Tak for godt svar :-) |
Spoonrider:Jeg har ikke problemer med at finde ud af hvordan jeg beregner momsen på mit honorar. Men hvordan håndtere jeg det internt.
Jeg prøver lige at give et kvalificeret svar på dette nedenfor.
Spoonrider:Hvis jeg har et honorar på f.eks. 1000 kr. inkl. moms og har ydet rådgivning i 10 timer, har virksomheden en indtægt på 10.000 kr. Skal jeg afregne moms af dette beløb, eller er mit honorar de 1000 kr.
1) Når du skriver din faktura skal du beregne dit honorar ekskl. moms, og derefter tillægge momsen. Hvis din timepris eks. er 800 kr. ekskl. moms, og du har arbejdet 10 timer, så udregnes beløbet på din faktura som 10x 800 kr. = 8.000 kr. Hertil lægger du momsen på 25%, og i alt ender du med 10.000 kr. inkl. moms.
Undskyld jeg tager denne del med, selvom du har styr på dette - det er bare for, at få det hele sat rigtigt op fra starten.
2) Når du har sendt din faktura afsted, så skal den bogføres i dit regnskabssystem. Du bogfører den således:
- Salg, 8.000 kr. (kredit)
- Salgsmoms, 2.000 kr. (kredit)
- Debitorer, 10.000 kr. (debet)Dit honorar er dermed 8.000 kr., og din salgsmoms er 2.000 kr.
3) Når du modtager betaling fra din kunde på bankkontoen, så gør du følgende:
- Bank, 10.000 kr. (debet)
- Debitorer, 10.000 kr. (kredit)Lad os nu antage, at du ikke sælger mere i dette kvartal, og at du ikke har købt nogen ting med købsmoms i perioden.
4) Når du så skal lave momsopgørelse, så gør du følgende:
- Salgsmoms, 2.000 kr. (debet)
- Momsafregning, 2.000 kr. (kredit)Du skal nu betale 2.000 kr. i salgsmoms.
5) Når året er gået skal du lave årsregnskab, hvor du opgør virksomhedens resultat, og efterfølgende laver en skatteopgørelse, så du ved, hvad du skal skrive på din selvangivelse. Slutteligt udarbejdes virksomhedens balance, som du også skal bruge til selvangivelsen, hvis din omsætning er mere end 300.000 kr.
Lad os antage, at du hverken har købt eller solgt mere, end ovenfor beskrevet (de 8.000 kr) i årets løb.
Virksomhedens resultat er dermed 8.000 kr., med mindre du har ret til fradrag for eks. transport, kost og logi, telefon, computer, internet, mv., som højst sandsynligt sagtens kan komme op på 8.000 kr. eller mere i løbet af et år, selv korrigeret for andre skatter (eks. fri telefon) du skal betale.
I så fald vil dit skattemæssige resultat i virksomheden blive 0 kr., og du skal dermed ikke betale skat.
Jeg håber, at ovenstående besvarede dine spørgsmål. Ellers er du velkommen til at skrive til mig direkte i en privat besked.