Banken vil have pant i vores anparter!

Når der tages pant i anparter, er hovedreglen at der tages pant i bøde de økonomiske rettigheder samt i forvaltningsrettighederne (stemmeretten). I de fleste tilfælde vælger bankerne dog at kun at tage pant i de økonomiske rettigheder (aftales særskilt). Dette er der flere grunde til, såfremt banken har pant i begge rettigheder i anparterne, så "besidder" de faktisk disse anparter i flere loves forstand. Derved bliver anpartsselskabet faktisk en del af bankens koncern. Dette medfører, at årsrapporten skal indregnes i bankens koncernregnskab, der skal ske sambeskatning samt en hel del mere. Derfor ser man næsten aldrig (så er det en fejl banken laver), at man tager pant i andet end de økonomiske rettigheder. Hvad indebærer dette så?

De økonomiske rettigheder består bl.a. i retten til at modtage udbytte fra selskabet mv.. Derved skal banken faktisk have et eventuelt udbytte udbetalt direkte fra selskabet, men skal selvfølgelig betale det videre til ejeren af anparterne, forudsat at personen ikke misligholder den indgående låneaftale. Hvis der er sket misligholdelse, er banken i sin gode ret til, at beholde udbyttet som afdrag på gælden.

Banken har således kun pant i nogle rettigheder, men selve ejerskabet er stadigt låntagers. Det er kun ejermanden, der kan sælge anparterne. Men såfremt låntager misligholder sin aftale, kan banken kræve tvangsfuldbyrdelse af sin panteret. Dette medfører et påbud til ejeren om, at sælge sine anparter. Sker dette ikke, kan banken få fogden til at gøre dette.

Ofte har man i anpartsselskaber indlagt en omsætningsbegrænsning i vedtægterne, der i tilfælde af mere end en anpartshaver gør, at man ikke bare kan sælge sine anparter til hvem som helst. Salget skal godkendes af de andre anpartshavere. Hvorvidt dette kan få betydning i forbindelse med tvangsfuldbyrdelsen, ved jeg desværre ikke lige på stående fod.