Det er svært for mig at komme med et konkret eksempel på det, men det gælder kun for ekstremt komplicerede instrumenter, og handler i disse vil udgøre en promille af en dansk banks samlede porteføljer.
Igen er jeg ikke enig.
IA39 gav mulighed for at ilikvide aktivers værdi ikke længere skal opgøres efter mark-to-market.
Jeg kan ikke se hvorfor det skulle være begrænset til ekstremt komplicerede instrumenter og jeg tror måske du er ude i noget gætteri, med mindre jeg har misforstået ændringen.
Jeg synes du skal læse denne:
http://www.deloitte.com/view/da_DK/dk/udgivelser/publikationer/finansielsektor/6888aeeb6e275210VgnVCM200000bb42f00aRCRD.htm
Citat:
Finanskrisen har medført, at de finansielle markeder i større eller mindre grad er præget af illikviditet
med store fald i volumen og handelsaktivitet. Disse karakteristika sammen med store afvigelser mellem
priser på samme investeringsaktiv, ikke aktuelle priser og tilfældige seneste handler, herunder tvangssalg, er relevante at overveje ved vurdering af, om der findes et aktiv marked eller ej. Denne vurdering har afgørende betydning for, hvordan dagsværdi skal opgøres (”markto-market” eller ”mark-to-model”) for det konkrete investeringsaktiv.
Kort sagt så har det at gøre med illikkvide markeder og det er dermed IKKE kun begrænset til "ekstremt komplicerede instrumenter".
Citat:
Hvorvidt et finansielt aktivs dagsværdi skal opgøres ved anvendelse af en model (”mark-to-model”) frem for observerbare markedspriser (”mark to market”) er en konkret vurdering, der skal foretages papir for papir, dvs. i grupper af finansielle aktiver med ensartede karakteristika. Valget af konkret værdiansættelsesmodel til det enkelte instrument er en yderst subjektiv, skønsmæssig og professionel vurdering og proces. Instituttet skal periodisk (minimum en gang om året) “kalibrere modellen
til markedet”, dvs. teste de anvendte forudsætninger og output af modellen op mod aktuelle og observerbare transaktioner i markedet for det samme instrument, hvis de eksisterer, eller andre relevante, aktuelle og observerbare markedsdata.
Med andre ord er der ikke klare regler for hvornår et papir betragtes som illikvidt, det er et helt subjektivt skøn.
Banker der benytter mark-to-model/fantasy baserer altså deres regnskaber på tal som helt bevisligt er baseret på subjektive skøn.
Det er derfor jeg virkelig ikke bryder mig om når du bilder folk ind at "tal aldrig lyver" og står meget stålfast på det i stedet for at se nuancerne. De tal som aldrig lyver er for en dels vedkommende baseret på helt subjektive skøn og værdiansættelser og bunder altså ikke nødvendigvis i en reel værdiansættelse til markedpris.
Ændringen i IA39 blev bl.a. lavet for at gøre markederne mindre volatile. Når et marked går helt i stå og bliver illidkvidt falder det ofte bl.a. pga tvangssalg (læs PDF´en) og dette vil skabe en dominoeffekt. Spørgsmålet er så hvad værdien er at instrumentet i et marked næsten uden aktivitet. Hvis man tager efter seneste handler ser det ofte ikke pænt ud, og vil give store tab, det kan vi ikke have.
Derfor laver man en ændring som betyder man ikke skal bruge mark-to-market for illikvide markeder, problemet er at det er op til bankerne at skønne hvornår de ønsker at bruge mark-to-model i stedet.
Lidt filosofisk kan man måske undre sig over hvordan man efter en skønsmæssig model kan prissætte noget der ikke handles. Hvis det ikke handles og ikke kan sælges er det ikke noget værd i et frit marked ;)