Bliv gratis medlem
Udmærkede ord. Er enig i, at det er fornuftigt at følge hjertet, fordi man så tør være mere ærlig, ægte og være sig selv. Man gør tingene helhjertet. Der er en lille hage ved hjertets vej, idet man ikke altid kan leve af det, hjertets vej giver. Men hvad vil du så gøre, hvis du er forelsket i en person, som ikke er forelsket i dig? Følge hjertets vej og søge at overtale den anden til at flytte sammen? Det kommer vist til at gøre mere ondt senere end at sætte en fornuftig grænse med det samme... Nå, undskyld, nu er jeg pedant, for jeg er enig i, at man så vidt muligt skal følge sit hjerte... |
Poul Madsen:Men hvad vil du så gøre, hvis du er forelsket i en person, som ikke er forelsket i dig? Følge hjertets vej og søge at overtale den anden til at flytte sammen? Det kommer vist til at gøre mere ondt senere end at sætte en fornuftig grænse med det samme...
Hej Poul,
Det er jo en noget anden kontekst end tråd starters spørgsmål.
Men jeg tillader mig at svarer :-)
Kærlighed er altid ubetinget. Bliver kærlighed betinget, er det i min verden ikke længere kærlighed, men en slags forretningsaftale. Eks: "sålænge du ser godt ud og gør hvad jeg siger, kan du være min kone".
Altså, kærlighed er ikke betinget af noget som helst, heller ikke at en anden person elsker dig tilbage. Kærlighed er en ubetinget og altid tilgængelig energi, som giver dig en følelse af lethed og uendelig energi.
Ud fra denne betratning, som er en yogisk betragtning, er de fleste "kærligheds sange" vi kender i dag, ikke sange om kærlighed, men sange om besidertrang.
Så dit eksempel hvor en person er forelsket i en anden person, har det ingen betydning for kærligheden om personerne bor sammen eller ej. Eller om den anden person overhoved ka lide dig tilbage, eller kender dig overhoved.
Findes der det mindste spor af jalousi eller besidertrang, er det ikke længere kærlighed.
Jeg må hellere stoppe :-)
Opret bruger