Bør man følge sit hjerte eller sin fornuft?

Tommy Nitz:

Jeg er uenig med Mikkel og Koluda Byg. Det er selvfølgelig rigtigt at hæren (eller nogen anden virksomhed for den sags skyld) ikke betaler så meget, at det er værd at blive skudt for. Til gengæld får man også en oplevelse der ikke kan købes for penge.

Derfor mener jeg heller ikke at man uden videre kan sige at det bedste valg er at blive hjemme. Det bedste valg er individuelt.

Ja eller posttraumatisk stress for livet... Så kan man efterfølgende diskutere, om oplevelsen var et ødelagt liv værd?

I og med at det er individuelt, så hjælper det næppe at spørge andre til råds, da alle har en individuel holdning, som de vil prøve at påvirke dig med... Dvs trådstarter ender med, at træffe et valg ud fra andres holdninger og argumenter, og ik sine egne ønsker og ideer...

Hej Lars

Enhver plan holder kun til første møde med fjenden. Det er ikke en succes at gennemføre sin plan - det er en succes at nå sine mål; hvilket ofte kræver at man ændrer planen undervejs.

Du må finde ud af hvad målet egentlig er. Hvis målet er en civil uddannelse og et civilt arbejde, hvorfor så bruge tiden i Forsvaret? Omvendt, hvis målet stadig er et blive udsendt med de erfaringer og oplevelser det giver, så gør det. Du bliver nødt til at mærke efter hvad du selv vil.

Som udsendt skal du i hvert fald være afklaret inden du tager afsted. At bliver udsendt er et valg, som påvirker ens omgivelser, familie og venner mere end mange af dem selv siger. Du skal bruge al din opmærksomhed ude på patruljerne, inde i lejren eller hvor du måtte få din daglige gang. Som sergent vil du have opgaver, som i yderste konsekvens kan koste dig selv eller andre livet. Derfor skal du være afklaret og fokuseret. Sagt på en anden måde: Hvis du virkelig er i tvivl om du skal udsendes, så bør du blive hjemme.

Hvad med at tage en snak med chefen om de muligheder der er i systemet? Han har et ansvar for både bedømmelse og udvikling, måske er der andre i kompagniet du kan vende dine tanker med. En ældre kommandobefalingsmand eller lign? Og hvad angår arbejdet, så er der også muligheder andre steder end Aalborg, hvis det er indholdet du godt gider. Der er også intstruktører på sergentskolen i Sønderborg og telegrafsoldater i Fredericia og Haderslev. Desuden kunne man måske kombinere tjeneste som sergent et sted med HD på aftensstudie. Flere af mine officerskollegaer har læst HD ved siden af tjenesten.

Hvis det kan give dig noget, så udgav jeg for 2 måneder siden en bog om mine oplevelser som udsendt til Irak og Afghanistan. Bogen hedder "med støvlerne på" og udgivet på Gyldendal. (Thomas Rosenstand har bl.a. skrevet en anmeldelse af den.) Tag evt. et kik på den, og hvis det måske kan hjælpe dig med at blive afklaret, så send mig din adresse om PM eller på mail - så sender jeg en bog retur. Kvit og frit.

Håber du kan bruge det.

Søren

Hej igen amioner.

Jeg vil til at starte med sige mange tak for de forskellige svar, holdninger og meninger til debatten.

Som i ganske rigtigt skriver så skal man ikke traffe sine beslutninger på andre holdninger og forventninger, men jeg mener selv at det super godt at høre hvad andre har sige, fordi det ofte kan gøre at man ser tingene fra nye perspektiver. :)

Lige til dig Søren, så kan jeg fortælle dig at jeg allerede for 1½ måned siden var færdig med din bog! har flere gange siddet med klumper i halsen når man tænker på hvilke beslutninger du har måtte traffe som delingsfører. særligt tiden inden i tog afsted til Irak. - Det er virkelig en super god bog, som jeg gerne anbefaler til andre. - kender flere der har læst den og de siger helt det samme. Stor ros til dig for den!

Jeg tvivler slet ikke på at hvis jeg fik at vide jeg kunne komme afsted med 100% sikkerhed, så ville jeg  sætte mit "war-face" på og så nyde de 6 måneder. - men sådan er det jo desværre ikke i systemet og særlig ikke heroppe ved MP.

Det der irritere mig vældig meget er at vi ikke kan få svar på hvorvidt vi kan komme ud eller ej og kommer man ikke ud, så vil jeg føle jeg har spildt min tid, forstå mig ret, det er jo ude i plutten vi soldater har den "ægte" eksamen. både som fører og på det mere personlige plan.

Se det med at læse HD ved siden af er bestemt også mulighed, jeg har dog ikke overvejet at man kan gøre det ved siden af sin tjeneste herinde. :)  - tak for det perspektiv. 

Jeg ved bare ikke hvor gode chancerne for at komme til Fredercia og lignede som ny uddannet sergent, men det selvfølgelig noget man kan undersøge. Hvad jeg har hørt, så det ofte en fordel at kende nogle der kende nogle i inderkredsen hvis man vil frem herinde. - og det gør jeg ikke lige der i hvert fald.

endnu en gang tak for alle de mange svar gode svar!

Mvh

Lars Lomholt Jessen.

Fashion-Seller:

Har i hvertfald en kammerat, som gerne ville have undgået turen til Irak idag, da han lider af posttraumatisk stress, og groft sagt er gået fra at være en velfungerende yngre herre til at være en hjælpeløs grønt sag.
Tager man i krig, så fortjener man også at kende prisen.

Det gør mig ondt på din kammerats vegne...

Jeg er helt enig i at man bør kende til så mange aspekter af det man bliver udsat for, som muligt. Det lader heldigvis til at forsvaret er blevet pålagt at tage sig bedre af de hjemvendte end førhen, men om det så rent praktisk også er noget der fungerer, er jo svært at vide.

Mit indlæg kunne måske misforstås som en negligering af det at drage i krig. Det var selvfølgelig på ingen måde hensigten og jeg har ingen mulighed for at sætte mig ind i hvad eftervirkningerne af seks måneder i en krigszone kan være, eller hvor hårdt de kan ramme.

Jeg håber din kammerat kommer ovenpå igen og får den hjælp han skal bruge for at komme det.

Med venlig hilsen

Tommy

Jeg kan godt genkende nogle af de tanker, som du har gjort dig. Jeg vaklede også lidt optil, men tog beslutningen en dag: At nu gjorde jeg det, og så var det ligesom det jeg arbejdede og fokuserede på. I stedet for at bruge energien på alle tvivls- og hvad-nu-hvis problemstillinger. 

jeg ville følge mit hjertet hvor er det mod spørg ikke os

spørg dine venner , familien og huske spørg dine arbejdes venner og selvfølgelige snak grundig med din kærste 

Kan være store oplevelser rejse ud vis det er dig at  opleve anderledes kultur 

kan være en stor oplevelse at være samme med vis det er drømme kærste 

kan være kærsten kan besøge kan være ikke 

kan være du bliver rastløs af alle blive hjemme

mange andre ting kan påvirke din beslutning

I alt må det være dig der traffer dit eget valg i sidste enden 

Held lykke med det rigtige valg 

Hey Lars!

Jeg kender lidt til din situation. Jeg var udsendt på ISAF 9 og vi blev alle lovet guld og grønne skove inden vi tog afsted. Efter ca 3½ måned i missionsområdet, fik vi af vide at ingen af os ville få K-35, på trods af vi fik fortalt at alle ville kunne blive tilbudt det. Så det med usikkerheden og det med om man gider kæmpe for noget hvor chancen er utrolig lille for at den er der kender jeg skam godt. Mange mistede lidt lysten til at være i missionsområdet, hvilket jo kan få alvorlige følger. Vi kender begge Forsvaret og det er ikke lige frem den arbejdsplads hvor der er mest styr på tingene. Hvis du virkelig har en følelse af at du bare SKAL derned for at have "fuldført" dit arbejde hos Forsvaret, så syntes jeg klart du skal gøre det.

MEN så er der det med kæresten, i ser ikke hinanden ret meget i forvejen og hvis du skal kunne klare en tur til Afghanistan så tror jeg altså det bliver svært for dig ikke at have set hende mere inden du kommer af sted. Jeg havde selv en kæreste på daværende tidspunkt, vi havde bare 6 måneder ca. hvor vi kun så hinanden i weekenderne lige op til udsendelsen. og det var slet ikke nok! For der er virkelig meget psykisk der afhænger af hvad man føler til ens pårørende, om man har været der nok osv for dem inden man tog af sted. For begynder man at tvivle dernede bliver det nogle LANGE måneder!

Nu taler jeg bare af egne erfaringer og det med at have en kæreste mens man er af sted er sgu svært! og mit og min daværende kærestes forhold ændrede sig meget da jeg kom hjem. Du skal virkelig bruge noget tid på at komme til dig selv igen efter sådan en tur, og der kan det faktisk være svært at have en kæreste og det kan være rigtig svært for kæresten at have dig. så tænk det godt igennem, find ud af om du virkelig føler for det! for du må sgu ikke tvivle og skal være 100% afklaret med dig selv, familie, kæreste osv.

Som sagt er det bare egne erfaringer og jeg ved at jeg ikke kun taler for mig selv i ovenstående, der var i hvert fald flere på mit hold som har de holdninger og som har oplevet dette.

håber du finder ud af noget :)