Hej allesammen, som i måske har opdaget fra tweetet, så ender den her sag ud i et forlig og det betyder at bale.dk bliver overdraget til modparten om en 14 dages tid.
Det skyldes flere ting;
Sagen var egentlig ret klar og jeg havde en god fornemmelse om udfaldet af den her sag, en time inde i retsmødet.
Det der slog mig var; "Gider jeg blive ved med at køre det her cirkus igennem én gang til om et par år, hvis hun beslutter sig for at afprøve sagen på ny ved domæneklagenævnet og måske / måske ikke igen prøver at trække mig igennem en retssal pga. små 45 kroner?" For i praksis, så kan hun jo starte cirkuset op - igen igen - for at få prøvet sagen på ny.
Dommerne mente at det var mere en familiestrid end det egentligt handlede om et domænenavn (for sagsøgers side) og de anmodede omkring 13.10 os derfor om, at få snakket om tingene.
Derfor sad vi i en 20-30 minutter og snakkede om prisen for domænet.
Jeg har tænkt, jeg godt kunne have bedt om en skyhøj pris for domænet, for svie og smerte og fordi jeg har lagt en masse tid i at få mig branded på netop Bale.DK - men sagen er den, at det ikke så meget er domænets pris der er aktuelt her, det er måden man udbeder sig retten til et domæne på. Truer med bål og brand og smider mig i en retssag for småpenge.
Vælger man at overrumple folk, så svarer de som regel igen - min sag er ingen måde anderledes her.
Mit tilbud blev årsafgifter betalt fra 2005 til 2014 for domænet + sagsomkostningerne for advokat til Jacob. Dette ville sagsøger ikke gå med til, men hvem var det nu lige der slæbte mig i retten?
Derfor skulle der så snakkes omkring de her sagsomkostninger overfor dommerne. Det endte med, at dommerne vil tage en stilling til sagsomkostningerne og forliget fremgår af retsbogen når der er lagt en afgørelse.
Jeg ved derfor ikke hvor jeg ender med at stå ifht. sagens pris, Jeg må se om Retten tager min økonomi i betragtning eller om udgifterne bliver delt op.
Det er en "både og" følelse...
På den ene side ville jeg gerne have en afgørelse, men på den anden side har jeg nu en garanti for en afslutning.
Noget jeg ikke ville kunne garantere hvis der var afsagt dom, uanset om den faldt ud til min eller modparts side.
I min verden har den her sag været en kæmpe stress-pukkel der har forandret mit liv igennem halvandet år, på et tidspunkt er nok bare nok og jeg tror næppe, at den her sag går i glemmebogen for hvordan man ikke skal føre sig frem sig, når det tilsyneladende er en familiestrid om et domænenavn, i hvert fald fra modparts side, jeg gik egentlig bare ud fra, det var en kamp om et domænenavn. :P