Det er næppe nogen hemmelighed for deres arbejdsgivere, hvad de enkelte bankdirektører privat har investeret i. Det er jo normalt at man i sådanne stillinger skal orientere sin arbejdsplads om sine investeringer.
Jeg bemærker da også, at de tilkendegiver at de ikke har set på manden men mulighederne i projektet. Præcist det synspunkt synes jeg at netop iværksættere skulle sætte pris på.
Ifølge Nordeas pressekoordinator er der ingen regler for sådanne investeringer blandt bankes chefer. Mig bekendt har bankerne normalt ikke regler for medarbejdernes investering i unoterede papirer (de må normalt bare ikke være i ledelse eller bestyrelsen uden bankens tilladelse)
Måske netop derfor skulle cheferne ha undladt.
Iværksættere skal da sætte pris på at nogen vil investere i deres forretninger, og jeg falder heller ikke på halen over støtte til en Riskær forretning. Det ændrer bare ikke ved at jeg personligt kan finde det lidt underligt at de tager den chance som velrenommerede bankfolk. Måske jeg synes, at netop en bemærkning om at de ikke har set på manden er mystisk. Han er dømt mange gange, han sidder inde og han har en alvorlig sigtelse mere hængende over hovedet. Jeg tror jeg synes at bankfolk i højere stillinger skulle tage og se på manden + varen og ikke kun indtjeningspotentialet (ville heller ikke råde til invest i Irans atomindustri - eller et eller andet som kunne ha dårlig klang) Jeg tror dog alle overlever
Men iøvrigt ret pudsigt/paradoksalt at blandt de mennesker der hader Riskjær og alt hvad han står for, sikkert er en del der har været med til at stemme Ole Sohn ind som minister...
Men iøvrigt ret pudsigt/paradoksalt at blandt de mennesker der hader Riskjær og alt hvad han står for, sikkert er en del der har været med til at stemme Ole Sohn ind som minister...
Du startede ellers dit indlæg så godt...
Du er velkommen til at være uenig. Det var nu ikke for at diskutere politik, men det paradoksale i at nogle mennesker må gerne have en, skal vi sige blakket delvist ukendt fortid, men andre må ikke..
Sikkert en dårlig sammenligning, metaforer er ikke min stærke side.
Klubmodul - 600000 danskere, 800+ organisationer kan ikke tage fejl
Hvor er relevansen for dit indlæg? Hjælpepakker mv til bankerne? Hvad har det at gøre med nogle bankfolks private investeringer.
I nogle stillinger er der altså en vis identifikation mellem ens privatperson og den funktion man udføre. fx. må en politibetjent ikke være forbryder i sin fritid, han må faktisk ikke en gang privat omgås mennesker der er "kendt" af politiet..
Den måde bankfolk disponerer i pengesager siger noget om hvordan de forvalter bankens penge og i deres stilling.
Så når disse mennesker bevæger sig ud i yderst tvivlsomme investeringer med en der er personligt konkurs og aktuelt afsoner en staf for økonomisk kriminalitet, så må det altså få alarmklokkerne til at ringe.
Og sidst men ikke mindst... jeg høre ikke til dem der hader Riskjær, jeg har faktisk stor respekt for han drive og hans salgstallent.. men jeg ville ikke investere mine egne penge hos ham, det har jeg arbejdet for hårdt for dem til.
For mig at se er det et klassisk eksempel på at man blander følelser ind i vurderingen. Og dermed er det ikke helt rationelt det der bliver sagt.
For mig handler det ikke om føleleser, men om moral. Er det moralsk og etisk i orden at ledende medarbejdere i nogle af landets største banker investerer i projekter etableret af en mand der er kendt for systematisk i sine projekter at tilsidesætte loven, ofte på andres bekostning.
Det synes jeg ikke det er. Jeg synes det er forkasteligt, udfra et moralsk synspunkt og derfor forkert.
Weltströml:
Men iøvrigt ret pudsigt/paradoksalt at blandt de mennesker der hader Riskjær og alt hvad han står for, sikkert er en del der har været med til at stemme Ole Sohn ind som minister...
Jeg tvivler på at de forretnings og samrabejdspartnere som Riskær i tidens løb har haft, stemmer på Ole Sohn, og mange af dem har han jo snydt og bedraget for millioner af kroner.
Iørvigt har Martin Thorborg også kritiseret Riskær sønder og sammen i flere indlæg på amino, og jeg tvivler på at han stemmer til venstre for midten....
Du er velkommen til at være uenig. Det var nu ikke for at diskutere politik, men det paradoksale i at nogle mennesker må gerne have en, skal vi sige blakket delvist ukendt fortid, men andre må ikke..
Sikkert en dårlig sammenligning, metaforer er ikke min stærke side.
Jeg er helt enig i at selvom man har begået meget store fejl i livet, også fejl der er strafbare så har man mulighed for at erkende at det var forkert og efterfølgende bevise at man handler uden at begå samme fejl igen.
Riskær har bevist det stik modsatte. Han har på intet tidspunkt taget afstand til det han har gjort, og han har heller ikke erkendt at det var forkert. Samtidig har han gang på gang gentaget sine ulovligheder.
Det er efter min mening moralsk forkert og et meget skidt signal at udsende når man som enkeltperson vælger at investerer i projekter som en sådan person bærer ansvaret for.
Om nu bankfolk og investorer ska til at have et moralsk aspekt når de investere så tror jeg meget ville være anderledes.
Så ska man også lægge vægt på hvordan tager virksomheden hensyn til miljø, der hvordan blir deres ansatte behandlet, hvordan har deres underleverandører det osv...
I nogle stillinger er der altså en vis identifikation mellem ens privatperson og den funktion man udføre. fx. må en politibetjent ikke være forbryder i sin fritid
Der en del erhverv hvor man ikke bliver fyret, og det er de færreste erhverv hvor man automatisk bliver fyret, hvis man har begået en straffelovsovertrædelse..