Lige et par hurtige ting her mandag morgen:
Det er ikke for sent at deltage. Tilmeldinger lukkes, når jeg har vundet konkurrencen.
En del personer har ikke angivet indtjeningstal. Jeg fjerner jer fra sitet, hvis jeg ikke får dem 2 måneder i træk. :-) Send lige jeres provenu til mig i en PM på Amino, en besked på FB, en mail eller lignende. Jeg tror jeg har opdateret alle på sitet nu, der har sendt deres tal.
Alle der er med i konkurrencen skal lige sende deres adresse til info@ioosinternet.dk, hvis I vil have et par lækre Affiliate DM 2012 sokker efter opgørelsen 1. november. Casper har fået 29 adresser - så der er 21, der har noget til gode. Og jeg kan vouche for at der er tale om et par rigtigt lækre sokker, for jeg sidder med et lignende par lige nu..
Og mht. til snyd og regler: Det her er en konkurrence for dem med et minimum af respekt for sig selv, der selvfølgeligt ikke snyder. Konkurrencen er lavet for sjov og der kommer ikke regler - heller ikke i næste version.
Hvis jeg fanger en person i snyd - hvilket selvfølgeligt ikke sker - får han negativ inder-SEO til den helt store guldmedalje. ;-)
Fortsat god mandag og lad os komme i gang med at overtage verden!