Du har fuldstændig ret - mange af os har ikke indsigt/forudsætninger og - ikke mindst - tid til at sætte os ind i alle mulighederne. Det betyder, at sådan nogle som mig, vælger at bruge vores tid på det, vi er gode til (nemlig vores forretning), og samtidig har vi måske ikke økonomi til at have programmører ind over.
Det tager rigtigt meget tid, at vide hvad der sker på shop-markedet. Det er bedrøveligt men det er min fornæmmelse, at langt de fleste leverandører, prøver et eller to systemer, vælger et og aldrig ser sig tilbage. Det er selvfølgeligt okay, men de optræder også her på Amino, hvor de fortæller vidt og bredt om fordele og ulemper generaliseret over alle systemer, på trods af at de ikke ved noget om emnet, de kender kun det system de selv har valgt.
Noget af de jeg selv gør, for at forstå markedet, er at tage demo-shops hos de forskellige udbydere, jeg prøver med jævne mellem Magento, PrestaShop, DanDomain, Scannet, DanDomain og SmartWeb. Derudover kigger jeg også tit på BaseKit og Wix, for de er i virkeligheden vores største konkurrenter. Derudover checker jeg også Drupal, Umbraco og Joomla, for at se hvad der sker i cms-verdenen.
Grunden til at jeg bruger tid på det, er selvfølgeligt at det giver en masse "inspiration" til hvordan vi skal forme og udvikle CloudSprout. Samtidigt har jeg også kigget en del på hvordan deres hvordan deres forretninger er skruet sammen, for at sikre mig at vi er konkurrence dygtige, og ideelt set vinder :-)
Jeg syntes du gør det helt rigtige med at fokuserer på din forretning, for godt købmandskab, har altid været den vigtigste ingredisens i e-handel, uden den rigtige vare til den rigtige, er det fuldstændigt ligemeget med designfrihed, seo og konverteringsoptimering.
En anden ting er, at det kan godt være, at jeg er afhængig af min shopudbyder, men jeg ville være mindst lige så afhængig af en programmør (og det har jeg slet ikke lyst til at være).
God pointe - en anden observation, er at det altid er programmøren som man ellers bliver afhængig af, der siger at man bliver afhængig af shopudbyderen :-) Sandheden er selvfølgeligt, at man er afhængig begge steder selvom platformen er åben, så er man meget uerfaren, hvis man tror det ikke både koster tid og penge at skifte programmør. På samme måde koster det selvfølgeligt også tid og penge, hvis man vil skifte shopudbyder.
Det gode salgsspin opstår, når man kalder det frihed til at vælge programmør og afhængighed af shopudbyder. Selvom det selvfølgeligt er noget sludder.