Jeg er godt klar over at de her spørgsmål sikkert er blevet stillet alt for mange gange, men hvis altså en momskyndig vil forbarme sig over mig:
1) Jeg køber AdWords og BingAds klik for at annoncere en britisk hjemmeside (.co.uk domæne, jeg ejer domænet). Ud fra andre tråde her på forummet (f.eks. http://www.amino.dk/forums/t/154430.aspx) forstår jeg det som at der skal lægges moms på disse udgifter (også BingAds?), men at det er en ren bogføringsting, som i sidste ende ender med at man betaler 0 kr. i moms alligevel?
2) Fra denne engelske hjemmeside sender jeg kundeemner til en britisk virksomhed som betaler mig pr. emne. Det jeg laver må være et salg af en reklameydelse som både købes og benyttes i England: derfor skal jeg overhovedet ikke tænke på moms? (- jævnfør skemaet her over 'Salg af ydelser': http://www.amino.dk/blogs/larsgosvig/archive/2010/04/13/annonceringsprogrammer.aspx)
Håber at der sidder en derude der bare ikke kan vente med at besvare disse irriterende spørgsmål!
Tak for dit svar Jeppe Tue Ishøy. Jeg har ikke et CVR nummer endnu men jo det bliver dansk.
Hvis nogen har tid vil jeg blive rigtig glad for en uddybende forklaring på mit første spørgsmål: altså hvorfor jeg i sidste ende ikke skal betale moms?
- så synes jeg historien er, at jeg skal betale dansk moms som køber af udenlandske ydelser (AdWords/BingAds - og vel også domæner og servere der er købt hos amerikanske selskaber?); og længere er den ikke. Jeg kan ud fra den side ikke læse noget om, at der sker en modregning?
Et sidste spørgsmål: hvornår skal jeg oprette virksomhed? Jeg kommer til at have en omsætning over 50.000 kr. i år: er det nok at gøre det en måned før man når det punkt, så hurtigt som muligt eller..?
Et sidste spørgsmål: hvornår skal jeg oprette virksomhed? Jeg kommer til at have en omsætning over 50.000 kr. i år: er det nok at gøre det en måned før man når det punkt, så hurtigt som muligt eller..?
Omgående. Hvis du kommer over 50.000 på 12 mdr (ikke kalenderår men 12 mdr) så vil du blive momspligtig af OGSÅ de første 50.000 som du ikke krævede moms op op, og tilmed få en bod på det samme = dobbelt moms for ikke at ha registreret dig.
Registrerer du dig ikke vil du være nød til at bremse og ligge stille så du ikke på noget tidspunkt på 12 mdr kommer til at overstige 50.000 eller vente med registrering til der er gået fulde 12 mdr hvor du var under de 50.000 kr - så på med det.
Jeg ved i øvrigt der findes andre gode tråde om adwords som jeg også i hovedet husker som at man kommer af med med momsen, men søg dem, der er desværre mange forkertesvar derude, men der er tråde som afgør, også dit spørgsmål helt tydeligt (inden for sidste måned senest som jeg husker det)
Tak for svaret Cookie, jeg er gået i gang med registreringen.
En ting jeg glemte at pointere: jeg står i et affiliate-forhold til det engelske firma. Ligesom dig kunne jeg heller ikke forestille mig at det ændrer noget i forhold til hvornår man skal momsregistreres (jævnfør dit svar sidst i denne tråd: http://www.amino.dk/forums/t/182073.aspx?PageIndex=2 ): men kravene til fakturering/dokumentation må være mindre?
I hvert fald er de eneste 'fakturaer' jeg lige nu har bare emails fra min bank om at der er blevet overført penge til min konto fra deres konto. Nogen der har erfaring med dette?
Det har ikke lykkedes mig at finde en ordentlig tråd der giver svar på Google AdWords og moms (og BingAds, som er uden for EU (amerikansk selskab)), men jeg læser videre.
Tak for de links Johannes. Har i dag snakket med en medarbejder ved Skat som er ekspert på området og han er helt enig i hvad der står på startvaekst.dk. Han sagde også at det samme gør sig gældende for Bing Ads.
Tak for de links Johannes. Har i dag snakket med en medarbejder ved Skat som er ekspert på området og han er helt enig i hvad der står på startvaekst.dk. Han sagde også at det samme gør sig gældende for Bing Ads.
Jeps, momsen bliver lagt til salgsmoms og købsmoms, og udligner derfor hinanden.
Du spurgte hvorfor det fungerer sådan - det er simpelthen af statistiske årsager. Det er så SKAT kan følge med i handlen mellem udlandet og DK.