Jeg opstiller lige et scenarie: Jeg har en enkeltmandsvirksomhed som ikke er momsregistreret (da jeg ikke regner med at tjene over 50k årligt), og jeg har registreret virksomheden med dertilhørende importregistrering og eksportregistrering, men som sagt ingen moms registrering. Jeg vælger så at importere en vare til eksempelvis 5.000,- som er erhvervelses-momsfri, da den er købt i et land uden for EU, men der skal selvfølgelig stadig pålægges importmoms på de 5.000,- som varen koster. Lille hurtig bemærkning: Jeg undrede mig over hvorvidt det var påkrævet at være momsregistreret eller ej, når man blev importregistreret - for da jeg oprettede virksomheden på virk.dk, og jeg skulle krydse af, da kunne jeg sagtens nøjes med at afkrydse i registrering af henholdsvis importmoms og eksportmoms, og lade "normal" momsregistrering stå uafkrydset. Det eneste hjemmesiden så spurgte mig om da jeg klikkede "Videre", var hvorfor jeg ikke havde afkrydset normal momsregistrering, hvortil jeg kunne vælge nogle svarmuligheder. Jeg valgte bare "Jeg regner ikke med at omsætte for over 50.000,- årligt", og så kunne jeg ellers bare klikke "videre" uden nogen besked om, at de to/tre ting skulle hænge sammen. Mine spørgsmål er så: 1. Skal jeg indberette importmoms? Jeg har f.eks. set at man skal indberette og betale "normal" moms 4 gange årligt. Hvad gør sig her gældende for importmoms? Og kan jeg trække udgiften "importmoms" fra i skat? 2. Netop fordi at jeg kunne klikke videre i min registrering af virksomheden, uden at afkrydse normal momsregistrering, selvom jeg havde afkrydset import- og eksportregistrering - og fordi jeg ofte høre at folk siger, at hvis man har en importregistreret virksomhed, skal denne også være normal momsregistreret. Hvilket er så korrekt? På forhånd tak for hjælpen :-) Jeg håber det giver mening, og at du eventuelt har svaret jeg søger :) |
Mads Grønlund:fordi jeg ofte høre at folk siger, at hvis man har en importregistreret virksomhed, skal denne også være normal momsregistreret. Hvilket er så korrekt?
For at blive importørregistrerret skal du også være momsregistrerett.
/Henrik