Jeg har haft et møde med en ekstern salgskonsulent, som har været både ansat og selvstændig i den branche jeg servicerer. Derfor har han gode kontakter / kendskab til branchen. (Ejendomsmægler-branchen.) På den baggrund tror jeg at han kan få nogle nye kunder i forretningen. Vi synes begge at en provisionsaftale er det bedste, i og med jeg ikke risikerer det store, og han har andre kunder i sin konsulentvirksomhed.
Hvor meget skal han så have i provision? Han lægger op til en provisionsaftale der kører så længe kunderne omsætter hos mig. Vi er baseret på langvarige kundeforhold, og vi mister sjældent kunder, da vi har et meget højt service- og -kvalitetsniveau. Hvad synes I er et rimeligt tilbud? Jeg forestiller mig selv, at %-satsen er under 15% af omsætningen (af de kunder han skaffer), da det drejer sig om et meget langvarigt arrangement. Er jeg helt forkert på den?
det kan man ikke svare på når du ikke oplyser hvad det er for en branche. fordi hvis det er it udstyr så er fortjenesten ikke 15%. hvis det er konsulent opgaver til 50000 pr. mdr så kan det jo være ok.
Hvad er omsætning pr kunde pr mdr. hvad er det for en vare. hvor tit skal han besøge kunden osv.
Det er en fotografisk virksomhed som primært beskæftiger sig med levering af billedmateriale til ejendomsmæglere.
Et rundt gennemsnitligt tal kunne være 150.000 i omsætning pr. kunde om året..
Der ligger ikke meget vedligeholdelse fra konsulentens side, da vi er i tæt kontakt med kunderne, men selvfølgelig vil der være lidt account managing over det.
Svært at vurdere, men jeg kunne foreslå et engangsbeløb på måske 25-50% for kontakten og så måske 5% løbende. Det store arbejde er jo kontakten/første kontrakt. Hvis han ikke har det store arbejde efterfølgende så skal han vel heller ikke høste for meget på jeres arbejde.
I al sin enkelthed drejer det sig om hvorvidt han tilfører din virksomhed merværdi. Enhver virksomhedsejer bør vurdere omkostningerne for denne merværdi, og ud fra disse kalkuler vil man kunne beregne hvilken provision der er hensigtsmæssig for begge parter.
Find kuglerammen frem og lav de økonomiske beregninger, og så kan I tage den derfra.
Folk på provision der ikke får nok er ikke motiverede nok, folk på provision der får for meget uden krav bliver dovne. Find den gyldne mellemvej i form af omsætningskrav, kundetilgang, opfølgningsfrekvens m.m. og I bliver forhåbentligt begge galde for aftalen.
Uden balance i aftalen er det dømt til at blive en udfordring på sigt.