Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Mine ideer til webbaserede virksomheder.

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Værløse
Tilmeldt 12. Aug 12
Indlæg ialt: 68
Skrevet kl. 15:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej allesammen Smile

Jeg er forholdsvis ny inden på forummet her, så hvis det er postet det forkerte sted så undskylder jeg på forhånd :)

Jeg har gået med ideen om at starte noget selvstændigt op og derfor har jeg gået og tænkt lidt over nogle forskellige ideer.

Derfor ville jeg gerne have noget konstruktiv kritik på om der overhovedet er noget der ville kunne fungere eller det alt sammen er ubrugeligt.

Som sagt er det blot ideer og da jeg er forholdsvis ny inden for iværksætter faget ville det være rart med noget kritik, for at pege en i den rigtige retning.

Hvis de ideer, som jeg har skrevet allerede findes, så undskylder jeg på forhånd. Der har ikke været nogle intentioner om at stjæle nogles ideer eller noget.

Dette er hvad der er kommet ud af et par timer foran word:

1: Opgave platform med auktionssystem

Opgave er midlertidigt, da det nok ville være smartere at fokusere på 1 ydelse.

Ideen går du på at skabe en database af medarbejder, som er klar til at udføre opgaver for virksomheder. Hver skribent får deres egen profil, hvor de skal skrive deres navn alder, uddannelse osv.

Kunden laver en beskrivelse af det der skal skrives og hvad han max vil betale. I denne beskrivelse skal han bl.a. udfylde nogle ting, om den medarbejder han søger. Herefter vil opgaven blive oprettet som en auktion og sendt ud til alle der opfyldte kundens krav til medarbejderen. Herefter vil medarbejderne have mulighed til at gå ned i pris, for at vinde muligheden for at løse opgaven. Den der kræver den laveste løn får mulighed for at skrive den.

Indtjening: Penge per opgave

Hvorfor er denne idé unik?

Umiddelbart findes der en lang række sider, som køre efter samme princip med en database af folk, der skal løse forskellige opgaver. Det unikke her er auktionssystemet, hvor folk vil kæmpe om opgaven og på den måde bliver det så billigt så muligt for køberen.



2: Oversættelsesside

Mange firmaer står i dagligdagen og mangler en der kan oversætte fra forskellige sprog. En hjemmeside der gør det muligt for folk, som kan andre sprog udover dansk at tjene nogle ekstra penge. Vi hjælper firmaer med at finde folk til netop at oversætte deres tekst. Uanset om det skal oversættes til dansk eller et andet sprog.


Indtjening: Penge per oversættelse eller reklamer

Hvorfor er denne idé unik?

Personligt mener jeg den er unik, da det ikke er noget jeg har set før. Selvfølgelig er der en masse sider hvor du kan smide ind at du kan oversætte fra dit til dat. Planen her er dog at have et fokus, netop oversættelse af tekster for virksomheder.

3: Hjælpeside til Tv Kanalerne

En side der fokusere på at hjælpe de forskellige tv-kanaler med at finde ud af hvad folket synes om de forskellige tv-programmer. Hvilke serier fungere og hvilke serier skal blive den næste, som bliver vist? Dette er blot nogle af de spørgsmål der vil blive rejst. Samtidig vil der være mulighed for at indsende ideer til nye reality/tv-programmer. Afsender vælger hvem modtageren er, hvor det program bedst ville passe ind. De 3 hver måned vil blive indsendt.

Indtjening: Reklamer?

Hvorfor er denne idé unik?
Tv kanalerne har selvfølgelig altid mulighed for at se seertallet, som giver en klar indikation af populariteten. Fokus her vil dog være at forudse hvilke programmer der vil være en succes fremadrettet.

4: Fedtfattige produkter.

En side der samler alle fedtfattige produkter på en hjemmeside og i hvilke supermarkeder man kan købe dem. På den måde gør man det nemmere for folk der er interesseret i at tabe sig.

Indtjening: Reklamer?

Hvorfor er denne idé unik?

Umiddelbart kender jeg ikke nogen hjemmesider, der som sådan fokusere på fedtfattige produkter og hvor man kan købe det. Etilbudsavis og tilbudsonline er vel sider du i princippet godt kunne bruge, men det er ikke altid at forbrugerne kender alle de fedtfattige mærker. Derfor vil en hjemmeside der fokusere på dette være unik?



MVH Frederik

 

Første Affiliate side http://www.skotrends.dk

Fra Lyngby
Tilmeldt 20. Jul 12
Indlæg ialt: 65
Skrevet kl. 18:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Frederik

Dejligt at du har en masse ideer! :-) 

Lad mig prøve at give lidt feedback på dem. 

1. Opgaveplatform med auktionssystem. Globalt er der en del af dem: www.freelancer.com, www.odesk.com, www.elance.com osv. Herhjemme er der Amino Freelancer, www.byggetilbud.dk osv. Så denne ide er ikke ny, men hvis du vælger en niche, som ikke er dækket, så kan det blive meget rentabelt. Denne platform er bare ikke noget, du lige får strikket sammen på en eftermiddag eller to. Det kræver en del kapital - både til platformen og til markedsføring

2. Oversættelsesside. Der findes allerede rigtig mange dygtige oversættelsesbureauer, som arbejder for en bred vifte af kunder. Denne type opgaver bliver også sat i udbud på f.eks. Amino freelancer. Du kunne f.eks. tage din første ide med opgaveplatform med auktionssystem og målrette den mod oversættelser?

3. Hjælpeside til Tv Kanalerne. Disse virksomheder betaler i forvejen rigtig mange penge på at kende deres kunder og når de lancerer et nyt TV-program, så kender de deres målgruppe. TV-stationerne er nok dem, som allerbedst kender deres kunder - for de lever af at sælge reklamer til virksomheder og når de f.eks. kommer ud til G-star så siger de: hver torsdag har vi xxx-program, som målrettet er for unge mellem 18-24 i middelindkomstområdet og vi anbefaler derfor at I reklamerer på dette tidspunkt hos os.

4. Fedtfattige produkter. Jeg har ikke set det før og unikt er altid godt. Men jeg har set 1000 slankesider, som du skal konkurrere mod på de samme søgeord. Da indtjeningen "kun" er reklamer, så har slankesider der sælger slankeprodukter med marginer på 50-100% et langt højere dækningsbidrag per besøgende end du nogensinde kommer i nærheden af. Så din eneste chance er, at du kan skabe et "buzz" på f.eks. social medier eller måske få medierne til at fortælle om din side, fordi du tilbyder noget unikt. 

Jeg håber, at du kunne bruge det til noget. 

Held og lykke.

/Jonas

Fra Værløse
Tilmeldt 12. Aug 12
Indlæg ialt: 68
Skrevet kl. 18:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind tak for du gider at tage dig tid til sådan en lang og brugbar besvarelse

Jeg er godt klar over at det ikke er noget der bliver strikket sammen over en eftermiddag, Men det er vel også de færreste succesfulde virksomheder der bliver det ;)

Jeg vil arbejde videre med ideerne og evt. nogle nye ved hjælp af din besvarelse.

Jeg takker 

Mvh Frederik :) 

Første Affiliate side http://www.skotrends.dk

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)