Peter Bøgh Larsen(golfhouse):
Dine svar er forkerte og viser du føler en mistillid til hele den finansielle sektor.
Peter forklarer dig det faktisk i beskeden her ovenover.
Dit sidste svar var faktisk det mest objektive, men er hele sektoren så forskruet som du vil gøre den til, ja så er verden af da helt væk :-)
Måske dette eksempel i det mindste kan vise hvorfor vi er nogle der har mistillid til store dele af finanssektoren:
En ren regnskabsmanøvre
Finanstilsynet ændrede derfor beregningsforudsætningerne for selskabernes pensionsforpligtelser. Metodeændringen, som groft sagt svarer til regnskabssminke, har lettet pensionssektoren med ca. 50 mia. kr. og trukket en række selskaber inden for lovens rammer igen, så de nu opfylder solvenskravene.
Kilde: http://www.business.dk/finans/pensioner-sminket-med-50-milliarder
Så vi har altså nogle pensionsselskaber der ganske enkelt ikke opfylder solvenskravene fordi de har lidt tab, derfor lader man dem bogføre nogle afdækninger som der tab på, som om der ikke er tab!
Hvad synes du personligt om manøvrer som dette?
For mig kommer tillid bl.a. igennem ærlighed og åbenhed. I den danske pensionsbranche har man lige, med støtte fra officiel side, pyntet på regnskaberne med 50 mia. Tabene er der jo stadigvæk, det er ikke ændret, men det er bare ikke længere bogført som tab. Det har intet med fri markeder eller ærlighed at gøre.
Sådanne manøvrer er der lavet rigtigt mange steder i det finansielle rundt om i verden, i min verden skaber det ikke tillid, så du har ret i at jeg generelt ikke har særlig tillid til et system med den slags manipulation som endda bliver godkendt fra officiel side.
Lidt ligesom med Danske Bank der kører med en gearing på 27 i forholdet mellem egenkapital og samlet balance. Du og Peter synes det afspejler en sikker bank med lav risiko, men vi har helt sikker forskellige holdninger til risici og hvad der er tillidsskabende.