Hej Jakob
1) Kan de utilfredse tidligere 3C Ads-kunder få arbejdet lavet om af Copenhagen Advertising, eller kan de bare gå i dialog - og hvad indebærer det egentlig?
Jeg mener konstruktiv dialog. Lad os antage, at en kunde i 3C Ads fx engang har købt AdWords for 20.000 og fået opfyldt de kontraktlige aftalevilkår med 3C Ads, men måske været utilfreds med resultatet. Så kan den pågældende kunde naturligvis ikke flere år efter ringe til Copenhagen Advertising med en forventning om, at vi vil levere ham/hende for 20.000 kr. gratis AdWords. Dette må være indlysende. Til gengæld er det dog lige så åbenlyst, at vi gerne vil bevise over for gamle 3C Ads-kunder og enhver, der måtte være skeptisk, at vi leverer AdWords (og mange andre online ydelser) baseret på gennemsigtighed og dokumentation, designet med konverteringer for øje og leveret til konkurrencedygtig pris.
2) Er det et klart og rungende "ja" til, at alle tidligere 3C Ads-kunder blev informeret om konkursen? Også de kunder, I ikke overtog?
Det er ikke et rungende ja. Som jeg tidligere har forklaret købte vi rettighederne til 3C's kundebase af konkursboets kurator - Nicolai Dyhr fra Horten advokater. Når man køber rettighederne, køber man IKKE forpligtelsen. Ikke desto mindre valgte vi at overtage og opfylde langt størstedelen af de aktive kundeaftaler, der var lavet i 3C Ads og dermed også udgifterne til fx indkøb af Google AdWords. Desværre var der et antal usunde kunderelationer i 3C Ads, som vi måtte opgive at overtage. Informationen omkring konkursen har i disse tilfælde været kurators opgave.
Hvis der imod forventning skulle findes gamle 3C Ads-kunder som ikke er orienteret om 3C Ads konkurs for 1 år siden, vil jeg klart anbefale, at de kontakter Horten Advokater.
De bedste hilsner
Mads Læsø Christensen
Head of SEM
Copenhagen Advertising A/S