Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Telefonsælgere, som sælger Google Steder oprettelse

Side 1 ud af 3 (27 indlæg)
Fra Hadsten
Tilmeldt 29. Jan 09
Indlæg ialt: 4778
Fra  Nielco IT OnlineSynlighed.dk Skrevet kl. 11:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 5 person

Så blev det min tur til at opleve en opringning fra en hurtigt talende og meget ihærdig telefonsælger.

Han ringede, præsenterede sig med navn og virksomhed, han ringede fra, og så forlangte han at tale med den, som var ansvarlig for vores placering på Google.

Jeg kunne så oplyse, at han var heldig og havde fået fat i rette vedkommende.

Det var godt sagde han, for den var helt gal. Vi var nemlig ikke synlig på Google nogen steder. Da jeg noget forundret spurgte, om han var sikker på det, sagde han Ja!.

Uha, det lyder ikke godt, måtte jeg jo erkende.

Jeg bad ham gentage påstanden, hvortil han bekræftede, og samtidigt ændrede påstanden "en smule" til, at det var Google Steder, hvor vi manglede at få oprettet en profil.

Hmm. tænkte jeg. Der plejer da ellers at dukke noget med et kort op, når man søger på enten virksomhedens navn eller dens primære produkter ved lokale søgninger på IT sikkerhed eller IT support i Favrskov.

Jeg spurgte endnu en gang, om han var sikker på, at min virksomhed ikke var på det der Google Steder.

Det kunne han bekræfte. 

Jeg spurgte ham, hvilken virksomhed han mente at have ringet til. Han sagde, at det var Nielco IT, hvilket jo stemte meget godt sammen med min opfattelse. :-)

"Jamen, det lyder da ejendommeligt", mente jeg. 

Nu var det så godt, at netop han havde ringet til mig, for hans virksomhed var nemlig "eksperter i søgemaskineoptimering, Google Steder og SEO". 

Og de ville gerne tilbyde at hjælpe min virksomhed med at blive oprettet på det der Google Steder. De tilbød endda at overtage håndteringen af min virksomheds SEO og Google Steder profil på abonnementsbasis.

Jeg svarede, at jeg altså mente, at have en profil på Google steder.

Han tastede angiveligt noget på tastaturet - måske tjekkede han min uhyrlige påstand.
Herefter svarede han: "Nå ja, det er der også. Men I står der dobbelt!"

Det måtte jeg jo erkende.

"Det er ikke så godt", svarede han. 

"Nå, heller ikke, når der er to adresser?", spurgte jeg.

Hertil reagerede sælgeren med at smide røret på. Han havde tilsyneladende mistet tålmodigheden med den mærkelige kunde, som ikke bed på hans ellers indøvede argumenter.

Jeg nåede desværre aldrig at høre om priser eller at få flere detaljer om deres abonnementstilbud vedrørende SEO og Google Places. 

Der var for noget tid siden en tråd, hvor en virksomhed havde oplevet lidt i samme stil.

Er der andre, der for nyligt er blevet ringet op af sådan en telefonsælger?

PS:
For ikke at hænge nogen ud, har jeg undladt at nævne telefonsælgerens virksomheds navn.  

OnlineSynlighed.dk | Søgemaskineoptimering (SEO), Google Ads, Facebook Annoncering og Online Reputation Management.
Kontakt os på mail@onlinesynlighed.dk eller telefon +45 70 13 63 23
Jeg er partner i UlovligKopiering.dk, der hjælper virksomheder, som får kopieret online indhold.
Find mig på LinkedIn

Fra Gistrup
Tilmeldt 13. May 09
Indlæg ialt: 2186
Fra  Tex-tryk Broderi og tryk på tøj i Aalborg Skrevet kl. 12:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Dem har jeg også en del af :) hehe men hvad er det endelig de tilbyder ? jeg har ikke gidet spørge alt for meget ind til dem og deres service ?

Mine hjemmesider: Tryk på tøj -  Tryk på t-shirts

Fra Ringsted
Tilmeldt 21. May 12
Indlæg ialt: 1747
Skrevet kl. 12:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Sikke en dårlig research han har lavet. Først at sige du slet ikke er at finde, for derefter at finde dig 2 gange. Og det var heller ikke nogen særlig smart måde at håndtere tingene på, sådan at smide røret på.

Sov bedre om natten med en kontinentalseng

Tilmeldt 27. Aug 10
Indlæg ialt: 2
Fra  1st Sound Lyd & Lys ApS Skrevet kl. 12:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har prøvet 100% det samme som du beskriver John. Dette opkald endte også ud med at røret blev smidt på, da jeg fortalte ham at det han sagde ikke stemte overens med sandheden.

Fra København Ø
Tilmeldt 27. Jan 06
Indlæg ialt: 2158
Fra  DIVE.in Scuba Diving SorteSokker.dk Skrevet kl. 12:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg fik dem også forleden i røret. Der var det en kvinde og samtalen gik meget lig den du lige har berettet.
Flere gange i samtalet fangede jeg hende i usandheder, men desværre fik jeg heller ikke fast i firmanavnet på, hvem hun ringede fra...

Jeg driver dykkersitet DIVE.in og freelancer med Bottomline

Fra 8600 Silkeborg
Tilmeldt 12. Jun 10
Indlæg ialt: 1458
Fra  Firm 2 Halfdan Timm ApS Skrevet kl. 12:29
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

De tilbyder at oprette dig på Google Places, hvilket tager cirka 10 minutter, og det koster så et par tusinde kroner. Det er en ydelse for dem, der intet ved om Google og SEO og som har tilbøjelighed til at falde for telefonsælgere.

Jeg modtager ikke selv sådanne opkald - begge mine CVR-numre er reklamebeskyttede.

Hvis I heller ikke gider lege med dem, så kan I skrive til CVR-registeret her og blive reklamebeskyttede. Efter en uges tid får I ikke flere opkald. Det kan jeg anbefale! :-)

Fra Svendborg
Tilmeldt 2. Feb 12
Indlæg ialt: 37
Skrevet kl. 12:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Orv, hvor smart. Det vil jeg straks gøre :) Hader at blive afbrudt af telefonsælgere, der ikke respekterer min tid.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 12:58
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

John Nielsen:

"Det er ikke så godt", svarede han. 

Nå, heller ikke, når der er to adresser? spurgte jeg.

Hertil reagerede sælgeren med at smide røret på. Han havde tilsyneladende mistet tålmodigheden med den mærkelige kunde, som ikke bed på hans ellers indøvede argumenter.

At de er aggressive sælgere er én ting, men den med at knalde røret på, når samtalen ikke går som forventet, er for mig det værste signal de kan sende. Hvis det er et telemarketingselskab, de har hyret, så burde de jo næsten gøres opmærksomme på, hvilket image de får med sådanne sælgere. Det er så ikke sikkert de bekymrer sig om den slags ...

MVH

Thomas

Tilmeldt 7. Dec 12
Indlæg ialt: 86
Fra  Saris Group Skrevet kl. 13:26
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Thomas Bang Petersen:
At de er aggressive sælgere er én ting, men den med at knalde røret på, når samtalen ikke går som forventet, er for mig det værste signal de kan sende. Hvis det er et telemarketingselskab, de har hyret, så burde de jo næsten gøres opmærksomme på, hvilket image de får med sådanne sælgere. Det er så ikke sikkert de bekymrer sig om den slags ...

Det har nok ikke noget med at det er en firma som udbyder denne service, der har hyret et telemarketingsfirma, men nok nærmere en ny fix ide om at tjene nogle hurtige penge på uvidende erhvervdrivende.

Den bedste måde at komme af med den slags fork er at bede dem om at kontakte "jeres onlineekspert" og tage en snak med ham. han er så i øvrigt på barsel de næste 8 mdr :)

De er nu ellers meget søde de små sælgere som får udleveret en salgstale og så får et print fra dgs.dk udleveret af deres teamleder/chef eller hvad stillingsbetegnelsen nu måtte være.

Jeg bruger bruger nogle gange en 10 min på at høre havd de har lært på deres første uge på det nye job og så giver jeg dem ellers et par salgstriks som de kan bruge i fremtiden, og så forslår jeg dem så at finde sig et rigtig arbejde. 

Så til alle de smarte, hurtigtalende pistosælgere ude i det ganske danske land, Glædelig Jul og jeg glæder mig da til at få en opringning fra dette nye skud på annoncetræstammen:)

Det lyder til at kunne blive god humor.

Jimmie Steinbeck

Dealsfnder.dk - din shopping og fashion guide online.

Fra Hadsten
Tilmeldt 29. Jan 09
Indlæg ialt: 4778
Fra  Nielco IT OnlineSynlighed.dk Skrevet kl. 13:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Thomas Reberholt:
Dem har jeg også en del af :) hehe men hvad er det endelig de tilbyder ? jeg har ikke gidet spørge alt for meget ind til dem og deres service ?

De sælger angiveligt oprettelse af Google Steder profiler. En manøvre, der ikke tager mange minutter.

Indholdet af deres SEO abonnement fik jeg desværre aldrig detaljerede oplysninger om. 

Men det kunne da sikkert have været underholdende. :-)

OnlineSynlighed.dk | Søgemaskineoptimering (SEO), Google Ads, Facebook Annoncering og Online Reputation Management.
Kontakt os på mail@onlinesynlighed.dk eller telefon +45 70 13 63 23
Jeg er partner i UlovligKopiering.dk, der hjælper virksomheder, som får kopieret online indhold.
Find mig på LinkedIn

Side 1 ud af 3 (27 indlæg)