Jeg tillader mig lige at slå lidt på jungletrommerne for noget nyt og spændende:
Manup.dk er en simpel idé: Ingen mænd synes det er sjovt at købe toiletpapir, deodorant og barbergrej. Det kan vi - vi som i jeg og et par endnu anonyme supermænd - da gøre for dem. Hvis vi finder engrospriser på alt det, man ikke slipper for at skulle bruge som mand, og sender det ud, når man er ved at løbe tør, vinder alle. Vi får lov til at blive Post Danmarks bedste kunder og mændene slipper for at stå nede i Fakta og stene om torsdagen efter en dårlig deodorant.
Vi er ikke just i luften endnu - men hvis du vil starte med at give os din e-mail, så sørger vi for at sende en besked, når vi er klar til at gå i luften. Tilmelding kan du klare her.
På forhånd tak - Jeg håber, at du også kan se det geniale i, at jeg køber dit toiletpapir for dig? ;-)
Der skal nok være nogen som gerne vil have det pr. (post)bud - synes varesortimentet lyder begrænset, men hvis det er nok så fint. I skal nok købe pænt stort ind, hvis I skal konkurrere med discountbutikkerne der ofte ligger tættere på en end posthusene simpelthen pga. antallet.
Jeg kan dog ikke se det giver mig mere tid til at være mand at købe barberblade online end at købe hvad som helst andet i en webshop. Men I er på rette spor - læste i børsen at supermarkeder arbejder med at indrette supermarkeder efter mænds mere hit&run agtige indkøbsstrategi.
Kunne måske være en god ide at sælge makeup til mænd nu de alligevel er i gang med at handle.
Med venlig hilsen Kaffedrikkeren. Erfaring med etablering af 4 små virksomheder, heraf to eksport. Er en realistisk kritisk optimist. Oplyser navn ved seriøse henvendelser.
Jeg synes egentlig at det er en ret fed ide. Men jeg føler måske ikke helt at jeg er i målgruppen når jeg læser, at der bliver mere tid til øl og FIFA. Mænd tænder på forskellige ting, især baseret på alder. Med alderen får vi jo lidt mere sofistikerede interesser end øl og computerspil :-)
Men igen, fed ide, især hvis det kunne køre som et abonnement.