tænkte på at forsøge at sælge annoncer til nogle af mine sider, men er i tvivl om at man bliver forvekslet med en annonce haj. Er det helt umuligt? |
Problemet er jo, at 99 % af alle bannerpladser man køber på internettet ikke giver reel værdi, læs: omsætning. Når noget ikke giver omsætning, så bliver du anset som annoncehaj.
Så hvis du ikke vil anses som annoncehaj, så vil jeg foreslå at lave CPA-løsninger. CPA er Cost Per Action, og betyder at din kunde kun betaler, når han modtager et salg.
Her vil det bare være dårligt for dig, for som regel, medmindre du har mange tusinde besøg, så bliver din indtjening utrolig ringe.
Hvis du har +100.000 besøg/måneden så skal du tage fat i et mediebureau. Har du under det, så synes jeg du skal implementere fx. Google AdSense, eller Tradedoublers bannernetværk, hvor den selv skifter bannerne ud.
Der hvor det kan give god idé at sælge bannerpladser, er hvis din side er meget specifik. Handler den fx. Om tøj, så kan det godt forsvares at sælge bannerpladser. Jeg har nogle gange brugt nogle penge på at reklamere på golfblogs, egentlig ikke fordi jeg regnede med at det gav så meget omsætning, men bare det at være til stede flere steder på nettet, giver en masse awareness i branchen, og befinder man sig i en niche kan det være guld værd, at være i 'top of mind' hos kunden.
Slutteligt kan du overveje om du vil sælge artikler med, således at hvis man køber en annonce hos dig, så får man også en artikel med et link i. Så er der nemlig også noget SEO-værdi i det, og så vil du aldrig blive anset som annoncehaj, da de jo har fået noget af reel værdi.