Bør man følge sit hjerte eller sin fornuft?

hej Tcortz,

Lad nu være med, at male HRN grimt fordi i ikke fik K35'er  ;)  (kan give dig ret i tingene ikke altid giver mening eller der er styr på det som de gerne vil have det til at være)

Jeg kender faktisk til jeres "historie" - og, at i fik det at vide før og under missionen, er bestemt ikke særligt smart hjemmefra FPT/RG. Der giver jeg dig 100% opbakning! Det er ikke altid verdens kløgtigste eller rette folk der bliver udpeget til jobbet som Udstikker.

Men i var HRU soldater og i var klar over i var på korttidskontrakt og værste tilfælde kunne FSV ikke finde plads til jer.
Min personlige mening er selvfølgelig det var synd for jer i ikke fik lov til at fortsætte i jobbet som man var vild med.. men i bund og grund var der ingen garanti desværre.
Især når vi rendte rundt i kampkompagnierne og der var ledige pladser - men budgettet gav ikke huller til nye folk. Jeg har endda oplevet vi manglede 20 mand i 4DEL - men som sagt er budgettet skrabet af politikerne.

Håber du er kommet videre med uddannelse eller fundet dig et godt job du kan trives i.

Hilsen en fellow Konser'

Til trådstarter....

Det er sikkert bare mig, men jeg forstår ikke at der kan være forskel på at følge sit hjerte eller sin fornuft.

Hjertets vej er fornuftens vej. Hjertets vej kan da ikke være ufornuftens vej.

Hjertets vej er vel den vej som man dybest set ønsker at gå, og alle andre veje er vel kun for at leve op til andres krav og forventninger.

Men det kræver nosser at følge sit hjerte. Flere nosser end at gå i krig.

Og hvis dit hjerte vil i krig, så gå i krig. Men gør som "Dalai Lama" sagde til sine munke da Kineserne angreb Tibet: "Hvis I vil kæmpe, så gå ikke i krig med had til fjenden, men gå i krig med kærlighed til fjenden." (eller sådan noget i den stil)

:-)

Jeg har ingen idé om, hvad der er rigtigt for dig på baggrund af dit indlæg. Men jeg synes i hvert fald ikke, at du skal slå plat eller krone om dit liv. Du har selv svaret et sted, så find en coach, der kan hjælpe med at stille spørgsmålene, der gør det klart for dig, hvad der er dit rigtige valg i dag. Livet er sjældent sort eller hvidt. Det er farverigt og omskifteligt.

Valg er vigtige, men deres grundlag skal være oplyste og ærlige. Så er valget nemmest at forstå - også for en selv.

Ha' et fantastisk liv!

Mvh

Anne Kathrine

Poul Madsen:

Men hvad vil du så gøre, hvis du er forelsket i en person, som ikke er forelsket i dig? Følge hjertets vej og søge at overtale den anden til at flytte sammen? Det kommer vist til at gøre mere ondt senere end at sætte en fornuftig grænse med det samme...

Hej Poul,

Det er jo en noget anden kontekst end tråd starters spørgsmål. 

Men jeg tillader mig at svarer :-)

Kærlighed er altid ubetinget. Bliver kærlighed betinget, er det i min verden ikke længere kærlighed, men en slags forretningsaftale. Eks: "sålænge du ser godt ud og gør hvad jeg siger, kan du være min kone".

Altså, kærlighed er ikke betinget af noget som helst, heller ikke at en anden person elsker dig tilbage. Kærlighed er en ubetinget og altid tilgængelig energi, som giver dig en følelse af lethed og uendelig energi. 

Ud fra denne betratning, som er en yogisk betragtning, er de fleste "kærligheds sange" vi kender i dag, ikke sange om kærlighed, men sange om besidertrang.

Så dit eksempel hvor en person er forelsket i en anden person, har det ingen betydning for kærligheden om personerne bor sammen eller ej. Eller om den anden person overhoved ka lide dig tilbage, eller kender dig overhoved.

Findes der det mindste spor af jalousi eller besidertrang, er det ikke længere kærlighed.

Jeg må hellere stoppe :-)