i et segment mellem banker og venture fonde, og hvordan kan jeg gøre det endnu bedre?

Debatemne 2: Jeg vil gerne have sikkerhed for mine penge.

Det er selvfølgelig et ufravigeligt krav at debitor skal kautionere personligt for pengene, gerne med medkautionist. Meget gerne må det være muligt at tage pant eller lignende. Jeg kan forestille mig helt særlige tilfælde hvor debitor ville kunne låne uden at kunne stille pant, men her vil der så skulle beregnes en forholdsmæssig større del at bruttoomsætningen for at kompensere for den højere risiko.

Denne del er ikke meget anderledes end i en bank. Samtidigt skal jeg også se de private konti og budget, forretningsplan og eventuelle regnskaber for debitor.  Det er også et krav at låntager selv betaler for tinglysningen af panten, typisk om et nedslag i lånebeløbet. 

Jeg ser selv en lang række problemer her selvom der er pant. Det er f.eks. rigtig dyrt økonomisk og tidsmæssigt at sætte en bolig på tvangsauktion, og selvom debitor skylder kreditor en pæn sum kan det måske ikke betale sig at inddrive pengene den vej. Et tilgodehavende på kr. 50.000-100.000 er ikke meget i dette henseende.

Kreditor vil typisk ikke være højt prioriteret i køen af panthavere og boligen kan være betydeligt mindre værd end kostprisen, og det vil være uforholdsmæssigt omkostningsfyldt at få boligen vurderet inden en evt. låneaftale. Selvom jeg er tidligere selvstændig, mangler jeg meget praktisk erfaring inden for området, og vil også gerne kunne stille de rigtige spørgsmål til en advokat.   

Jeg ved, at jeg ved at lægge mig ind i dette segment kommer til at afskrive en del på mine udlån. Jeg spørger derfor meget gerne efter konkrete erfaring med hvordan I har risikovurderet potentielle kunder som I har givet kredit.  I må endvidere meget gerne komme med indspark til hvordan jeg kan sikre mit udlån i forhold til det nævnte koncept.

Debatemne 3a: Hvordan sikrer jeg mig indtjening på de bedste debitorer?

Som med al långivning kommer man til at tabe penge på nogle kunder. Det betyder selvfølgelig også, at der skal tjenes penge på de virksomheder som gør det godt. Jeg ser en problemstilling med en virksomhed som tjener en del penge og derfor naturligt tænker, at den kan udbetale hovedstolen på lånet. Lad os sige at der mangler betalinger for de sidste 20 kvartaler. Indtil nu har debitor kun betalt minimumsydelsen på kr. 2.500, men der er kommet gang i butikken, og forventet skal hver betaling nu være kr. 10.000. Debitor vil så ønske at udbetale lånet til kurs 100 (som man kan på det private marked), og dermed tjener jeg kr. 0 på mit udlån.

Det jeg selv tænker på i denne problemstilling af løsninger er:

1)      Vi aftaler en pris individuelt når debitor vil betale lånet ud (naturligvis højere end den nominelle værdi af restlånet, og tættere på den forventede værdi)

2)      Lånet kan altid indfries med X gange hovedstolen på lånet (ikke den nominelle værdi af resten af lånet, men det oprindelige lån)

I har måske et forslag til en god ordning man allerede kan lave fra aftalen bliver indgået, som vil tilfredsstille at debitor ikke føler at vedkommende optager et lån, som han ikke kan rimeligt komme ud af. Men som omvendt også sikrer kreditor at ’den gode låneinvestering’, kan betale de udlånsinvesteringer som går knapt så godt.

Debatemne 3b: Hvordan sikrer jeg mig indtjening på de bedste debitorer?

En anden problemstilling er at debitor vælger at starte en tilsvarende virksomhed. Det kunne være at debitor havde valgt at starte en frisørsalon1 op som havde succes, og derfor havde større kvartalsmæssige betalinger.  Debitor og kreditor kan ikke blive enige om en aftale for at betale restgælden af, og debitor tænker derfor at starte frisørsalon2 op hvor er alt er identisk, men hvor jeg som kreditor ikke har noget krav. Mit krav vil så blive betalt med minimumsydelse og rentefrit fra debitors side i Frisørsalon 1. 

Jeg har selv tænkt på en løsning i forhold til at debitor ved at starte lignende selskab op skal kompensere kreditor med X gange hovedstolen på lånet som minimum, hvis man ikke kan blive enige. Det skaber så andre problemer hvor man kan definere og bevise hvad lignende selskab er. Debitor kunne også få en anden til at stå som ejer af selskaber og så alligevel reelt eje det. Muligheder er mange.

Jeg vil her igen understrege, at der ikke er tale om, at jeg vil lave en urimelig klausul fra kreditors side, men et rimeligt kompromis som skaber tillid for både kreditor og debitor fra aftalens start.  

Jeg hører gerne om løsningsforslag om ovennævnte og I må meget gerne bringe flere problemstillinger op.

Tak for dit gode svar. 

3B er noget af en hovedpine for mig. Jeg har selv overvejet om pant skal være et springende punkt for mig, og på den måde sikre mig at få de kunder som ikke kan få finansiering i banken (fordi banken er for forsigtig), men omvendt sortere de mest risikable kunder væk. Jeg er derfor meget glad for dit indspark.

Populært sagt at det 'svært at plukke håret' af en skaldet, og jeg vil jo ikke havde noget ud af at stå med et stort krav mod en person som ingen penge har. Så kan jeg hyre en advokat for en gang hvert halve år bare for at få bekræftet at personen stadig erklærer sig insolvent. En advokat regning i forhold til et beskedent krav på måske kr. 100.000 kan nok ikke svare sig i længden.

At stole på at jeg kan sortere de uærlige fra er nok at give mig selv for meget kredit som menneskekender. Man ville måske også godt kunne forestille sig at en debitor efter bedste hensigt var fuldt indstillet på at betale penge tilbage, men da forretningen ikke gik som håbet, fik andre prioriteringer.

Selvom det måske nok er et utaknemmeligt leder jeg efter andre sorteringskriterier end pant hvis det er muligt. 

Vi har en kunde på vores revisionskontor der godt kunne bruge den slags lån, dog nok med et lidt større beløb end 100.000.

De har på 2 år vækstet deres omsætning til omkring 20 mio. og har haft svært ved at følge med at få finansiering nok fra bankerne.

Lad mig høre fra dig på kenneth@multi-revision.dk hvis du kunne have interesse i at høre mere.

De har lavet et resultat før skat i selskabet i år på ca. 100.000 DKK og hvor deres vækst betyder at dette angiveligt bliver bedre i år.

Egenkapitalen er lige omkring 150.000 DKK.

De har super gode betalere i de store flyselskaber.

Hej igen.

Du skal skrive til kenneth@multi-revision.dk for yderligere info.

Kenneth

Jeg vil da gerne kommentere dit indlæg. Det er vanskeligt, da det bliver noget rode-sammen, så det er jo nemmere hvis man taler om det face-to-face:

Ad 1. Der er jo intet i vejen for at køre med variabel rente i stedet for fast rente. Det gør bankerne jo også. Hvis det er kortvarige lån er en fast rente naturligvis nemmere at køre med, men over 10 år er det jo fint med variabel rente. Banken sætter en rente dels i forhold til hvad penge koster og dels hvilken risiko, der er. Du skal stadig tænke på at du har en forretning så du skal stadig have dækket din udgift til penge=hvad koster penge. Jeg vil opdele din prissætning i 2: penge-pris og risiko. Jeg vil sætte en minimumsrente på eks. mindsterenten, obligationsrenten, CIBOR eller andet. Risikodelen skal så dækkes ind. Et pengeinstitut spreder jo sin risiko med mange kunder (der er eksempelvis grænser for hvor meget de må låne ud til samme kunde) og ved at de taber på en vis procentdel. Så kan de fastsætte en risiko. Du vil så beregne din risiko-andel ved at tage udgangspunkt i omsætning. Du er uklar på renterne. Dels vil du tjene på baggrund af omsætning, men ikke alt for meget. Dels betaler kunden først renter, når kunden tjener penge – men du opkræver dog en minimumsrente (også selvom kunden ikke tjener penge). Hvad vil du? Du skal stadig tænke på det, at du driver en forretning – ikke en gavebod. Du har omsætning som måltal. Du skal selvfølgelig sikre dig, at du har en rimeligt fornuftigt måltal. Hvad med koncernintern omsætning? Og der er en masse sjove ting, når man laver regnskab. Specielt når det ikke er et årsregnskab, så kan du jo flytte en masse tal rundt. Jeg kan se en masse underligheder og stridigheder, så det skal præciseres dybt, så du ikke pludselig står med en dårlig sag fordi omsætning ikke lige er opgjort til, hvad du forventede. Hvis du alligevel vil dybt i selskabets regnskaber for at kunne beregne renter m.m., så kunne deres momsindberetning ligge til grund i stedet for. Der er andre overvejelser ved det, men kan tages med i en betragtning.

Ad 2. Det er jo rart at få sikkerhed for sine udlån. Pant i fast ejendom er jo udemærket, pant i virksomhedens aktiver kan også være fint. For lån på omkring 100.000 vil jeg nok alligevel kikke på tinglyst pant som en mulighed der også er tilstede. Du skal dog altid forholde dig til pantets værdi ved tvangssalg. Og er der tale om håndpant i eksempelvis et varelager, kan det også være tidskrævende at administrere. Kaution af virksomhedens ejer er en god ide – jeg vil næsten sige en selvfølgelighed. Medkautionist er mere problematisk, da dine forpligtelser bliver større overfor en medkautionist og det skal du vide noget om, så medkautionisten ikke smutter, fordi du har lavet nogle fodfejl. Jeg ved ikke hvor mange kunder du gennemsnitlig forventer, men skal det give mening at du forhøjer risikotillægget for mere usikre kunder (og at du også forventer at der vil være en del tab), taler vi om mange kunder – ikke bare et par hundrede. Hvis kunden ikke betaler så er det tab på 100% uanset hvad dit risikotillæg så er. Din tabsrisiko for en kunde bliver ikke mindre ved at øge risikotillægget – egentlig tværtimod, hvis din samlede rente bliver så stor, at kunden går ned på rentebyrden. Risikovurdering handler jo om at kunden har evnen og viljen til at betale. Viljen kan styres lidt ved kaution eller pant (frivillig tvang). Evnen skal du forholde dig til så du bør være skrap til virksomhedsøkonomi (din kundegruppe). Hvis du også regner med at du vil se deres private økonomi skal du også vide del del om det. Det er en krævende og dyr metode, men nok også den bedste. For mig at se er den bedste metode for risikominimering efter dine beskrivelser, at du kreditvurderer dine kunder grundigt og at du får mulighed for medbestemmelse i virksomheden (så kan du jo vælge at bruge den eller ej) men så har du også en mulighed for at stoppe virksomheden for at begrænse et tab, hvis det bliver nødvendigt og du kan sikre at kunden træffer nogle irrationelle beslutninger, der øger din lånerisiko. Der findes også garanti-selskaber, der kan stille sikkerhed, hvis en virksomhed ikke kan betale. Men selvfølgelig ikke gratis.

Ad 3a Man kan sagtens lave lånet uopsigeligt i 10 år, men det er kunden nok ikke interesseret i. Man kan også sagtens fastsætte, at et lån kan indfries med en overkurs. Du kan gøre lånet uopsigeligt i 5 år (med overkurs, hvis det ønskes indfriet) og efter de 5 år kan det opsiges til kurs 100. Eller et andet antal år, hvor du forventer at du på det tidspunkt trods alt har fået en fornuftig forretning ud af kunden.

Ad 3b Du taler om at du gerne vil kunne låne penge, så kunden i starten har mulighed for at komme igang inden du plukker ham ;-) Når han er kommet i gang så må du vel også forvente at han fortsætter. Du kan måske fastsætte, at hvis der eks. 1. år ikke er gang i hans forretning=ingen eller lille omsætning (måske som følge af at virksomheden har flyttet selskab – det kan formuleres på mange måder) så kan lånet opsiges af dig til fuld indfrielse. Han kautionerer jo for det, så du har jo styr på ham i nogen grad. Men det er også derfor at du bør have indflydelse på virksomheden, så du hindrer det. Du kan også sagtens have en klausul om at du kan opsige lånet til fuld indfrielse uden grund med x måneders frist (hvis der er de første x år er en overkurs, skal dette også indregnes). Så hvis kunden laver numre, så får han med grovfilen. Håber at du kan bruge dette til noget. Hilsen Jakob

JakobN:

Ad 1. Der er jo intet i vejen for at køre med variabel rente i stedet for fast rente. Det gør bankerne jo også. Hvis det er kortvarige lån er en fast rente naturligvis nemmere at køre med, men over 10 år er det jo fint med variabel rente. Banken sætter en rente dels i forhold til hvad penge koster og dels hvilken risiko, der er. Du skal stadig tænke på at du har en forretning så du skal stadig have dækket din udgift til penge=hvad koster penge. Jeg vil opdele din prissætning i 2: penge-pris og risiko. Jeg vil sætte en minimumsrente på eks. mindsterenten, obligationsrenten, CIBOR eller andet. Risikodelen skal så dækkes ind. Et pengeinstitut spreder jo sin risiko med mange kunder (der er eksempelvis grænser for hvor meget de må låne ud til samme kunde) og ved at de taber på en vis procentdel. Så kan de fastsætte en risiko. Du vil så beregne din risiko-andel ved at tage udgangspunkt i omsætning. Du er uklar på renterne. Dels vil du tjene på baggrund af omsætning, men ikke alt for meget. Dels betaler kunden først renter, når kunden tjener penge – men du opkræver dog en minimumsrente (også selvom kunden ikke tjener penge). Hvad vil du? Du skal stadig tænke på det, at du driver en forretning – ikke en gavebod. Du har omsætning som måltal. Du skal selvfølgelig sikre dig, at du har en rimeligt fornuftigt måltal. Hvad med koncernintern omsætning? Og der er en masse sjove ting, når man laver regnskab. Specielt når det ikke er et årsregnskab, så kan du jo flytte en masse tal rundt. Jeg kan se en masse underligheder og stridigheder, så det skal præciseres dybt, så du ikke pludselig står med en dårlig sag fordi omsætning ikke lige er opgjort til, hvad du forventede. Hvis du alligevel vil dybt i selskabets regnskaber for at kunne beregne renter m.m., så kunne deres momsindberetning ligge til grund i stedet for. Der er andre overvejelser ved det, men kan tages med i en betragtning.

Rigtige godt input. Jeg har måske gjort mig lidt uklar på denne del, og vil gerne uddybe bedre. Det skal markedsføres som et rentefrit lån. Derfor mener jeg ikke at ideen om en minimumsrente er dårlig - det er bare ikke den vej som jeg vil gå. Den minimumsrente som du henviser til, er ikke en rente. Det er et forholdsmæssig afdrag på hovedstolen. Der er givet et  regneeksempel i mit første indlæg, som jeg håber giver mening. 

Som tidligere selvstændig og i de netværk (for helt nystartede) jeg var i dengang kender jeg behovet for 'sikkerhed'. Forstået på den måde at selvom man selvfølgelig havde en tro på sin egen succes, jamen så ville man ikke låse sig til et besværligt lån hvis det nu ikke gik, som man ville. Dvs. det værste der kan ske, er at man skal betale det samme som man har modtaget. Selvfølgelig kan man have en stor omsætning og ikke tjene penge, men det er så min upside i givet fald. Begynder jeg på CIBOR eller LIBOR tror jeg sgu' frisøren som jeg sagtens kunne henvende mig til ville løbe skrigende væk :) Gennemsigtighed på denne del er vigtig. Jeg håber at selve konceptet med min forretning giver bedre mening nu. Ellers så skyd!

Der er som sagt kun tale om, at min indtægt skal komme fra en del af ansøgers omsætning. Det synes jeg er den nemmeste måde for alle parter at regne med. Men du har fuldstændig ret i at der kan flyttes rundt på mange tal. Også netop derfor at jeg skriver herinde på Amino - og derfor jeg er meget glad for dit indspark. Momsregnskab kunne være en rigtig god ide.  :) 

JakobN:

Ad 2. Det er jo rart at få sikkerhed for sine udlån. Pant i fast ejendom er jo udemærket, pant i virksomhedens aktiver kan også være fint. For lån på omkring 100.000 vil jeg nok alligevel kikke på tinglyst pant som en mulighed der også er tilstede. Du skal dog altid forholde dig til pantets værdi ved tvangssalg. Og er der tale om håndpant i eksempelvis et varelager, kan det også være tidskrævende at administrere. Kaution af virksomhedens ejer er en god ide – jeg vil næsten sige en selvfølgelighed. Medkautionist er mere problematisk, da dine forpligtelser bliver større overfor en medkautionist og det skal du vide noget om, så medkautionisten ikke smutter, fordi du har lavet nogle fodfejl. Jeg ved ikke hvor mange kunder du gennemsnitlig forventer, men skal det give mening at du forhøjer risikotillægget for mere usikre kunder (og at du også forventer at der vil være en del tab), taler vi om mange kunder – ikke bare et par hundrede. Hvis kunden ikke betaler så er det tab på 100% uanset hvad dit risikotillæg så er. Din tabsrisiko for en kunde bliver ikke mindre ved at øge risikotillægget – egentlig tværtimod, hvis din samlede rente bliver så stor, at kunden går ned på rentebyrden. Risikovurdering handler jo om at kunden har evnen og viljen til at betale. Viljen kan styres lidt ved kaution eller pant (frivillig tvang). Evnen skal du forholde dig til så du bør være skrap til virksomhedsøkonomi (din kundegruppe). Hvis du også regner med at du vil se deres private økonomi skal du også vide del del om det. Det er en krævende og dyr metode, men nok også den bedste. For mig at se er den bedste metode for risikominimering efter dine beskrivelser, at du kreditvurderer dine kunder grundigt og at du får mulighed for medbestemmelse i virksomheden (så kan du jo vælge at bruge den eller ej) men så har du også en mulighed for at stoppe virksomheden for at begrænse et tab, hvis det bliver nødvendigt og du kan sikre at kunden træffer nogle irrationelle beslutninger, der øger din lånerisiko. Der findes også garanti-selskaber, der kan stille sikkerhed, hvis en virksomhed ikke kan betale. Men selvfølgelig ikke gratis.

Der var et indlæg fra Cookie den anden dag om håndpant. Umiddelbart tænkte jeg det kunne være spændende, men efter at have sovet på det tror jeg at jeg er kommet frem til det samme som dig. Det er for besværligt. Du har også ret i, at jeg ikke kan sætte renten op. Så får jeg nemlig aldrig pengene tilbage. :) Så det er en hårfin grænse. Umiddelbart tror jeg et maksimum på 3-4% af omsætningen. Jeg har jo altid muligheden for at sige nej til en potentiel debitor hvis de ikke er kreditværdige nok. 

Garantiselskaber er en spændende ide. Men jeg er nok for lille en fisk, og jeg kunne forestille mig, at de ikke vil garantere en ny ide som måske ikke engang har omsætning endnu. Men helt sikkert noget jeg vil kigge nærmere på. Godt indspark! 

Også godt indspark i forhold til medkautionist. Jeg vidste ikke det var tilfældet, og som sagt vil jeg også gerne stille de rigtige spørgsmål til advokaten. 

Du har helt ret i forhold til risikospredning. Der skal mange til. Det er dog ikke en bank som jeg vil starte, og jeg vil nok kun blive ked af det hvis jeg simulerede variansen på måske 30 lån :). Mine udlån skal derimod kun være en del af min portefølje, og jeg kan derfor tåle en vis risiko. Det skal på ingen måde være det jeg skal betale husleje af hver eneste måned. Dertil er det for usikkert. 

Er ærgelig over at der ikke lige er faldet de vise sten ned i forhold til hvordan jeg på en nem måde skal risikovurdere, og har selv svært ved at tilgå det. Måske er der nogen som kender en model som man kan bruge? Det er mest i forhold til tidsforbrug. Skal jeg bruge for lang tid på en risikovurdering bliver min timeløn naturligvis ikke så god - og det er en af mine største bekymringer (mindst lige så stor som evt. tab).  

JakobN:

Ad 3a Man kan sagtens lave lånet uopsigeligt i 10 år, men det er kunden nok ikke interesseret i. Man kan også sagtens fastsætte, at et lån kan indfries med en overkurs. Du kan gøre lånet uopsigeligt i 5 år (med overkurs, hvis det ønskes indfriet) og efter de 5 år kan det opsiges til kurs 100. Eller et andet antal år, hvor du forventer at du på det tidspunkt trods alt har fået en fornuftig forretning ud af kunden.

Den tager jeg direkte til mig! Tak!

JakobN:

Ad 3b Du taler om at du gerne vil kunne låne penge, så kunden i starten har mulighed for at komme igang inden du plukker ham ;-) Når han er kommet i gang så må du vel også forvente at han fortsætter. Du kan måske fastsætte, at hvis der eks. 1. år ikke er gang i hans forretning=ingen eller lille omsætning (måske som følge af at virksomheden har flyttet selskab – det kan formuleres på mange måder) så kan lånet opsiges af dig til fuld indfrielse. Han kautionerer jo for det, så du har jo styr på ham i nogen grad. Men det er også derfor at du bør have indflydelse på virksomheden, så du hindrer det. Du kan også sagtens have en klausul om at du kan opsige lånet til fuld indfrielse uden grund med x måneders frist (hvis der er de første x år er en overkurs, skal dette også indregnes). Så hvis kunden laver numre, så får han med grovfilen. Håber at du kan bruge dette til noget. Hilsen Jakob

Lige det som jeg skal skrive ind i lånedokumentet! Tak!

Tak for det JakobN. Jeg har virkeligt kunne bruge det til meget. Særligt i forhold til klausuler. Jeg har fået en del at tænke over over weekenden.

God weekend til dig! 

Hej Ronni

Fed side! Den tager jeg et kig på!