Hej alle aminoer og godt nytår. Inden i læser videre vil jeg godt lige slå fast overfor jer med lettere stereotype forestillinger, at jeg ikke er noget typisk dovent ungt menneske der ligger under dynen konstant og intet gider. Jeg skriver her fordi, at jeg er stødt på et alvorligt problem. Jeg er 18 år og går lige nu i 2.g. På handelsgymnasiet. Jeg kører forskellige forretninger og projekter ved siden af skolen, og regner med at 2012 bliver et fantastisk år hvad det angår. Jeg står uden job, og bruger udelukkende min SU samt størstedelen af min indtjening fra de forskellige forretninger, til at føre flere projekter ud i livet. Men jeg må indrømme, at det ikke kan blive ved med at gå godt, og jeg er bange for, at jeg ikke kan indfri mine forventninger og ambitioner med mine projekter i 2012. Og hvorfor så det? Jeg føler, jeg SPILDER MIN TID! Den kvikke læser vil måske tænke; ”hvorfor slækker du ikke bare lidt på de afleveringer?”og ”reserver et par dage der hjemme til dine forretninger”. Tjo, det kunne jeg måske også. Men jeg er et ambitiøst menneske, og jeg har altid stillet store krav til mig selv. Jeg er ikke tilfreds med det halvfærdige, og bliver det aldrig. Hvis jeg begynder ikke at få afleveret mine afleveringer, får dårlige karakterer, og samtidigt en stigende fraværsprocent, så befinder jeg mig så småt i risikogruppen til at få sparket. Samtidigt har min søster lige gennemført gymnasiet med et ganske habilt gennemsnit, så jeg føler jeg vil skuffe hele min omverden. I særdeleshed mine forældre. Så spørgsmålet er, hvad gør jeg? Min tanke er slet ikke at droppe gymnasiet. Men jeg vil indrømme, at jeg er fristet af tanken, for jeg er næsten sikker på, at det kun er en lille brøkdel af det jeg har fået at vide i handelsgymnasiet, som jeg kan bruge til noget når jeg er færdig. Dog er jeg sikker på, at det vil være et kæmpe nederlag for mig selv. Og jeg er ikke just tabertypen. Omvendt er min tanke for guds skyld heller ikke at droppe forretningerne. Det er i den grad det jeg lever og ånder for, og for alt i verden ikke vil droppe. Kan man finde en mellem-ting? Har i nogen råd til, hvordan jeg kan opholde gejsten i gymnasiet, trods undervisning der føles ligegyldig og spild af tid? Eller har i direkte opfordringer? Denne tråd er også lavet til generel debat om gymnasier (hvis man lyster) og deres evne til bl.a. at præsentere relevant og interessant stof blandet med empiri og noget man kan relatere sig til. Det føler jeg i den grad er mislykkedes på min skole. Med venlig hilsen |
Nej chefen bruger ikke formler det gør analytikern, men det er vigtigt med kontakt mellem skole og erhvervslivet så man lærer sdet rigtige