Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan stresser du af?

Side 5 ud af 5 (44 indlæg)
Tilmeldt 9. Jun 05
Indlæg ialt: 20
Skrevet kl. 01:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tvivler stærkt på, at alkohol har nogen positiv effekt på stress. Jeg har helt droppet alkohol, hvilket betyder, at jeg altid er helt klar i hovedet og derfor lettere kan overskue mine opgaver - også selv om jeg måske kun har sovet nogle få timer. Jeg så for et stykke tid siden et program af Peter Lund Madsen om alkohol og hvilke negative virkninger, det har på hjernen. Det må være klart for enhver, at hvis man skaber rod i hjernen via indtag af alkohol, så bliver det vanskeligere at holde styr på sine opgaver, sin tid og hele sit liv, og derved er der væsentlig større risiko for, at det hele brænder sammen i hovedet med stress til følge. 

Fra København
Tilmeldt 14. Aug 07
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 08:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Da der allerede er mange indlæg i denne tråd (som jeg ikke har læst) vil jeg nøjes med at sige, at effektiv stress-stop kan begynde med en afklaring omkring ens liv og værdier samt en reel beslutning om at ophøre med adfærd, der fører til stress. Jeg vil i øvrigt anbefale alle at læse "Vær din egen leder" fra Børsens Forlag. Besøg også http://www.sdc-kurser.dk Hilsen Torben
Torben Hammer
Fra Helsingborg
Tilmeldt 26. Feb 06
Indlæg ialt: 2880
Skrevet kl. 08:31
Hvor mange stjerner giver du? :

thorborg:

Jeg vil da lige forære en artikel fra E-Pusher 2.0 der udkommer om et par dage.



Der er blevet plads til lidt lommefilosofi:



Stress er nogle gange skidt

Som iværksætter er det næsten umuligt ikke at blive stresset engang i mellem, og det er der egentlig heller ikke noget ondt i så længe det er engang imellem. Men hvis man igennem længere tid føler sig stresset, så er det ikke godt. Helbredet tager skade, og man bliver ikke særlig god til sit arbejde. Jeg har selv været stresset mange gange, men jeg har lært at takle det efterhånden.

Når jeg bliver stresset, så gør jeg følgende:

Jeg låser min dør til kontoret og trækker stikket ud på min telefon. Så begynder jeg at besvare mine e-mails fra en ende af, og alle dem jeg ikke kan svare på, enten sletter jeg eller giver et ?Det kan jeg bare ikke finde tid til at hjælpe med?. Når det er gjort, så gør jeg det samme med alt hvad der ligger på mit skrivebord. Jeg tager alle papirer og gør noget ved dem. Hvis jeg er i tvivl, så smider jeg dem ud.

Det lyder måske lidt barsk, men du vil bliver chokeret over hvor sjældent det rent faktisk betyder noget som helst for dig og din forretning. Hvis det virkelig er vigtigt, så skal folk nok skrive igen, og det gør de sjældent.

Så kigger jeg på mine arbejdsopgaver. Er der noget der stresser mig, keder mig eller på anden måde ikke glæder mig, så skal de stoppes, outsources eller på anden måde fjernes.

Så kigger jeg på alle aftaler i min kalender, og så aflyser jeg alt der ikke er virkelig nødvendigt.

Så kigger jeg på alle de ting jeg er medlem af, og ser om der er noget der kan undværes. Sidst gik det ud over den Round Table-forening jeg har været medlem af i 8 år. Jeg meldte mig ud, og det har jeg ikke fortrudt. 8 år var nok for mig, og det var blevet mere en pligt end noget jeg fik noget ud af.

Nu er alt der kan stresse mig, næsten væk, og jeg dyrker noget god motion og spiser sundere end jeg plejer i en periode. Jeg går lange ture og forsøger at få så meget ro jeg kan finde.

Nu er det ikke så tit jeg bliver stresset, men det er også fordi jeg tænker over hvordan jeg skal undgå det. Min telefon er altid på lydløs; så kigger jeg på den nogle gange om dagen og ringer tilbage til dem jeg ønsker at tale med. Min e-mail henter og sender ikke automatisk; det gør jeg manuelt når det passer mig. Jeg bruger meget nødigt messenger da jeg selv vil bestemme hvornår jeg vil forstyrres.

Jeg lytter til afslappende musik i min bil og dyrker lidt motion og spiser generelt sundt.

Hvis du bruger disse simple råd, så kan du med garanti fjerne næsten al stress og kun bruge stress positivt i pressede situationer hvor stressen kan hjælpe til at få nogle ting gjort hurtigt.

Dbh Martin


Jeg har før været nede med stress, og kan mærke at det altid ligger og lurer i baggrunden hvis jeg begynder at glemme mig selv, så fra i dag er dine råd implanteret i mit liv :)

 

Fra Frederikshavn
Tilmeldt 9. Aug 05
Indlæg ialt: 2606
Fra  Aurumtrends Skrevet kl. 10:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Moskjær, jeg kan ihvertfald tilslutte mig Thorborgs forslag om at sætte mobilen på lydløs - det lyder ganske vidst ikke som nogen saviour, men det at du ikke reagere hver gang den ringer - eller endnu mere væsentligt (ihvertfald i forhold til mit kommunikationsmønster) hver gang der tikker en sms ind - gør at man ikke forstyrres.

 Men eén ting som jeg gør for at stresse af er lidt omvendt - jeg starter simpelthen dagen, ikke hver dag, men 1-3 gange i ugen, med at køre ud til en café hvor der bl.a. er havudsigt - i tidsrummet lige efter jeg har afleveret børnene i skole + BH er der en halv time, måske trekvarter hvor jeg blot sidder i ro og mag med et rundstykke, kaffe ad libitum og dagens avis. Det tager som regel ikke så længe, men samtidig god mulighed for lige at gennemtænke dagen eller andre projekter.

MVH
Lasse

Lasse Burholt - Skype/ooVoo: lasseburholt - SMS 4236 8252 - Dream big dreams, small dreams have no magic

Side 5 ud af 5 (44 indlæg)