Hej Daniel
Må jeg starte ud med at sige, sikken ufattelig fantastisk idé. Der er utrolig mange børn og unge, som aldrig oplever noget med deres forældre. Jeg mindes en hjerteskærende historie om et besøg i Zoologisk Have. Historien blev fortalt på et forum for fattige (under opgangstiderne), der delte overlevelsestips. Temaet var noget i stil med; Hvordan oplever vi som familie noget, uden at have en bøjet femøre til formålet? En kvinde med børn fortalte, at hun et par gange om måneden tog sine børn med TIL Zoologisk Have. Hun havde fundet ud af, at der flere steder ved indhegning, var mulighed for at se nogle af dyrene ude fra gaden, hvis man stod lidt på tå! Denne lille familie havde aldrig været inden for i Zoologisk Have…
Jeg foreslår, at man piller konkurrenceincitamentet af. Og i stedet tænker over hvordan man møder fattige familier på deres vilkår. Mange lever i et ikke integreret parallelsamfund, hvor noget så simpelt som familiebesøg ofte bliver fravalgt, da der ikke er råd til transport eller den famøse fødselsdagsgave. En del familier har slet ikke adgang til nettet, hvordan når man dem?
Skal projektet være på de fattiges vilkår, så synes jeg det ligger lige for, at de selv beskriver hvilken oplevelse, deres familie savner. F.eks. kan man forestille sig en familie, hvis ungers hedeste drøm er at komme til Legoland (indenfor vel og mærke), men familien bor i København. Der skal futtog til, måske en overnatning på Lego-hotellet, og der skal indgangen og madbilletter. I et internt virksomhedssite oprettes et LEGO-projekt, hvor virksomheder byder ind med donationer, der gør det muligt at alle dele af denne tur er fuldt finansieret. Dvs. en virksomhed agerer projektleder, en anden virksomhed giver til futtoget, en tredje til Lego-opholdet, en fjerde til maden. Når projektets dele er fuldt finansieret lukkes projektet og projektleder-delen sørger for at arrangere det praktiske med familien.
Således mener jeg, at konkurrence-incitamentet som kerne, bør frafalde, familier, der i forvejen føler de kom på livets ydmygende sidsteplads, regner ikke med, at de nogensinde vinder noget, hvorfor skulle de så gøre det her? Tillige, tror jeg, at de svage familier med få danskkundskaber vil melde hus-forbi – at skrive en salgstekst, som det jo er, er bare alt for uoverkommeligt og så bliver ydmygelsen bare dobbelt så stor, når de kan se deres formåen slet ikke batter noget. Folk vil enten ikke melde sig til eller også daler interesse med rekordfart.
Desuden mener jeg, at markedsføringen af virksomheder, der hjælper, bør være med de meget små bogstaver. Bliver hjemmesiden alt for ”poppet” med bannerreklamer og what not, kan det give en tarvelig bismag af at være noget fordækt lumsk, både i medierne, men så sandelig også blandt de fattige, der lynhurtigt vil fravælge at røre det her med en ildtang. Fattige familier er ikke dumme, selvfølgelig vil de ikke gøres til et produkt, der kan give de rige virksomheder flere kroner i kassen. Hjælp skal komme af hjertet og det skal de (undskyld mit franske) eddermamer kunne føle fra første gang de træder ind på hjemmesiden!
Det var så min bøjet femøre.
Venligst
Krashponolski
Bliv gratis medlem
Opret bruger