Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Mine produkter i detailsalg - Hvordan og hvem?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 11. Feb 12
Indlæg ialt: 153
Fra  www.KK-WebDesign.dk Skrevet kl. 04:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Spørgsmålet er måske stort og for mig er spørgsmålene mangfoldige. Vi (min kone og jeg) har i nogen tid nu solgt SkærmBeskyttere til private via vores webshop. Dette går også udemærket men tiden er kommet til at der skal ske noget mere.

Vi har derfor snakket om at vi nu gerne vil have vores varer i butikker. Vi har ikke nogle egentlige krav til hvilke butikker der skal/må sælge vores beskyttere, og derfor er det også svært for os at finde ud af hvordan vi skal gribe situationen an. Vores spørgsmål går blandt andet ud på følgende:

1: Hvordan skal en butik kontaktes angående en aftale omkring salget?

2: Hvor meget skal denne butik tjene på produktet? Vores filosofi er at give en mulighed for 100% avance på vejl. pris (vores pris 16 kr -> vejl 40 kroner inkl moms)

3: Vil det være nødvendigt at vi tilbyder automatisk vareopfyldning eller kan butikken selv arrengere bestilling af nye produkter hvis det ikke kommer fra centrallager

4: Kan en enkelt butik i en kæde godt sælge vores produkt (én ud af nok 250 fakta butikker hvis dette var tilfældet) eller skal man til hovedet og arbejde ud derfra

5: Skal vi selv sørge for salgsmateriale (displays/standere/hylder/kasser/etc.) eller kan vi gå ud fra at butikken selv finder en passende løsning

6: Skal vi lave nogen promonering via lokale ugeaviser eller lokalradio for vores produkt? "Køb SkærmBeskyttere hos Lidl i Vejen"

7: Er det en fordel hvis vi tilbyder tilbagekøb af produkter som ikke bliver solgt?

8: Kan vi kræve at der bliver købt et helt sortiment (10-20 produkter), samt at de skal købe nye produkter

 

Eller måske er der en lettere vej til mine spørgsmål, nogen som har et link?

Det kan jo også være at du gerne vil sælge vores produkt i din butik, hvis så må du gerne sende en PM.

Pizzaria, grillbar eller lign søges til gratis WordPress hjemmeside - Hosting/domænenavn kan købes for 249 kroner.

Tilmeldt 11. Feb 12
Indlæg ialt: 153
Fra  www.KK-WebDesign.dk Skrevet kl. 19:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Er der ikke nogen som har lidt gyldne ord?

Pizzaria, grillbar eller lign søges til gratis WordPress hjemmeside - Hosting/domænenavn kan købes for 249 kroner.

Fra Mariager
Tilmeldt 26. Mar 11
Indlæg ialt: 119
Skrevet kl. 22:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa

Det er godt nok en lang række af spørgsmål, og mange af dem kunne jeg skrive mangt og meget omkring. Jeg vil prøve at gøre det kort, og udfra den viden jeg har med 15 år i bagagen i detailhandlen på begge sider af bordet.

Lad mig starte med at sige, at det er MEGET op ad bakke, det som I ønsker at gøre her, men intet er umuligt. Udgangspunktet i jeres mail fornemmer jeg er segmentet Fakta, Lidl, Rema m.fl. Det er butikker der har ca 800-1100 varer i sortiment, og jeres produkter vil ALDRIG have en chance for at komme på hylden. Dette segment er interesant i deres spotkategorier, altså de varer som de kun har en kort periode, men her er kravet til total omsætning på produktet nok svært at leve op til på covers. I segmentet over, altså Kvickly, Føtex og Bilka er det muligt at det kunne være en hyldevare. Ligeledes kunne det være det i elektronik kæderne El-giganten, Merlin, Fona, Expert m.fl. For alle disse gælder det dog, at de har fuld adgang til disse produkter, og sandsynligvis til bedre priser end jer... Desuden, så skal I som leverandører tilbyde noget specielt for at blive oprettet som leverandører til disse kæder, og der tror jeg bare at I møder barrieren, ved at kunne tilbyde generiske phone covers.

Agora_Live:
1: Hvordan skal en butik kontaktes angående en aftale omkring salget?

Der er ingen kædebutikker der kan kontaktes direkte med det. Beslutningskompetancen ligger i langt de fleste tilfælde på de respektive hovedkontorer.

Agora_Live:
2: Hvor meget skal denne butik tjene på produktet? Vores filosofi er at give en mulighed for 100% avance på vejl. pris (vores pris 16 kr -> vejl 40 kroner inkl moms)

Igen så vil jeg tro at kæderne kan købe disse covers væsentlig billigere end jer, qua deres volumen. Jeg vil også mene, at for denne produktkategori vil faktoren være væsentlig højere end 2.

Agora_Live:
: Vil det være nødvendigt at vi tilbyder automatisk vareopfyldning eller kan butikken selv arrengere bestilling af nye produkter hvis det ikke kommer fra centrallager

Det er ved at være passe i disse kæder med ekstern nonfood opfyldning. Og ja til sidste del af spørgsmålet, hvis I skulle komme så langt.

Agora_Live:
4: Kan en enkelt butik i en kæde godt sælge vores produkt (én ud af nok 250 fakta butikker hvis dette var tilfældet) eller skal man til hovedet og arbejde ud derfra

For dagligvare butikkerne, så nej. Jeg er ikke helt sikker med elektronikkæderne, men tvivler. I skal til hovedkontoret.

Agora_Live:
5: Skal vi selv sørge for salgsmateriale (displays/standere/hylder/kasser/etc.) eller kan vi gå ud fra at butikken selv finder en passende løsning

Det er en del af forhandlingen med hovedkontoret, hvad de ønsker og hvad I kan tilbyde. Mange kæder bruger dog deres eget, så det ikke kommer til at ligne et circus.

Agora_Live:
6: Skal vi lave nogen promonering via lokale ugeaviser eller lokalradio for vores produkt? "Køb SkærmBeskyttere hos Lidl i Vejen"

Nej det skal I ikke, men der er god chance for at I for lov til at afleverer markedsføringbidrag til kæden, for at de promoverer jeres produkt.

Agora_Live:
7: Er det en fordel hvis vi tilbyder tilbagekøb af produkter som ikke bliver solgt?

Det kan være et krav, igen er det forskelligt fra kæde til kæde. Et krav kunne også være at I skulle fylde alle butikkerne i en kæde op op med f.eks 10 af hver variant gratis, og så først fik omsætning, når der blev genbestilt. Så er butikken ude over en evt. håndtering ved udmeldelse af produkterne, så kan de realiseres dem til en 10.- eller bare smide dem i containeren, for at lave plads til noget nyt.

Agora_Live:
8: Kan vi kræve at der bliver købt et helt sortiment (10-20 produkter), samt at de skal købe nye produkter

Nej, I har ingen forhandlingskraft med de produkter som I kan tilbyde: I skal være glade hvis I overhovedet for listet produkter i detailhandlen.

Beklager at jeg ikke kunne komme med en opmuntrende mail til jer, men det er den barske virkelighed i detailhandlen...

/Allan Ahm Sørensen

 

Tilmeldt 11. Feb 12
Indlæg ialt: 153
Fra  www.KK-WebDesign.dk Skrevet kl. 10:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Lidt at læse på jeg takker

Pizzaria, grillbar eller lign søges til gratis WordPress hjemmeside - Hosting/domænenavn kan købes for 249 kroner.

Tilmeldt 24. Jan 12
Indlæg ialt: 177
Fra  BumblebeeBusiness Skrevet kl. 11:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Vi er et lille firma, som tilbyder iværksættere og mindre virksomheder hjælp til at sælge mere. Jeg tror dog ligesom ovenstående kommentar at det bliver "op af bakke" med disse produkter, men I er velkommen til at se mere på www.oxeogco.dk.

Good luck

Torben

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)