Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Avance på webshop

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Tilmeldt 27. Apr 11
Indlæg ialt: 47
Skrevet kl. 14:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg leder efter svar på følgende:

Hvis en webshop sælger lamper fra mit firma, men først køber dem ad hoc af mig hen af vejen, hvor meget regner de så med i avance? VI snakker om lamper til omkring 700 kr i udsalg. Skal det ganges op på samme måde som i forretninger (x2,5) selvom de ikke har samme udgifter forbundet med deres butik?

Jeg understreger at de IKKE køber et lager af mig, men bestiller som kunderne køber.

Vh og tak for hjælpen
GMMM

Fra Silkeborg
Tilmeldt 3. Aug 09
Indlæg ialt: 64
Skrevet kl. 15:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis en webshop benytter sig af dropshipping vil de generelt kunne regne med en lavere avance. De har jo ingen udgifter forbundet med varelager osv.

Nu kommer det jo også an på, om du selv er grossist eller detail...

Bobles tumledyr og meget andet lærende legetøj

Tilmeldt 27. Apr 11
Indlæg ialt: 47
Skrevet kl. 19:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Dorthe

Tak for din mail. Hvad vil det sige med lavere avance? Det er mig, der designer lamperne, så jeg er første led....

Vh

GMMM

Fra Karlslunde
Tilmeldt 2. Jan 08
Indlæg ialt: 467
Fra  Little Green Orange Aps (LGO) Skrevet kl. 19:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej GMMM

Mærkeligt at skrive med alle mulige mennesker, som åbenbart ikke vil stå ved deres navn - nå, men så til et "svar"..

Avance er jo det samme som fortjeneste. Man operer uanset branche med forskellige former for avance - alt efter hvornår den opgøres. MEN - det som er helt generisk ved avance er at man skal regne sig frem til hvad man har brug for at tjene for at kunne drive sin forretning..

Eksempel:

Hvis du har omkostninger for 100,- kr., så skal du jo gerne kunne dække dine omkostninger, samt have en fortjeneste og vil du have en fortjeneste på 30%, så skal du tage de 100,- kr. og dividere med (100-30)/100 = 0,7 - hvilket giver dig en pris på 143,- kr. og altså en avance på 30% (eks. moms). Men hvis dine omkostninger til at producere lampen er højere end 143,- kr. så giver en avance på 30% jo ikke nogen mening - fordi du i sidste ende vil ende med tab.

Hvis du nu skal producere 100 lamper for at have en kostpris på 100,- kr., så skal du også sikre at din fortjeneste dækker forrentning af kapitalbinding, lager, løn osv. 

Når man regner avance ud, operer man næsten altid med DB1, som er den rå variable pris på produktionen. DB2 dækker faste omkostninger, husleje, marketing osv..  Ved at opbygge en kalkulationsmodel på denne måde, får du også et super indblik i hvordan prisen bliver til. Skal du f.eks. sælge lampen i hele verden skal du overveje hvad du får mest ud af - høj pris, lavere antal, direkte salg - høj pris, højere antal, mellemhandlersalg, lavere profit. Hvad man tjener fra branche til branche er meget forskelligt - og derfor kan det være en god idé at undersøge hvad markedet normalt har af avance..

Det giver nemlig også en god fornemmelse for om Dropshipping kontra lager er en god idé. Som Dorthe skriver, så kan man ihvertfald godt forvente lavere avance, ved ikke at lagerføre - fordi din grossist, leverandør jo tager hele risikoen. Til gengæld er det jo en helt anden diskussion, hvis du er ordreproducerende.

Jeg har lavet masser af regneark med modeller for næsten alle eksempler.. Skriv til mig på mre@substantial.dk og fortæl lidt mere om hvad du kan og vil - så skal jeg prøve at hjælpe dig med et regneark, der forhåbentlig kan hjælpe dig på vej!

Gir' det mening?

/Morten

“Man opdager ikke nyt land, uden at være villig til at miste kysten af syne i meget lang tid”, André Gide

Tilmeldt 21. Dec 09
Indlæg ialt: 238
Skrevet kl. 19:32
Hvor mange stjerner giver du? :

@Morten Reitoft.

 

Se det var sku et svar man kunne bruge til noget. Tak for godt indlæg! Kunne snildt optages i lex.

Tilmeldt 27. Apr 11
Indlæg ialt: 47
Skrevet kl. 19:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Mit navn er Gabriella :-)

Tilmeldt 27. Apr 11
Indlæg ialt: 47
Skrevet kl. 19:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for besked, men det jeg spørger om er, hvad webshoppen forventer i avance, ikke hvad jeg skal tage for mine varer.

Det almindelige ude i butikkerne er 2,5, men på webshop med køb af mig, når kunde køber på siden, hvad der?

Med en udsalgspris på fx 700,- hvad kunne man så forvente som webshop?

VH

GABRIELLA ::::-)

Fra Karlslunde
Tilmeldt 2. Jan 08
Indlæg ialt: 467
Fra  Little Green Orange Aps (LGO) Skrevet kl. 20:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Tja..

Det jeg ville gøre hvis jeg var dig er:

Lad være med at spekulere synderligt over din udsalgspris. Beregn dine omkostninger og opbyg en beregningsmodel der tager hensyn om det er dig der lagerfører, eller om det din forhandler der lagerfører.

Hvis jeg skulle sige noget, så giver dropshipping MEGET lidt mening i mit univers før vi taler store shops og brandede forretninger med heftig marketing - fordi disse webshops jo blot lukrerer på dit brand, din risiko, din investering - så du kunne jo overveje en model, hvor det ikke er et spørgsmål om det er en fysisk butik eller en webbutik, men det er et spørgsmål om commitment. 

Priserne kunne f.eks. være volumen baseret..

1-10 pris xx.xx
11-25 pris xx.xx
osv..

De forretninger, som markedsfører sig godt og som understøtter dit brand, får så et marketingbidrag - på den måde sikrer at du at webshoppene ikke dumper dit brand fordi avancen er for høj - vær dig opmærksom på at nogen kunne finde på at købe hos en forhandler for at "genere" og underbyde markedet - men det er fri konkurrence - og det er der nogen der synes er godt.. (oftest også mig!)

Den netto pris du sætter er altså baseret på volumen og eftersom kunder der søger dropshipping løsninger ikke lagerfører, vil deres priser være afspejlet af at det er dig der har denne byrde. OG du sikrer at dit brand kan kontrolleres en smule!

Hvis du ønsker at have en endnu højere profil om dine produkter, kan du overveje et loyalitetsprogram, hvor du bruger noget af dit overskud (og som er regnet ind i produktet) til at tilbyde loyale kunder særlige fordele. At tilbyde kunder noget ekstra mod at give dig lov til at lande i deres postkasse eller mail program - det har en høj værdi, især hvis du på et tidspunkt overvejer et exit.

Kan du bruge dette til noget Gabrielle? :-)

/Morten

 

“Man opdager ikke nyt land, uden at være villig til at miste kysten af syne i meget lang tid”, André Gide

Fra Korsør
Tilmeldt 26. Feb 09
Indlæg ialt: 5072
Fra  Sliknet Thai-invest aps Skrevet kl. 20:03
Hvor mange stjerner giver du? :

en avance til webshoppen på en 20 -30 % uden nogen form for risiko lyder fornuftig i mine ører.

Men det er jo dig der sætter betingelserne, og ligeledes kan regne på hvad du ønsker i avance til dig selv.

Du skal jo også passe på at avancen for shoppen ikke er så stor, at nogle at disse vælger at dumpe prisen, og dermed presser dig selv...

 

Fra Karlslunde
Tilmeldt 2. Jan 08
Indlæg ialt: 467
Fra  Little Green Orange Aps (LGO) Skrevet kl. 20:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Jesper Laugesen:

en avance til webshoppen på en 20 -30 % uden nogen form for risiko lyder fornuftig i mine ører.

Skulle vi ikke bare sige at er det en underlødig forretning uden faste ansatte, uden markedsføring, uden lager og blot som fritidsprojekt - måske bør ligge i nærheden af "nul" og hvis man er rigtig flink MAX 10%...

/M ;-)

“Man opdager ikke nyt land, uden at være villig til at miste kysten af syne i meget lang tid”, André Gide

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)