Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Flytning af virksomhed til Polen, Skat, 19% marginalskat

Side 6 ud af 13 (121 indlæg)
Fra København
Tilmeldt 7. Jun 09
Indlæg ialt: 1662
Skrevet kl. 01:40 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Ejler Ottesen:
I Helle TS sagen var der intet om, at skat betalt i Schweiz ville kunne modregnes i dansk skat.
Tvaert i mod: Beskatning i Schweiz var endelig. Og Skat havde ikke noget at komme efter. 
At parret saa uretmaessigt havde faaet/skaffet sig dobbelt fradrag i 10 aar var en anden sag. 

Du overser at HTSs mand er britisk statsborger. Hvis han var dansk statsborger var fælden klappet.

Folkeafstemning om Patentdomstolen

Tilmeldt 27. Feb 12
Indlæg ialt: 326
Skrevet kl. 02:42 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Jesper:
Du overser at HTSs mand er britisk statsborger. Hvis han var dansk statsborger var fælden klappet.

Hvorfor? Er den danske skattepligt knyttet til statsborgerskab for fysiske personer?

/Banditten

Fra København
Tilmeldt 7. Jun 09
Indlæg ialt: 1662
Skrevet kl. 10:48 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er noget tid siden jeg satte mig ind i emnet, så mit svar er frit efter hukommelsen. 

Hvis du er dansk statsborger og har været skattepligtig, så er det en del sværere at komme ud den danske beskatning. Du kan ikke, som trådstarter skriver, oprette en virksomhed i Polen og så blive beskattet der. For at komme væk fra den danske skattepligt vil du skulle opgive din faste bopæl - inkl. en seng hos kone/venner osv. og flytte permanent til Polen. På besøg i Danmark må du end ikke besvare en mail. 

Folkeafstemning om Patentdomstolen

Fra København
Tilmeldt 22. Sep 10
Indlæg ialt: 193
Fra  Rådgivningsfirmaet Esben Christensen Skrevet kl. 18:30 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 4 person

For lovlydige personer, som bor i Danmark og driver virksomhed i Danmark, er der som udgangspunkt ingen skattemæssig fordel ved at drive sin virksomhed via en polsk indregistreret virksomhed eller et polsk selskab (eller virksomhed/selskab fra noget andet land for den sags skyld). Verden er stor og kompleks, så jeg vil ikke helt udelukke, at der kan være ganske særlige situationer, hvor man kan opnå en skattemæssig fordel, men det vil med stor sandsynlighed dels kræve, at man accepterer at bevæge sig i gråzonen, dels accepterer alvorlige indskrænkninger i hvordan man kan drive sin virksomhed (hvilket de fleste iværksættere vil have meget svært ved at efterleve i praksis) og dels at man løbende afholder omkostninger til dyre rådgivere, som skal sikre, at man konstant holder sig fri af de utallige lov- og praksisændringer, der er på dette område. Så det kontante råd er, at glemme det og koncentrere sig om at drive en god virksomhed. Det er en langt mere frugtbar måde at bruge sin tid og energi på.

Skattereglerne afhænger rigtigt meget af de konkrete omstændigheder, selv små (og for de fleste ubetydelige) ændringer kan have helt afgørende betydning for resultatet. F.eks. er det meget vigtigt om man driver virksomheden i personligt regi eller i selskabsform. Nedenfor har jeg kort skitseret nogen få af de ulykker, man kan blive ramt af, hvis man begiver sig ud i sådan et eventyr.

PERSONLIGT DREVET VIRKSOMHED
Hvis en person bor i Danmark og driver sin virksomhed i Danmark er personen fuldt skatteplig til Danmark (og temmelig sikkert også hjemmehørende i Danmark i henhold til en dobbeltbeskatningsoverneskomst). I så fald skal personen betale skat til Danmark af sin global indkomst, herunder overskud af en polsk virksomhed, drevet i personligt regi.

Hvis Polen også beskatter indkomsten (hvilket de sikkert gør, hvis virksomheden er registreret i Polen, men polsk skat ved jeg stort set intet om) og det er med rette at de beskatter, dvs. hvis de har lov til det i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Så giver Danmark et nedslag i den danske skat for den skat, man kan dokumentere er betalt i Polen.

Dvs. man får i bedste fald lov til at betale en samlet skat svarende til den danske skat. men man får fornøjelsen af at komme i klørerne på to landes skattemyndigheder, og det er bestemt ikke sikkert, de er enige om hvordan beskatningsretten skal fordeles, så selvom det er intentionen, at man i værste fald samlet ikke kommer til at betale en højere skat, end den skat der gælder i det land med det højeste skattetryk, så bliver virkeligheden let, at man effektivt set bliver dobbeltbeskattet. Hertil kommer det administrative bøvl og besvær med at skulle udarbejde selvangivelser efter to landes regler. For en selvstændig erhvervsdrivende kan det være både besværligt og bekosteligt. Så den eneste grund jeg kan se til frivilligt, at komme i klørerne på to landes myndigheder er hvis man faktisk driver (lønsom) forretning i to lande.

SELSKAB
Hvis man stifter et polsk selskab og driver virksomhed i Danmark via dette selskab, er der langt flere ting, som kan gå galt.

Hvis man i forvejen driver en dansk virksomhed (personligt eller i selskabsform) og man flytter denne virksomhed over i et polsk selskab, så anses virksomheden som udgangspunkt for at være solgt til markedsværdi, hvilket kan medføre en høj skat af en eventuel avance, f.eks. som følge af en høj værdi af opbygget goodwill.

Selskabet vil formentlig være skattepligtigt i Polen af hele sin indkomst jf. intern polsk ret. Men hvis selskabet reelt ledes fra Danmark, vil selskabet efter intern dansk skatteret blive anset for et dansk selskab, og skal betale dansk selskabsskat af sit overskud. Og i henhold til de fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster vil Danmark også have ret til at opkræve denne skat.

Hvis selskabet reelt ledes fra Polen (dvs. det er her den daglige ledelse (dirketionen) fysisk befinder sig når de væsentlige daglige ledelsesbeslutninger træffes), så er selskabet også i skattemæssig forstand et polsk selskab. Om der er ledelsens sæde i det ene eller det andet land er noget myndighederne let kan være uenige om, med det resultat at begge lande lystigt opkræver skat efter egne regler, mens de i årevis slås om hvilket land, der egentligt har ret til at opkræve skatten. At der er ledelsens sæde i Polen er dog ikke nok til at man undgår dansk selskabs skat. Hvis der er et fast driftsted i Danmark (f.eks. fordi hovedaktionæren udfører arbejde for selskabet, har et hjemmekontor og er bemyndiget til indgå kundeaftaler med danske kunder), så kan Danmark opkræve dansk selskabsskat af den del af selskabets indkomst, som skal allokeres til det faste driftssted i Danmark. Igen kan myndighederne let komme op at slås om hvordan indkomsten skal fordeles.

Der kan også komme sjove oplevelser ud af, at de danske myndigheder ikke er så gode til polsk og de polske myndigheder ikke er så gode til dansk.

Hvis hovedaktionæren bor i Danmark og det er lykkedes, at undgå dansk skat af selskabets indkomst, så ligger pengene fint i Polen, men kan ikke bruges til privat forbrug, uden at der hæves løn eller udbytte, hvilket udløser dansk skat. Har man ikke brug for pengene kan man vælge at spare pengene op i selskabet, men så skal man passe på at selskabet ikke bliver så velpolstret, at man går hen og bliver ramt af noget så grimt som CFC-skat.

Man kan også få den tanke, om man kan spare en masse penge sammen i det polske selskab og så flytte fra Danmark og slagte sparegrisen uden dansk skat. Men også det er der tænkt på, idet man i så fald bliver fraflytningsbeskattet af ikke bare det opsparede overskud, men også værdien af evt. opbygget goodwill mv. Skatten forfalder trods alt ikke til betaling ved udrejsen, men i samme øjeblik man forsøger at få gavn af pengene ved at sælge aktierne, likvidere selskabet, udlodde udbytte eller lignende, så forfalder fraflytningsskatten.

For dansk bosatte personer, som driver virksomhed i Danmark er der ingen lette veje til at undgå dansk skat af overskuddet. Man kan måske nok have held til at snige sig udenom en eller to af de ovennævnte regler, men man skal være både usædvanligt dygtig og heldig for at komme udenom alle de nævnte regler (og alle de andre regler, som jeg ikke har nævnt).

Med venlig hilsen

Esben Christensen
Rådgivningsfirmaet Esben Christensen
www.esbenchristensen.dk

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 06:37 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Jesper:
mit svar er frit efter hukommelsen. 

ER det ikke bedre hvis vi faar fakta paa bordet?

Jesper:
Du kan ikke, som trådstarter skriver, oprette en virksomhed i Polen
og så blive beskattet der. For at komme væk fra den danske skattepligt
vil du skulle opgive din faste bopæl - inkl. en seng hos kone/venner osv.
og flytte permanent til Polen

Det er ikke rigtigt for saa vidt indkomst fra en polsk registreret virksomhed.

Der er i DBO et saet klare regler herom, som definerer beskatningsretten for polsk
registrerede virksomheder til Polen (til 19%) for hele indkomsten, hvis ikke der i Danmark
er fast driftsted. 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 07:34 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Esben Christensen:
I så fald skal personen betale skat til Danmark af sin global indkomst,

Hvilken skattelov refererer du til MHT globalindkomst.

Mener du at reglerne i DBO tilsidesaettes af dette diffuse, generelle begreb?

Med dit imponerende CV ved du eller burde vide, at bopaelskriteriet
forlaengst er skrevet ud af indkomstskatteloven af 1922 som fortsat
er gaeldende for beskatning af indkomster. 

Jeg HAR omtalt kildeskattelovens definition, som imidlertid kun gaelder for denne
opkraevningslov. Siger loven selv.

 Helle TS`'s mand havde jo ogsaa bopael i Danmark, men DBO relevant
for den meget omtalte sag definerer klart beskatningsretten for vederlag
i tjenesteforhold som tilhoerende det land, hvorfra indkomst betales.
DBO blev helt klart respekteret.

De tre tidligere venstre ministre antog formentlig, at manden var
indkomstskattepligtig til Danmark efter dette begreb om  globalindkomst.
De tog fejl. 

Det er meget lig udbetaling af pensioner til udlandsdanskere.
Undtagelsen var Frankrig og Spanien.

Det er jo virkelig interessant, om dette globale indkomstbegreb 
stadig har gyldighed eller ikke.
Og om bestemmelser i DBO derved tilsidesaettes. 

Tilmeldt 27. Feb 12
Indlæg ialt: 326
Skrevet kl. 08:23 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Globalindkomstprincippet gælder helt utvivlsomt for (fuldt skattepligtige) personer, ingen tvivl. Selvfølgelig respekterer DK de indgåede DBO'er men reglen er at man beskattes af hele sin indkomst uanset hvor den er optjent.

/Banditten

Fra København
Tilmeldt 22. Sep 10
Indlæg ialt: 193
Fra  Rådgivningsfirmaet Esben Christensen Skrevet kl. 16:07 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej Ejler

Du rejser en masse spørgsmål i dit indlæg her. Så vidt jeg umiddelbart kan se, handler diskussionen ikke så meget om hvorvidt Danmark anerkender de DBO´er Danmark har indgået. Det ser mere ud til, at spørgsmåler er, om du anerkender den interne danske skatteret, som den almindeligvis forstås. Jeg har kopieret dine spørgsmål og kommentarer ind nedenfor i kursiv og forsøgt at besvare dem efter bedste evne. Jeg har ved besvarelsen taget udgangspunkt i den danske lovgivning, sådan som vi der arbejder med den til daglig (i hovedtræk) er enige om, at den skal forstås.

Når jeg svarer herinde, undlader jeg normalt, at henvise til og citere lovparagraffer. For at sikre, at det er det samme vi taler om, har jeg denne gang gjort en undtagelse.

Med venlig hilsen

Esben Christensen
Rådgivningsfirmaet Esben Christensen
www.esbenchristensen.dk

”Hvilken skattelov refererer du til MHT globalindkomst.

Globalindkomstprincippet følger af statsskattelovens (SL) § 4:

”Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges, samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke”

Statsskatteloven er en del af den såkaldte materielle skatteret. Dvs. den handler om hvordan man opgør den skattepligtige indkomst. Den handler ikke om hvem, der er skattepligtige til Danmark.

Bestemmelserne om subjektiv skattepligt (hvem) findes i kildeskatteloven (KSL). Den er altså ikke kun en opkrævningslov, men handler både om hvem, der er skattesubjekter og hvordan skatten opkræves af skattesubjekterne, f.eks. om det sker i form af A- eller B-indkomst.

De væsentligste bestemmelser om subjektiv skattepligt står i de første få paragraffer af KSL. Den korte version er:

KSL § 1, definerer hvem der er fuldt skattepligtige til Danmark (og derfor efter intern dansk ret skal betale skat til Danmark af global indkomsten jf. SL § 4)

KSL § 2, definerer hvilke typer af indkomster man er begrænset skattepligtig af (selv hvis man ikke er fuldt skattepligtig til Danmark), jf. KSL § 2 stk. 9, gælder den begrænsede skattepligt kun indkomster med kilde i Danmark. F.eks. visse typer af pensioner, som udbetales fra Danmark til personer, som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark på udbetalingstidspunktet.

KSL § 3, siger at kongehusets medlemmer og udenlandske diplomater er skattefri.

I denne sammenhæng er det primært KSL § 1, som er væsentlig.

Kildeskattelovens (KSL) § 1:

”Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:
1. personer, der har bopæl her i landet”

For personer, som hidtil ikke har været omfattet af fuld dansk skattepligt, f.eks. fordi de har boet i udlandet og ikke haft en boligmulighed i Danmark, indtræder den fulde skattepligt til Danmark ikke, blot fordi de erhverver en bopæl i Danmark. Der gælder efter KSL § 7, den supplerende bestemmelse, at man skal tage et kvalificeret ophold i Danmark.

KSL § 7:
”For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.”

Det som var spørgsmålet i Steven Kinnoch sagen (som du henviser til længere nede), var ikke om han havde bopæl i Danmark, men om han hans ophold i Danmark var kortvarige ophold pga. ferie eller lignende. Skat kom frem til, at hans ophold i Danmark kunne anses for at være kortvarige ophold pga. ferie eller lignende, med det resultat, at den fulde skattepligt til Danmark ikke indtrådte. Baseret på de oplysninger, der har været fremme i pressen er det en vurdering, jeg er enig i.

For en person som i forvejen er omfattet af fuld dansk skattepligt gælder KSL § 7 imidlertid ikke. Dvs. for at komme ud af fuld dansk skattepligt skal man opgive sin danske bopæl (og afbryde opholdet i Danmark). Hvis man har en ejerbolig kræver dette efter en ret fast praksis, at man sælger (og fraflytter) boligen, eller at man alternativt udlejer boligen på en kontrakt, der er uopsigelig (fra udlejers side) i mindst 3 år.

Mener du at reglerne i DBO tilsidesaettes af dette diffuse, generelle begreb?”

Nej, jeg mener ikke, at reglerne i en DBO kan tilsidesættes af global indkomstprincippet eller andre regler, som følger af intern dansk ret. En DBO kan derimod, hvis betingelserne er opfyldt begrænse Danmarks mulighed for at udnytte den interne beskatningshjemmel.

Jeg tror, at det er passende, at opsummere lidt grundlæggende DBO fortolkning, blot for at sikre, at vi taler med samme udgangspunkt.

Eventuelle dobbeltbeskatningskonflikter løses ved at følge denne metode:

  1. undersøg om der efter intern ret i det ene land er skattepligt
  2. undersøg om der efter intern ret i det andet land er skattepligt
  3. Hvis begge lande efter intern ret beskatter samme indkomst, har vi en latent dobbeltbeskatnings situation, som vi må forsøge at løse via en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Efter intern dansk ret har vi netop fastslået, at det følger af KSL §§ 1 og 7, jf. SL § 4, at en person med bopæl i Danmark er skattepligtig til Danmark af sin global indkomst.

Polsk skat ved jeg stort set intet om, men lad os for eksemplets skyld antage, at Polen efter intern ret beskatter overskuddet af en polsk indregistreret virksomhed.

Så har vi en dobbeltbeskatningssituation, som vi må forsøge at løse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.

Det er fristende, at starte undersøgelsen i art. 7 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten om ”Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed”, hvoraf det fremgår, at:

”1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.”

Der er tale om en såkaldt ”kan kun” bestemmelse. Dvs. et polsk foretagende kan efter overenskomsten kun beskattes i Polen og ikke i Danmark, medmindre foretagendet (virksomheden) har et fast driftssted i Danmark.

Så umiddelbart kunne man få den tanke, at du har ret i, at Danmark ikke må beskatte overskud fra en polsk indregistreret virksomhed. Men så let er det desværre ikke. Vi skal først finde ud af om registrering i Polen er nok til at virksomheden i art. 7´s forstand kan anses for at være en polsk virksomhed. For at finde ud af dette, må vi ind i art. 3, hvor vi i litra g) finder definitionen af et foretagende i en kontraherende stat:

” g) Udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat.”

Dvs. en virksomhed, der drives af en person, som er hjemmehørende i Danmark anses i dobbeltbeskatningsoverenskomstens forstand for at være en et dansk foretagende, uanset at virksomheden er indregistreret i Polen. For at kunne finde DBO beskyttelse mod dansk beskatning af overskud i en virksomhed, der er indregistreret i Polen, er det altså et krav, at den person, der driver foretagenet er hjemmehørende i Polen.

Det er art. 4, som afgør hvilket land en person er hjemmehørende i.

Hvis en fysisk person har en bolig i Danmark og udfører erhverv her, er han efter intern dansk ret fuldt skattepligtig til Danmark. Hvis han i henhold til art. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten må anses for hjemmehørende i Polen, kan Danmark dog ikke udnytte denne interne danske hjemmel til at beskatte personens global indkomst (men dog evt. visse indkomst med kilde i Danmark jf. diverse artikler i dobbeltbeskatningsoverenskomsten).

For at kunne blive anset for hjemmehørende i Polen er det en betingelse, at man efter de interne polske regler er fuldt skattepligtig i Polen. Hvis denne betingelse er opfyldt, er man en såkaldt dobbeltdomicileret person. Der som udgangspunkt har pligt til at betale skat af sin global indkomst i 2 lande. Dette problem søges løst efter DBO art. 4, 2 (den såkaldte tie breaker), herefter afgøres retten til at beskatte en person som hjemmehørende (dvs. bopælsstat) efter følgende punkter (i prioriteteret rækkefølge):

  1. Det land hvor man har en bolig
  2. Det land hvor man har midtpunkt for livsinteresser
  3. Det land hvor man sædvanligvis opholder sig
  4. Det land hvor man er statsborger
  5. og hvis alt andet kikser går man til gensidig overenskomst (mutual agreement), hvor staterne fordeler beskatningsretten efter forhandling (hvilket kan tage urimeligt mange år)

Dvs. hvis man har bolig i Danmark, men ikke i Polen anses man for hjemmehørende i Danmark.

Har man bolig i begge lande går man videre til pkt. 2 osv.

Som jeg har forstået dit eksempel taler vi om en person, som bor i Danmark (og ikke i Polen) og driver en virksomhed (i personligt regi), som er indregistreret i Polen (uden et fast driftssted i Danmark). Hvis dette er eksemplet følger det af intern dansk ret (KSL § 1 og SL § 4), at Danmark beskatter global indkomsten. Personen vil i henhold til art. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten blive anset for at være hjemmehørendei Danmark. Jf. art. 3 litra g, medfører dette, at den polsk indregistrerede personlige virksomhed skal anses for et Foretagende i Danmark jf. art. 7. Med det resultat at overskuddet kun kan beskattes i Danmark, medmindre det danske foretagende anses for at have et fast driftssted i Polen jf. art. 5. Hvis der er et fast driftssted i Polen jf. art. 5, så kan Polen jf. art. 7 beskatte den del af overskuddet, der relaterer sig til det faste driftssted i Polen.

Da art. 7 siger, at indkomst, der knytter sig til et fast driftssted i Polen kan beskattes i Polen (og ikke kan kun beskattes i Polen), følger det af art. 22 om metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning, at Danmark skal ophæve dobbeltbeskatningen ved hjælp af credit metoden (dvs. Danmark giver et nedslag i den danske skat, for den skat, der er betalt i Polen af den del af indkomsten, som Polen kan beskatte, dvs. den del af indkomsten som knytter sig til et fast driftssted i Polen.). Hvis man faktisk har betalt skat til Polen af hele virksomhedens indkomst, må man forsøge at overbevise de polske myndigheder om at man skal have en del af den indbetalte skat retur. Kan man ikke det, havner man i en faktisk dobbeltbeskatningssituation.

”Med dit imponerende CV ved du eller burde vide, at bopaelskriteriet
forlaengst er skrevet ud af indkomstskatteloven af 1922 som fortsat
er gaeldende for beskatning af indkomster. ”

Jeg går ud fra, at du med indkomstskatteloven mener Lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten (med senere ændringer) i daglig tale kaldet statsskatteloven, som jeg har henvist til ovenfor. Bopælskriteriet følger af KSL.

”Jeg HAR omtalt kildeskattelovens definition, som imidlertid kun gaelder for denne
opkraevningslov. Siger loven selv.”

Det er da vist ikke helt det loven siger? Jeg gætter på, at den formulering du sigter til, er KSL § 1 ”Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov”

Det der står her, er, at hvis man er fuldt skattepligtig (skattesubjekt) efter KSL § 1, så skal man betale (svare) indkomstskat til staten efter de opkrævningsbestemmelser, der følger af resten af denne lov. KSL siger derimod ikke noget om hvordan man opgør den indkomst, der opkræves skat af efter KSL (af skattesubjekter som defineret i §§ 1 og 2). Hvordan indkomsten opgøres følger af den materielle skattelovning (dvs. næsten alle andre skatteloven end KSL), herunder SL § 4 om globalindkomstprincippet.

Som nævnt ovenfor er KSL ikke kun en opkrævningslov. Den fastlægger også hvilke skattesubjekter (personer) skatten kan opkræves af.

Helle TS`'s mand havde jo ogsaa bopael i Danmark, men DBO relevant
for den meget omtalte sag definerer klart beskatningsretten for vederlag
i tjenesteforhold som tilhoerende det land, hvorfra indkomst betales.
DBO blev helt klart respekteret.

Steven Kinnoch sagen handlede ikke om DBO, men om hvorvidt han var fuldt skattepligtig til Danmark jf. ovenfor.

De tre tidligere venstre ministre antog formentlig, at manden var
indkomstskattepligtig til Danmark efter dette begreb om globalindkomst.
De tog fejl.

Ministre har ikke noget at gøre med at sagsbehandle enkelte borgeres skatteforhold, og ind til det modsatte er bevist, så vælger jeg at tro, at de ikke har blandet sig i det.

Det er meget lig udbetaling af pensioner til udlandsdanskere.
Undtagelsen var Frankrig og Spanien.

Efter intern dansk skatteret er pensionsudbetalinger fra Danmark, til personer, som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark omfattet af begrænset skattepligt jf. KSL § 2 stk. 1, nr. 9 og 11. Langt de fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster giver Danmark ret til at beskatte pensionsudbetalinger fra Danmark (Dvs. Danmark kan beskatte som kildeland). Dette har intet med globalindkomstbeskatning at gøre. De nu opsagte DBO´er med Spanien og Frankrig sagde at pensioner ”kun kan” beskattes i bopælslandet og det respekterede Danmark naturligvis, ligesom vi fortsat respekterer DBO´en  med de (få) lande, som fortsat har en ”kan kun” bestemmelse vedrørende bopælslandsbeskatning af pensioner. Dette gælder helt uanset om vi efter intern dansk ret anser den i udlandet hjemmehørende pensionst for at være omfattet af globalindkomstbeskatning efter KSL § 1 eller blot kildelandsbeskatning efter KSL § 2.

Det er jo virkelig interessant, om dette globale indkomstbegreb
stadig har gyldighed eller ikke.
Og om bestemmelser i DBO derved tilsidesaettes.

Som det burde fremgå af ovenstående, kan bestemmelser i en DBO ikke tilsidesættes af intern dansk ret, herunder globalindkomstbeskatningen jf. SL § 4, og (måske bortset fra nogle fejl i sagsbehandlingen) så sker dette heller ikke i praksis.

Med venlig hilsen

Esben Christensen
Rådgivningsfirmaet Esben Christensen
www.esbenchristensen.dk

Fra København
Tilmeldt 7. Jun 09
Indlæg ialt: 1662
Skrevet kl. 16:51 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Ejler Ottesen:

Jesper:
mit svar er frit efter hukommelsen. 

ER det ikke bedre hvis vi faar fakta paa bordet?

Esben Christensen kom mig vist i forkøbet... Ellers havde jeg 'nok' skrevet det samme :-)

Bundlinjen, da jeg sidst undersøgte emnet, er at man naturligvis ikke kan undgå dansk beskatning med en fifi manøvre. Så ville alle gøre det og hele skattesystemet bryde sammen. Dermed ikke sagt, at der i konkrete situtaioner ikke kan være særlige fordele.

Folkeafstemning om Patentdomstolen

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 23:04 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Esben Christensen:
Du rejser en masse spørgsmål i dit indlæg her.
Så vidt jeg umiddelbart kan se, handler diskussionen ikke så meget om hvorvidt Danmark
anerkender de DBO´er Danmark har indgået. . Jeg har ved besvarelsen taget udgangspunkt
i den danske lovgivning, sådan som vi der arbejder med den til daglig (i hovedtræk)
er enige om,  at den skal forst

Tak for en fremragende manuduktion.

Jeg har laest dit indlaeg en del gange og forstaar udmaerket din argumentation
og hvordan den polsk registrerede virksomhed i skattemaessig henseende bliver
til et "foretagende" beskattet i Danmark. 

Esben Christensen:
” g) Udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat«
og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende,
som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat.”

Denne snoerklede definition flytter altsaa bekatningsretten fra Polen til Danmark 
eller kan give en masse problemer.

Men hvis man hyrer en polsk bosiddende person til at drive den polske virsomhed
eller selv flytter til Polen er skatten indiskutabelt 19% efter "kan kun" beskatte
i Polen. 

Hvis man kunne opnaa denne fordel ved eksempelvis at flytte sin virksomhed til 
Lolland eller et tilsvarende sted ville mange jo straks goere det. Der er 150 KM fra 
eksempelvis Koebenhavn.

Men den fysiske afstand til den nord-vestlige del af Polen er ikke meget  laengere
eller mindre end 300 KM, men det kraever en luftbro eller egne flyvemaskiner at 
kunne udnytte de fordelagtige vilkaar uden for Andedammen, HVIS man absolut
VIL vaere ret meget tid i Danmark.

Vilkaarene ved at flytte sin virksomhed og bopael til den anden side af den tyske 
graense  er jo ogsaa langt bedre men med en noget hoejere beskatning end 
de 19%, som er gaeldende ved etablering i Polen. 

Jeg VED faktisk endnu ikke, om polske selskaber har forbud mod aktionaerlaan
eller det er en anden maerkvaerdighed, som kun gaelder for danske ApS og A/S
selskaber men ikke SmbA-selskaber. 

Esben Christensen:
Som det burde fremgå af ovenstående, kan bestemmelser
i en DBO ikke tilsidesættes af intern dansk ret, herunder globalindkomstbeskatningen
jf. SL § 4,  og (måske bortset fra nogle fejl i sagsbehandlingen) så sker dette
heller ikke i praksis.

Det ER faktisk alletiders.

Men det er efter en raekke skattesager blevet min opfattelse,  at Skat af provenuemaessige
eller politiske aarsager goer hvad der passer de lignende  medarbejdere. 

Det allermest vaesentlige i haandtering af Skat er, at man skal soerge for, at Skat
ikke KAN faa sat kloerne i.

Desvaerre.  Jeg kan give en raekke eksempler.

Jeg sender dig en PM. 

Side 6 ud af 13 (121 indlæg)