Der er mange måder at løse det på, den foreslåede er bare den letteste. Køb og salg er bestemt ikke noget der giver meget trafik på Amino, så hvis det helt stoppede, så ville det ikke gøre det store. Mange brugere ser det faktisk som støj, så hvis vi kan begrænse det, så er det fint med mig. Så fordelen ved at begrænse til Plus'er, er at det tager maks en time at lave, det er effektivt og det giver penge i kassen som vi har brug for. Og så giver det også alle der allerede har Plus, et øget udbytte af deres abonnement, da der helt sikkert vil komme mindre støj i kategorien. De bedste hilsner
|
Anders - Meebox:Synes det ville være træls (for at sige det på godt jysk), hvis jeg pludselig havde mindre troværdighed eller ikke kunne tilbyde folk domæner til halv pris en weekend, fordi jeg ikke er Amino+ bruger.
Var det ikke bedre at lave noget CPR-check på brugerne, så? Af hvad jeg har hørt, skulle det være rimelig nemt at krydschecke det med de aktuelle registrer.
Anders, må jeg foreslå, at du lægger en flad 5'er eller 10'er pr. måned oven i prisen på jeres glimrende hosting-abonnementer. Det kan alle betale. Også de helt nystartede.
Og sæt så det Plus-emblem på din profil.Det vil være en ganske god forretning, for at sige det på jysk. :)
Amino Plus-abonnementet er ganske rigtigt ikke nogen statsgaranti imod, at handler kan ende i skuffelser og uenigheder, hvor den ene part måske endda føler sig snydt eller forurettet.
Jeg støtter dog stadig op om kravet om Amino-medlemsskab for at kunne sælge på Amino. Nogen kunne måske sige, at jeg som ekspertblogger og moderator sagtens kan sige det, jævnfør Martins udmelding om abonnementer til netop moderatorer m.v. Men jeg har faktisk fra start af insisteret på at betale for mit Plus-medlemsskab, lige som alle andre. Amino har givet mig personligt som iværksætter og også min virksomhed så meget mere end den efter min personlige mening lave betaling for et Amino Plus-abonnement.
Det koster penge at videreudvikle på Amino. Hvis vi kan kombinere en øget indkomst med en vis begrænsning i antallet af "drive-by-svindlere", så for min skyld meget gerne.
Dbh. John