Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Skal - skal ikke.. Hjælp søges..

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)
Tilmeldt 8. Dec 08
Indlæg ialt: 22
Skrevet kl. 11:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa kloge mennesker..

Jeg håber nogle kan hjælpe mig da jeg står i et dilemma omkring det at få et CVR-nummer..

Sagen er den at jeg op til jul laver juledekorationer, adventskranse, kirkegårdskranse og alt muligt andet, som jeg sælger både hjemmefra og holder julemarkeder (Jeg er uddannet blomsterdekoratør). Min drøm er på et tidspunkt at kunne starte min egen blomsterbutik derhjemme, men da jeg bor på et nedlagt landbrug, er det ikke noget man bare lige gør fra den ene dag til den anden, da kunderne ikke bare er der fra starten. Min plan er stille og roligt at skabe en kundekreds(mens jeg de næste 4 år læser), hvor jeg så kan tage imod bestillinger også ved andre højtider, fester, begravelse osv. Men jeg ville gerne have noget som jeg kunne tjene penge på hele året rundt, fordi jeg godt kunne tænke mig at få et CVR-nummer.

Der er et kræmmermarked i nærheden af hvor jeg bor som har åbent hver weekend, hvor jeg tænker lidt på om man kunne have en stand i weekender måske med 10 kroners ting, samtidig med at jeg kan tage imod blomsterbestillinger og måske sælge billige potteplanter.

Et af problemerne er at som tingene er nu, så betaler jeg fuld pris i forskellige butikker for de materialer jeg bruger til dekorationer osv, fordi man ikke kan købe ind hos engrosfirmaerne uden et CVR-nummer. Hvis jeg får CVR-nummeret, ville jeg kunne tjene noget mere på det jeg sælger og have et større udvalg, men problemet er at jeg jo indtil videre kun sælger op til jul. Det vil jo ikke kunne svare sig at blive moms registreret hvis man ikke har en eller anden form for salg resten af året.    

Jeg behøver ikke den helt store omsætning til at starte med, men vil heller ikke risikere der bliver et stort underskud ved at blive moms registreret. Men hvad siger i, er det en dum ide med kræmmermarked for at have en indtjening hele året rundt og så stille og roligt slå mere over i blomster, for til sidst at åbne min egen blomsterforretning? (jeg sælger for ca. 25.000 op til jul.)

Undskyld hvis det er lidt forvirrende at læse..

Håber at nogen kan hjælpe.. Gode råd og idéer modtages også gerne.. 

Med Venlig Hilsen Christina.. Smile

Fra København
Tilmeldt 4. Aug 06
Indlæg ialt: 1286
Skrevet kl. 12:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Christina

Jeg syntes det var ganske læsebart :D

Hvis det var mig, så ville jeg nok få et cvr nummer, for det tyder da på at du i løbet af året, har tiden til at sælge, hvis du finder på gode alternativer, som f.eks. kræmmermarked.

Hvad ser du som ulempen ved at være momsregistreret? Du skal jo formentlig have et cvr nr på et tidspunkt, hvad vil det "koste" ekstra hvis du allerede får det nu?

Mvh. Martin

Tilmeldt 8. Dec 08
Indlæg ialt: 22
Skrevet kl. 13:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin..

Tak for svaret :-)

En af de ulemper jeg ser ved at få et CVR nr er at jeg ikke føler mig fuldstændig sikker i det med årsregnskab, skat, moms osv. Jeg kan godt finde ud af at bogføre, men man skal jo være 100 % sikker på at man gør det hele rigtigt for ikke at komme i klemme med et eller andet. Jeg ved nemlig ikke om det til at starte med kan køre rundt, hvis jeg skal have en revisor til det hele (da jeg ikke ved hvad det vil koste).

Deruvover skal man vel oplyse et firmanavn når man skal have CVR nummeret, og jeg vil jo gerne med tiden åbne en "rigtig" blomsterforretning, som jeg godt kunne tænke mig skulle hedde blomstergården eller noget i den stil. Men det synes jeg måske bare lyder lidt fjollet nu hvor jeg endnu ikke har en stor butik, hvis du forstår hvad jeg mener og hvis jeg skal være på kræmmermarked i begyndelsen.   

Ja hvis jeg har tænkt mig at sælge udover november-december, så skal jeg have et CVR nr, for jeg sælger nok for 20.000-25.000 i de to måneder, men hvis jeg bliver momsregistreret ville jeg kunne omsætte for mere, da jeg jo så ville kunne købe flere og billigere varer ind ved grossister.

Er der nogle omkostninger når man er momsregistreret, udover at man skal lave regnskab, og så selvfølgelig betale skat af overskuddet

Fra Svendborg
Tilmeldt 28. Nov 10
Indlæg ialt: 310
Skrevet kl. 12:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Christina

Jeg er selv lige blevet CVR registreret og jeg havde også en masse spørgsmål, som jeg har fået besvaret.

Du kan sagtens CVR registreres hvis du regner med at tjene over 50.000 om året.

Hvis din virksomhed (som min) er en enkeltmandsvirksomhed, så behøver du ingen revisor, hvis du selv kan lave regnskaber. (og det er jo ikke noget problem, da du jo bare skal finde din salgspris inkl 25% moms. og så trække kostprisen fra. Og så skal der betales Skat, men det er kun efter hvert regnskabsår.

Du skal betale Skat af det, ligemeget hvad du gør :-) men det er meget nemmere (billigere) at handle i fx udlandet og jeg kan muligvis skaffe dig potter, pynt osv til din blomsterforretning.

Mvh

Simone

Kro i hjertet af Fyn til salg.. Kauslunde Kro med mange muligheder!

www.Kauslunde-kro.dk

Tilmeldt 8. Dec 08
Indlæg ialt: 22
Skrevet kl. 11:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Simone..

Tak for svaret, Jeg tror også det er det der med lige at tage springet, og så tænker jeg også lidt på, at hvis nu jeg ikke kommer op på de 50.000, men det er vel ligemeget eller hvad?

Hvis nu der f.eks. bliver en hel måned hvor jeg ikke sælger noget (altså her i starten hvor jeg endnu ikke har åbnet en "rigtig" butik) hvad gør man så med bogføringen? Bogfører man så bare for hver gang man har en dag hvor man sælger noget (kræmmermarkeder osv.), jeg mener når man ikke har en kasse man gør op hver dag?

Ja jeg ved godt jeg skal betale skat uanset :-) og det er også en af grundene til at jeg gerne vil have et CVR nummer, for der er næsten ingen steder man kan handle til indkøbspriser når man ikke har et. Og det gør jo fortjenesten en del mindre når jeg selv betaler fuld pris for tingene.   

Det lyder spændende at du muligvis kan skaffe ting til forretningen.

Mvh Christina..

 

 

Fra Gram
Tilmeldt 8. Jan 07
Indlæg ialt: 352
Skrevet kl. 11:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa

I den kommune hvor du bor, er der ikke adgang til erhvervsvejledning, iværksætterkursus eller lignende ?

Der vil du kunne få svar på rigtig mange spørgsmål, og måske også få et professionelt netværk.

med venlig hilsen

Lillian Pabst

Tilmeldt 4. Feb 08
Indlæg ialt: 1314
Fra  Kirstens Quilt Skrevet kl. 12:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Simone:

Du kan sagtens CVR registreres hvis du regner med at tjene over 50.000 om året.

Lige så snart du omsætter for bare 1 kr om året kan du lade dig momsregistrere.

Hvis du OMSÆTTER (ikke tjener) for mere end 50.000 i løbet af et år SKAL du registreres.

Da jeg blev momsregistreret blev jeg inviteret til et informationsmøde med SKAT og andre relevante myndigheder. Det var faktisk rigtig godt, så prøv at undersøge, om der ikke findes noget tilsvarende, der hvor du bor.

Jeg ville ikke være i tvivl, men bare springe ud i det - det er ikke farligtWink Og du behøver ikke en revisor, det har jeg i hvert fald ikke.

MVH
Kirsten

Kirsten www.kirstensquiltshop.dk

Tilmeldt 8. Dec 08
Indlæg ialt: 22
Skrevet kl. 13:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lillian..

Jeg har fået af vide at der skulle være noget gratis erhvervsvejlednng for nyopstartede, men synes ikke lige jeg kan finde ud af hvor det er osv, men jeg må lige have det undersøgt nærmere.

Det kunne måske være meget godt at benytte sig af det.

Mvh Christina..

Tilmeldt 8. Dec 08
Indlæg ialt: 22
Skrevet kl. 13:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kirsten..

Ja jeg har da også forstået det sådan at man ikke behøver at omsætte for 50.000 for at få et CVR nr, jeg tror også hurtigt jeg kommer op på de 50.000, men det er bare for at være sikker, da man jo ikke kan være 100 % sikker på at omsætte for det man regner med.

Men jeg snakkede med en som sagde til mig at skat (tror jeg det var) ikke rigtig gider enkeltmandsvirksomheder hvor man ikke har ret meget overskud, altså hvor der ikke sker en særlig stor udvikling år efter år, men bare lidt overskud så der ihvertfald ikke er overskud. Det er mere fordi jeg er studerende ved siden af, så det er ikke meningen at jeg vil have det store overskud de første år.

Det ville også være det nemmeste bare at kaste sig ud i det og det har jeg også rigtig meget lyst til, der er bare det der som du siger med "farligt", det ligger lidt i baghovedet fordi man hører om folk det går konkurs osv. og får en masse gæld. Men hvis man hele tiden holder styr på det hele, sørger for at der er penge til moms og ikke går ud og køber et kæmpe varelager uden der er penge til det, så kan det vel ikke gå helt galt?

Mvh Christina..

Fra Vejen
Tilmeldt 9. Mar 08
Indlæg ialt: 511
Fra  Jacob Leander ApS Skrevet kl. 13:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Du skal da helt sikkert lade dig momsregistrere, da du så har mulighed for mange flere leverandører og samtidig kan trække udgifterne fra overskuddet (kan man måske også uden CVR).

Derudover vil du helt sikkert blive endnu mere topmotiveret, når du har taget springet. Find evt. en bogholder her inde der kan hjælpe dig et par timer i ny og næ. I kan jo altid aftale et fast timeantal, så du kender udgiften

Google optimering (SEO og Google Ads)

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)