Ved ansættelse af personer med løntilskud skal du i hvert fald være opmærksom på 2 væsentlige forhold, som kommuner plejer ikke at oplyse om. For det første skal løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt fastsættes efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Dette fremgår af beskæftigelsesindsatslovens § 72 stk. 1 og 2. § 72 stk. 1. Når jobcenteret har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer. Stk.2. Jobcenteret skal give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre personen foretrækker deltidsansættelse eller er omfattet af bestemmelsen i stk. 3. Det betyder i sidste ende, at du skal tilbyde samme løn og arbejdsvilkår, som om din virksomhed var overenskomstdækket, herunder evt. pension, feriefridage, løn under barsel mm. Dette kan fraviges ved aftale mellem det konkrete ansættelsesforholds parter, i det omfang overenskomsten åbner mulighed herfor. Der er dog ikke mange overenskomster, som tager særskilt stilling til ansætte med løntilskud. Det har ligeledes været en række afgørelser, hvor arbejdsgivere blev mødt med en række efterbetalingskrav for manglende betaling af pension og ikke afholdte feriefridage. Desuden skal du efter ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 10 oplyse om, hvilken kollektiv overenskomst der regulerede arbejdsforholdet. Det kan ligeledes koste en godtgørelse i størrelsesordne mellem 2.500,- og 10.000,- kr. For det andet har mange fleksjobber og ansætte med løntilskud et eller andet form for handicap. Det betyder, at de ansætte har en særlig beskyttelse mod usaglig afskedigelse efter forskelsbehandlingslov, samt at en arbejdsgiver skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, til at udøve beskæftigelse eller have fremgang i beskæftigelse, f.eks. ved at indrette lokaler eller tilpasse udstyr, arbejdsmønstre, opgavefordeling, samt adgang til uddannelse og instruktion. Efter evt. afskedigelse af pågældende person kan du blive mødt med et godtgørelseskrav for forskelsbehandling af en person med handicap. Denne godtgørelse kan udgøre op til 9-12 måneders løn. Det kan ligeledes være omkostningsfuld at opfylde den nævnte tilpasningforpligtelser. Det er derfor vigtigt for dig at undersøge disse forhold nærmere, inden du ansætter en med løntilskud. Med venlig hilsen Anton Kraev |
Jeg har lige et lille indspark i forhold til, at ansætte en handicappet med løntilskud.
Hvis den handicappede har gennemført en videregående uddannelse på mere end 18 måneder, men mangler erhvervserfaring, så kan man som virksomhed få dækket 132,5,- i timen i op til et helt år, hvis man ansætter vedkommende i en stilling der er relevant for uddannelsen. Dog er det vidst noget med maks. 50% af lønnen.
Faktisk bruger jeg det som et lille trumfkort i min egen jobsøgning. Det er ikke for at devaluere mig selv, men for at blive en ekstra økonomisk gevinst - udover det arbejde jeg laver.