Nu havde jeg godt nok meldt mig ud af debatten, men jeg bliver simpelthen nødt til at spørge dig om, til hvilke odds der spilles og hvad den statistisk gennemsnitlige profit er pr. vundne kamp?
Lad os antage at jeg smider en indsats på 1.000 kr. på én kamp, og bruger den metode du reklamerer for. Hvis jeg så vinder, hvor meget vinder jeg så? Hvad er profitten?
Med indsats menes: den totale økonomiske risiko.
Du vil typisk vinde 400 kr. Alle pengene er dine. MLM vinder intet på dine gevinster.
Hurtigt spørgsmål: Hvor mange kampe kan man i gennemsnit spille på om dagen?
Rune: Alle live kampe på selve dagen, fra hele verdenen mere eller mindre.
Haha... Det er godt nok morsomt det her. :-) Jeg tvivler på du selv er klar over hvad du siger. Faktisk vil jeg bevise, at du ikke har sat dig ind i bare en smule af det du reklamerer for. Enten det, eller også er du bare meget dårlig til at regne eksponentielt. 
Det du siger er, at man:
- i gennemsnit tjener 400 kr. pr. vundne kamp, med en økonomisk risiko på 1.000 kr. (som udgør udgiften på tabte kampe)
- i gennemsnit vinder 9 ud af 10 kampe
- kan spille på næsten samtlige live kampe
Når du nu ikke selv kan regne (beklager, men det kan du altså ikke, hvis du påstår at ovenstående er rigtigt), så giver jeg dig lige formlen. Jeg var selv inde at tjekke Betfair i dag, og fandt over 50 kampe jeg kunne spille live på, bare i dag. For at det ikke blive fuldstændigt uhåndgribeligt, lad os antage at det var en meget heldig dag, og at gennemsnittet af antal live-kampe vi kan spille på om dagen, ligger 90 % under - altså kun på 5 kampe om dagen.
Dette er også et bevis for hvorfor dit software IKKE virker.
w = Estimeret win rate = 0,9 (90 %, 9 ud af 10)
k = Gns. antal kampe pr. dag = 5
r = Risiko pr. kamp = 1.000 kr.
i = Gns. indtjening pr. vundne kamp af risiko = 0,4 (40 %, 400 af 1.000)
d = Gns. indtjening pr. dag med konstant ydelse = r * i * k * w - ( r / ( 10 / k ) ) = 400 * 5 * 0,9 - ( 1000 / ( 10 / 5 ) ) = 2.600 kr.
y = Gns. indtjening pr. kamp = r * i * w - ( r / 10 ) = 400 * 0,9 - ( 1000 / 10 ) = 260 kr.
Det vil sige at vi i gennemsnit tjener det der svarer til 26 % ( 260 / 1000 * 100 ) af den økonomiske risiko, for hvér kamp vi spiller på.
Hvis nu vi laver en regel, der garderer os mod et enkelt tab, kan vi sige at vi kun må spille for 10 % af de penge vi har tilgængelige på kontoen. Lad os bare starte med 10.000 kr. D.v.s. at vi for hvér kamp vi spiller, i gennemsnit tjener 260 / 10000 * 100 = 2,6 % af det vi har stående på kontoen. Så efter 1 kamp har vi formodentlig enten 9.000 kr. eller 10.400 kr. på kontoen, afhængigt af om vi vinder eller taber. Men ift. formlen, har vi en teoretisk værdi af 10.260 kr. ( 10000 * 1,026 ) efter 1 kamp. Efter 10 kampe, hvilket svarer til 2 dage, har vi altså en teoretisk værdi af 12.926,28 kr. ( 10000 * 1,026 ^ 10 ).
Ifølge det du skriver, har vi i teorien ca. 152,19 kampe at spille på om måneden ( 5 * ( 365,25 / 12 ) ), hvilket vil give os en fremtidig værdi på ( 10000 * 1,026 ^ 152,19 ) 497.183,65 kr. efter 1 måned. Hvis dette fortsætter, uden at vi trækker penge ud, vil vi ende på 2,2796471e+24 kr.! Selv hvis vi er MEGET pessimistiske ift. dit estimat om hvor mange kampe man kan spille på, og siger der kun er 1 kamp om dagen, vil vi ende med at have 10000 * 1,026 ^ 365,25 = 117.916.213,10 kr. efter 1 år.
Hvorfor er dette et bevis for at softwaren ikke virker?
Da tal jo taler for sig selv, kan vi kun konkludere udfra ovenstående, at man kan tjene over 100 millioner kr. på et år, som minimum, hvis man starter med 10.000 kr. på kontoen ved brug af softwaren og følger reglerne. Det er det der i teorien vil ske, og det kan der ikke ændres ved. Så hvorfor er det ikke sådan i virkeligheden? Jo, for så havde vi set en pæn flok I-became-a-millionaire-within-a-year personer springe frem med Ferrarier, Lamborghinier, dyre villaer, for slet ikke at tale om hvordan det ville ændre på økonomien og pengenes værdi, hvis det var så nemt at blive mangemillionær. Desuden ville det aldrig kunne ske, heller ikke i et individuelt eksempel. For selv hvis det software du reklamerer for virker, vil det formodentlig ikke virke i mere end en dags tid, da bookmakerne overvåger aktiviteten. For hvis softwaren virker, er det ganske enkelt fordi bookmakernes odds ikke er reélle, ift. bookmakernes egne målsætninger (som jo er at ende med et positivt dækningsbidrag, eller et der er tæt på 0, pr. bruger), og det bliver formodentlig opdaget meget hurtigt, da det er nemt at se hvis ikke dækningsgraden er som den bør være, hos den enkelte spiller. Så hullet vil hurtigt blive lukket - jeg tvivler dog meget på at det overhovedet eksisterer. Desuden må det også være et forholdsvist let genkendeligt mønster for de IT-systemer bookmakerne har. Tror skam ikke at der er nogen grund til bekymring hos dem.
Og hvis udsagnet om at softwaren virker dårligere for hvér bruger af softwaren, så er det jo en hovedløs idé at sælge/give det væk til andre, da man får færre penge ud af det. Ergo giver det altså kun mening for sælger at sælge et software af denne type, hvis det enten 1) aldrig har virket og er snyd og bedrag, eller 2) ikke virker længere.
Til alle der kan se, at det er meget urealistisk at man skal kunne tjene disse summer penge på softwaren, så husk på, at jeg har regnet det hele ud med et utroligt pessimistisk grundlag, ift. de estimater Sportstrading har givet mig. Hvis jeg skulle bruge hans tal, og ikke en brøkdel af dem, vil det være et helt astronomisk beløb vi ender på.
Det var alt fra mig. Jeg håber at andre der begiver sig ind betting eller andet, lige vil tage lommeregneren frem først, og se om det man blive lovet overhovedet er realistisk. Det er ganske nemt, og kræver ikke den vilde logik, at se hvor fuldstændig håbløst og tåbeligt et projekt, som det Sportstrading har begivet sig ud i, er.
Ha' en super dejlig mandag aften!
Nu melder jeg mig for alvor ud af debatten.